Den føderale
kommandør, general Nathaniel
Banks, var ved Strasburg med omkring 8.500 mand da han erfarede at
Front Royal, på hans østlige flanke, var blevet angrebet
den 21. maj. Banks begyndte at trække sig tilbage ned gennem Shenandoah-dalen
til Winchester den følgende nat. General Thomas
(Stonewall) Jackson med 17.000 konføderale tropper, inkl. general
Richard
Ewells division, skyndte sig for at opfange den føderale retræte.
Banks nåede Winchester først, men havde ikke til til at befæste
højderne sydvest for byen inden Jackson ankom, kl. 1:00 den 25.
maj. Den konføderale general lod sit trætte »fodkavaleri«
hvile indtil daggry og angreb derpå Winchester fra tre sider –
vest, syd og øst. Det koordinerede angreb fik de føderale
linjer til at bryde sammen. Banks trak sig længere tilbage nordpå,
og krydsede Potomac-floden til sikkerhed den følgende dag. Han
havde mistet anslået 2.000 mand ved Winchester. Konføderale
tab var omkring 350.
Jackson var fulgt efter til inden for fem km fra Harpers
Ferry den 29. maj, da han hørte om en kombineret føderal
offensiv med det formål at afskære ham fra den øvre
del af Shenandoah-dalen. General John
Frémont marcherede med 10.000 mand mod Strasburg fra West Virginia,
mens general James
Shields division, fortroppen af general Irvin
McDowells korps, rykkede ind i dalen fra Front Royal. Jackson trak
sig hurtigt tilbage sydpå og ryddede Strasburg den 1. juni, lige
inden den føderale fælde lukkede sig sammen. Den snu konføderal
var ikke kun undsluppet; han havde også overtalt den føderale
regering til at holde McDowells 40.000 tropper tilbage fra den kritiske
kampagne på halvøen sydøst for Richmond.