I sommeren 1862 flyttede både de føderale og konføderale hære i Vesten styrker ind i det østlige Tennessee og Kentucky, for at åbne en ny front i denne region. Den 14. august marcherede general Edmund Kirby-Smith nordpå fra Knoxville med en konføderal styrke på 9.000 mand. I stedet for at angribe de 8.000 føderale tropper under general George W. Morgan ved Cumberland Gap, omgik Kirby-Smith denne stilling og rykkede ind i det østlige Kentucky. Denne manøvre tvang Morgan til at evakuere Cumberland Gap. Kirby-Smith pressede videre nordpå og fandt Richmond holdt af 6.500 uerfarne føderale tropper, sendt frem fra Louisville. Denne styrke, kommanderet af generalerne Mahlon Manson og Charles Cruft, stoppede den konføderale fremrykning lige syd for Richmond den 29. august. Den følgende morgen indledte Kirby-Smith, som nu var lukket inde, et voldsomt angreb. Efter hårde kampe blev de føderale drevet tilbage ind i Richmond, hvor general William Nelson ikke kunne samle dem. Nelson blev såret og Manson såret og taget til fange som den slagne hær trak sig tilbage mod Louisville. I alt var der 206 føderale dræbte, 844 sårede og 4.303 savnede (de fleste af dem taget til fange). Kirby-Smith, som havde mistet 78 dræbte og 372 sårede, rykkede til Lexington og vendte derpå mod sydvest for at slutte sig til general Braxton Braggs hær ved Perryville.