For
at afhjælpe de føderate nederlag i Shenandoah Valley, dannede
præsident Abraham
Lincoln Virginia-hæren med general John
Pope i kommando, den 26. juni. (Samme dag indledte den konføderale
general Robert
E. Lee syvdagesslaget, som ville slå general George
McClellans fremstød mod Richmond via halvøen tilbage).
Pope sendte general Nathaniel
Banks II korps frem mod det vigtige konføderate jernbaneknudepunkt
ved Gordonville. Men Lee beordrede general Thomas
(Stonewall) Jackson, som var nordøst for Richmond, til at nå
der først. Det gjorde Jackson. Lee, som blev overbevist af McClellans
fortsatte inaktivitet øst for Richmond, forstærkede derpå
Jackson til 24.000 tropper ved at give ham general Ambrose
Hills division den 27. juli. Jackson marcherede straks nordpå
og mødte Banks ved Cedar Mountain den 9. august. Den føderate
kommandør angreb først ved at slå Jacksons venstre
flanke ind og dræbe general Charles Winder, som anførte den
gamle Stonewall division. Men Hills rettidige ankomst tillod et modangreb
som stoppede og derpå drev de undertallige føderate tilbage.
Slaget kostede Banks 2.352 tab, Jackson 1.338.
Da Lee erfarede at McClellan var ved at evakuere halvøen,
førte han hurtigt hele sin hær nordpå for at angribe
Pope inden sidstnævnte kunne få forstærkninger. Den
føderate general faldt tilbage nord for Rappahannock-floden.