Syv
dage |
|
Nordamerikanske Borgerkrig, 1862 | |
Idet
han fortsatte sin overforsigtige opmarchering øst for Richmond, flyttede
den føderale kommandør, general George
McClellan, størstedelen af sin hær (60.000 mand) syd for
Chickahominy-floden. Kun V korps under general Fitz-John
Porter blev efterladt nord for vandløbet. Da den føderale
hær syntes at slå sig ned for en belejring af den konføderale
hovedstad, begyndte general Robert
E. Lee at planlægge et angreb på McClellean. Lee efterlod
kun 25.000 mand til at holde de føderale på afstand øst
for byen og flyttede 65.000 tropper nordpå for at ramme de 30.000
udsatte mænd under Porter på den anden side af Chickahominy.
Den 25. juni foretog Joseph
Hookers division fra general Samuel
Heintzelmans føderale IV korps et sonderende angreb ved Oak Grove
i Fair Oaks/Seven Pines regionen syd for floden. Det var en mindre aktion
(626 føderale, 441 konføderale tab), bortset fra at det åbnede
hvad der skulle blive det store Syvdageslag. Det var også den sidste
føderale offensiv i denne uge lange træfning. Men den følgende dag (26. juni) var Lee klar til at indkredse Porters afskilte fløj. General Thomas (Stonewall) Jackson, som netop ankom fra Shenandoah-dalen med 18.000 mand, skulle angribe den føderale højre flanke fra nord, mens tre andre konføderale divisioner angreb fra vest. Da det ikke lykkedes Jackson at nå op, angreb general Ambrose Hill alene med sin division fra Mechanicsville kl. 15:00. Idet han prøvede at krydsede Beaver Dam Creek blev Hill blodigt slået tilbage. Mørkets frembrud sluttede kampene med 1.400 sydstatstab ud af de 16.350 mand som faktisk deltog. Porter, som havde kæmpet godt med sit korps, mistede kun 361 mand. Da han forventede at Lee ville fortsætte offensiven dagen efter, beordrede McClellan V korps til at falde tilbage mod sydøst til Gaines' Mill. Den 27. juni genoptog Lee angrebet på Porter, med divisionerne under general Daniel Hill, Jackson, Ambrose Hill og James Longstreet opstillet i en halvcirkel fra nordøst til sydvest. Men igen rykkede Jackson langsomt frem, hvilket forsinkede angrebet til om eftermiddagen. Det var ikke før end om aftenen at Porters linjer sydøst for Gaines' Mill brød af overfor de overvældende antal konføderale. Samme nat trak porter sig tilbage over Chickahominy mod syd. På denne tredje dag af slaget udgjorde Lees tab 8.751; føderale tab, næsten alle fra Porters korps, var 6.837. McClellan besluttede nu at trække alle sine fem korps tilbage sydpå, ændrede sin base fra White House, på Pamunkey-bifloden til York, til Harrison's landing på James. Størstedelen af den 28. juni blev brugt til at marchere mod denne nye base. Da Lee blev sikker på retningen af McClellans bevægelse, beordrede han en forfølgelse. Den 29 juni angreb general John Magruder, hvis forevisninger havde narret McClellan i tre dage, østpå mod den føderale bagtrop ved Savage's Station, på jernbanen ved Richmond og York-floden. Han ville blive støttet af Jacksons angreb fra nord. Men for tredje gang i dette slag nølede helten fra kampagnen i Shenandoah-dalen. Dette gjorde general Edwin Sumners føderale II korps i stand til at holde Magruder stangen indtil hele bagtroppen kunne trække sig tilbage gennem White Oak Swamp. Dagens kampe kostede 1.590 føderale og 625 konføderale tab. Lees plan for en koordineret offensiv mod de tilbagetrækkende føderale faldt igen til jorden den 30. juni. Ud af seks divisioner beordret mod McClellans vestlige flanke og bagland, indledte kun dem under Longstreet og Ambrose Hill et angreb, og da ikke før end sidst på eftermiddagen. Begge de angribende enheder ramte general George McCalls division fra V korps ved Frayser's Farm, syd for Glendale og White Oak Swamp. Den føderale division brød sammen og McCall blev taget til fange. Den unionstropper i nærheden beseglede den konføderale gennemtrængning. Føderale tab var 2.853, konføderale tab 3.615. Denne nat fik McClellan endeligt hele sin hær op på toppen af Malvern Hill, med udsyn over James-floden. Den føderale position på Malvern Hill var den stærkeste, de endnu havde indtaget i de syv dages kampe. Ikke desto mindre angreb Lee den direkte tidligt den 1. juli, kun for at afblæse angrebet da den føderale artilleriild dominerede slagmarken. Sidst på eftermiddagen beordrede den konføderale kommandør et nyt forsøg. Men de føderale forsvarere slog med lethed et usammenhængende angreb tilbage, først fra Daniel Hill, derpå af Jaconson og til sidst af general Benjamin Huger (Ambrose Hill og Longstreet kom aldrig ind i kampen). Da mørket sluttede slaget, havde de konføderale mistet 5.355 mand, de føderale 3.214. Denne aktion sluttede Syvdagesslaget, som kostede i alt 36.000 tab, hvoraf 20.000 var konføderale. McClellan fortsatte sin retræte til Harrison's Landing den næste dage. Lee rykkede sin hær tilbage til Richmond. I august blev den føderale hær kaldt tilbage til området ved Washington, hvilket afsluttede den mislykkede halvøskampagne. Der skulle gå to år inden Richmond igen ville blive alvorligt truet. |