Da den føderale styrke under general David
Hunter blev fordrevet fra Lynchburg, Virginia, den 18. juni, marcherede
den konføderale general Jubal
Early uhindret ind i Shenandoah-dalen. med 10.000 infanteri og 4.000
kavaleri ilede Early nordpå gennem dalen. Han nåede Winchester
den 2. juli, krydsede Potomac ind i Maryland, og angreb østpå.
ved Monocacy-floden, sydøst for Frederick, løb Earlys mænd
ind i en blokerende styrke på 6.000 mand under general Lewis
Wallace, den 9. juli. Den konføderale kommandør sendte
en flankerende styrke over floden for at angribe den føderale venstre
fløj. Wallace blev simpelthen overmandet, og mistede 1.880 mand
(inkl. 1.188 savnede). Han faldt tilbage til Baltimore, mens Early, som
havde lidt mindre end 700 tab, trængte videre frem til Washington,
D.C.
Early fandt forsvaret af nationens hovedstad for stærkt
til at angribe og trak sig tilbage om natten den 12. juli. Han krydsede
Potomac ved Leesburg for igen at gå ind i Shenandoah-dalen via Snicker's
Gap.