Da
general Joseph
Hooker tog kommandoen over Potomac-hæren efter det katastrofale
føderale nederlag ved Fredericksburg,
holdt hans styrker den nordlige bred af Rappahannock-floden. På
den anden side af floden bevogtede general Robert
E. Lees Northern Virginia-hær alle mulige overgange mod føderale
angreb. Den 27. april begyndte Hooker en bevægelse for at vende
Lees venstre (vestlige) flanke, ved at sende general Henry
Slocum op ad strømmen med tre korps (V, XI, XII). Slocum, som
krydsede Rappahannock-floden ved Kelly's Ford og Rapidan-floden ved Germania
Ford, nåede Chancellorsville med 42.000 mand den 29. april, bag
ved Lees 53.000 tropper som vendte mod nordøst mod Fredericksburg.
Derpå krydsede general Darius Crouch floden med 12.000 mand for
at indtage en position bag ved Slocum. Samme dag sendte general John
Sedgwick dele af I og IV korps (i alt 40.000 mand) over Rappahannock-floden
neden for Fredericksburg.
Den føderale offensiv syntes at lukke Lee inde
mellem to stærke fjendtlige arméer. Men den 30. april efterlod
den konføderale kommandør general Jubal
Earlys forstærkede division til at holde Sedgwick stangen mod
øst, mens han rykkede resten af sin hær mod Hookers hovedstyrke
mod vest. Her begyndte de føderale ikke at rykke frem før
ved næsten middagstid den 1. maj. I et område med sammenfiltret
buskads og genvoksende tømmer, passende kaldt »the Wilderness«,
stødte de to hære sammen uden at nå en afgørelse.
Derpå indstillede Hooker uventet angrebet til fordel for at befæste
en stilling rundt om Chancellorsville.
Lee reagerede hurtigt. Tidligt den følgende morgen
sendte han general Thomas
(Stonewall) Jackson med 26.000 mand fra II korps på en 22 km
lang omkredsning af den føderale position for at angribe fra vest.
(Den udsatte føderale højre flanke var blevet opdaget af
general J.E.B.
Stuarts kavaleri). Kl. 18:00 var Jackson i stilling og angreb det
XI korps under general Oliver
Howard på højre fløj. De konføderale havde
vundet noget overtag ved nattefald. Men i skumringen blev Jackson dødeligt
såret af sine egne mænd ved et uheld (han døde den
10. maj). Da den næstkommanderende, general Ambrose
Hill, var blevet såret, overtog Stuart korpset. Hooker fortsatte
med at afgive initiativet ved at indsnævre sin forsvarsring, hvilket
gjorde det muligt de adskilte fløje fa Lees hær på denne front at genetablere forbindelseslinjerne. Ved daggry den 3. maj
genoptog Stuart angrebet fra vest mod III korps under general Daniel Sickles og XII korps under Henry Slocum. Ved middagstid trak Hooker, som var blevet let såret, sin hær nordpå ind i en forberedt stilling
som vendte sydpå fra foreningen af Rapidan- og Rappahannock-floderne.
Også om morgenen den 3. maj begyndte Sedgwick,
19 km mod øst, at rykke frem mod slaget ved Chancellorsville. Fire
gange angreb han Marve's Heights – scenen for svære kampe
under slaget ved Fredericksburg, inden han endeligt fordrev Earlys division.
Idet han indså denne nye fare, efterlod Lee Stuart med 25.000 mand
i et forsøg på at dæmme op for Hookers styrke på
75.000 og marcherede general Lafayette
McLaws østpå med 20.000 tropper. McLaws nåede Salem
Church kl. 15:00 og stoppede Sedgwicks fremrykning. Den følgende
dag (4. maj) vendte Early tilbage til kampen og besatte Marve's Heights,
i de føderales bagland. Sedgwicks 19.000 mand var nu omringet på
tre sider af 21.000 konføderale, som dog angreb uden succes. Under
dække af mørket trak Sedgwick sig tilbage til den nordlige
side af Rappahannock-floden.
Lee vendte nu tilbage vestpå for at angribe Hooker,
som havde været mærkeligt inaktiv under kampen ved Salem Church.
Men den føderale kommandør havde mistet al sin kamplyst.
Om natten den 5.-6. maj trak han hele sin styrke tilbage over Rappahannock-floden.
Hookers eneste slag som kommandør for Potomac-hæren havde
kostet 17.278 i dræbte, sårede og savnede. Lees tab var 12.821,
men de omfattede den uerstattelige Stonewall Jackson. Hæren fra
Northern Virginia ville aldrig igen fremvise den militære genialitet,
den havde vist ved Chancellorsville.