For at skaffe general William Sherman, som marcherede nordpå gennem Carolinaerne, en alternativ base, beordrede den føderale øverstbefalende, general Ulysses S. Grant erobringen af Fort Fisher, som bevogtede indsejlingen til havnen ved Wilmington, North Carolina. En styrke på 8.000 mand under general Alfred Terry gik i land nær fortet den 13. januar. Den forsvarende konføderale kommandør, general William Whiting, havde omkring 2.000 tropper, samt divisionen under general Robert Hoke (yderligere 6.000). Terry bragte artilleri i land dagen efter og åbnede den 15. januar et kraftigt bombardement af fortet. Et angreb samme eftermiddag stormede fortet og tog 112 officerer og 1.971 menige, inkl. den dødeligt sårede Whiting, til fange. Hokes division blev fordrevet. Føderale tab var 184 dræbte, 749 sårede og 22 savnede. Flådetab udgjorde 686. Generalerne Newton Curtis (såret fire gange) og Galusha Pennypacker (også såret) vandt begge æresmedaljen for at have ledet de føderale angrebsbrigader. Terrys styrke åbnede havnen ved Wilmington og blev derefter del af general John Schofields hær, som marcherede ind i landet for at slutte sig til Sherman ved Goldsboro, North Carolina, den 23. marts.