Nordamerikanske Borgerkrig

1861-1865

Spørgsmålet om slaveri, især i de nye stater som blev dannet i de vestlige territorier, drev en stadig større kile ind mellem de frie stater i nord og de slaveholdende stater i syd. Da USA’s republikanske præsidentkandidat, Abraham Lincoln, vandt valget den 6. november 1860, nåede situationen et krisepunkt. South Carolina udtrådte af unionen den 20. december, og erklærede at dets egen suverænitet stod i fare. Seks andre stater fulgte efter fra den 9. januar til den 1. februar 1861: Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana og Texas. Den 4. februar dannede repræsentanter fra disse stater Amerikas Konføderate Stater, med Jefferson Davis valgt som præsident. Føderale forter og arsenaler blev overtaget over hele syden. Konføderate kystbatterier tvang Fort Sumter, uden for Charleston, South Carolina, til at overgive sig den 13. april. Præsident Lincoln bad derefter om 75.000 frivillige til at slå »opstanden« mod De Forenede Stater ned. Fra den 17. april til 20. maj forlod endnu fire stater unionen: Virginia, Arkansas, Tennessee og North Carolina. Den konføderate regering etablerede sin hovedstad ved Richmond, Virginia, og mobiliserede for krig. Dets hovedmål vat at tvinge Nordstaterne til at anerkende deres uafhængighed. De 23 stater i nord og vest, under ledelse af Lincoln, søgte i starten kun at genoprette unionen. Men efter præsidentens Emancipation-proklamation den l. januar 1863, blev frigørelsen af slaverne næsten et lige så vigtigt mål.
   I fire år blev USA splittet af bitter borgerkrig. Hovedskuepladsen for operationer var øst for Appalachianerne, især i det nordlige Virginia mellem de to fjendtlige hovedstæder Washington D.C. og Richmond. Fra Appalachinerne vestpå til Mississippi-floden udviklede der sig en vigtig anden skueplads. De sidste to konføderate arméer i felten overgav sig den 9. og 18. april 1865. I den kostbareste krig i USA’s historien (i forholdet mellem tab og deltagere), blev den konføderate regering afgørende slået, unionen bevaret og slaveriet afskaffet. I alt mobiliserede nord 1.557.000 mand mod i syden 1.082.000. Føderate tab var 359.528 døde (af disse blev 110.070 dræbt eller dødeligt såret i kamp), 275.175 sårede. Konføderate tab var 258.000 døde (inkl. 94.000 dræbt i kamp) og mere end 100.000 rapporteret såret.