Idet
han troede at de konføderale var grundigt slået i Shenandoad-dalen,
trak general Philip
Sheridan sig tilbage nordpå og forberedte sig på at sende
føderale forstærkninger til general Ulysses
S. Grants hovedstyrke foran Petersburg. Den 18. oktober var Sheridan
på vej tilbage fra en konference i Washington D.C. Hans hær
på 31.000 mand under den midlertidige kommando af general Horatio
Wright fra VI korps, stod langs med Cedar Creek nær Middletown,
Virginia. Samme nat rykkede den konføderale general Jubal
Early, som forsigtigt havde fulgt de føderale ned gennem dalen,
i stilling for et angreb den følgende dag.
Ved daggry angreb Earlys II korps (18.400 mand) pludseligt
den fremskudte føderate stilling holdt af general George
Crooks XIX korps. De overraskede blåjakker faldt tilbage i forvirring,
som også det VI korps da det konføderale angreb gik dybere
ind i de føderate linjer. Wright samlede hastigt sin kommando vest
for Middleton, og trak sig derpå tilbage til en ny stilling nord
for landsbyen. De konføderale, som havde taget 1.300 fanger og
18 kanoner, gjorde holdt for at plyndre fjendens lejr. Early udnyttede
ikke sin fordel og forventede at de føderate ville trække
sig længere tilbage. Men Sheridan, som havde reddet hårdt
til lyden af kampe fra Winchester, 22 km væk, var ankommet og reorganiserede
sin hær til et modangreb. Sidst på eftermiddagen rykkede de
føderate frem mod de uforberedte konføderale. På nogle
få minutter var slaget vendt omkring. Earlys korps blev fordrevet
fra slagmarken og mistede størstedelen at dets artilleri, forsyninger
og trænvogne. I alt mistede de konføderale 2.000 i dræbte
og sårede (inkl. den dræbte divisionskommandør Stephen
Ramseur) og 1.000 savnede. Dagens kampe kostede de føderate 5.665
mand, hvoraf 1.591 var savnede.
Slaget ved Cedar Creek sluttede praktisk talt krigen
i Shenandoad-dalen. Earlys korps gik i opløsning indtil han kun
havde lidt mere end 1.000 mand. Denne styrke blev udryddet af general
George
Custers kavaleri ved Waynesboro, Virginia, den 2. marts året
efter. Imens slog Sheridan med de fleste af sine tropper sig igen til
Grant ved Petersburg.