Fredericksburg

Virginia, USA

Nordamerikanske Borgerkrig, 1862

I mere end en måned efter slaget ved Antietam Creek, forblev den føderale general George McClellan på plads nord for Potomac-floden. Endeligt i slutningen af oktober begyndte han at krydse floden, og marcherede langsomt sydpå. Den 7. november afløste præsident Lincoln, som havde mistet tålmodigheden, McClellan med general Ambrose Burnside. Den nye kommandør planlagde at true Richmond ved at rykke frem til Rappahannock-floden ved Fredericksburg. Han ankom der til den 17. november, men kunne ikke krydse pga. manglen på pontontræn. Der blev endelig slået bro over den 130 m brede flod den 10. december. To dage senere var Potomac-hæren rykket til Fredericksburg, på den sydlige bred af Rappahannock, parat til at angribe general Robert E. Lees hær på højdedragene med udsyn over byen. Den lange forsinkelse havde gjort de konføderale i stand til at samle en styrke på 70.000 mand. General James Longstreets I korps stod på Marye's Heights til venstre (nordøst). General Thomas (Stonewall) Jacksons II korps hold den højre flanke længere nede af strømmen.
   Om morgenen den 13. december gik Burnsides Potomac-hær, 120.000 stærk, til angreb. Mod sydøst trængte general William Franklins Left Grand Division (I og VI korps) gennem Jacksons første og anden linje indtil stoppet af et voldsomt modangreb omkring kl. 14:30. De konføderale blev til gengæld stoppet af en storm af føderal artilleriild. Kampene i denne sektor døde derpå ud. Længere oppe af strømmen var general Edwin Sumners Right Grand Division (II og IX korps) nødt til at rykke over en åben mark mod Longstreets artilleri og kraftige riffelild. Efter mere end to timer med grusomme tab trak angriberne sig tilbage uden for rækkevidde. Derpå indsatte Burnside general Joseph Hookers Center Grand Division (III og V korp) i et fornyet angreb mod Marye's Heights sidst på eftermiddagen. Hooker sendte tre divisioner frem, men de blev slået tilbage med lethed. Dagens kampe kostede Potomac-hæren 12.700 dræbte eller sårede. Lees Northern Viginia-hær, som lå i en stærk naturlig position, led 5.300 tab.
   Burnsid ønskede at indlede endnu en offensiv dagen efter, men blev frarådet af hans Grand Division-kommandører. Om natten den 14.-15. december trak han sig tilbage over floden. Efterfølgende bestræbelser på at omgå Lees venstre flanke ved at rykke op langs med Rappahannock slog fejl. Den 25. januar blev Burnside afløst, foruden Franklin og Sumner. Hooker blev den nye kommandør for Potomac-hæren.