Efter
det fastkørte slag ved Perryville, trak den konføderale general
Braxton
Bragg sig tilbage fra Kentucky for at koncentrere sig ved Murfreesboro,
Tennessee. Den føderale kommandør, general William
Rosecrans, som havde afløst general Don
Carlos Buell, rykkede til Nashville. Den 26. december marcherede Rosecrans
sin hær på 45.000 sydøstpå mod Murfreesboro. Idet
han nærmede sig byen den 30. december, fandt han de konføderale
korps under generalerne William
Hardee og Leonidas
Polk posteret på den vestlige side af Stones River, foran Murfreesboro.
Begge sider indledte et angreb den 31. december mod modstanderens
højre flanke. Braggs offensiv, anført af Hardees korps og
general John
Whartons kavaleri, kom først afsted og drev general Alexander
McCooks korps fem km tilbage inden Rosecrans kunne stabilisere en linje,
næsten lodret til hans oprindelige front. Det føderale angreb
øst for Stones River blev kaldt tilbage for at fortstærke linjen
mod Hardees angreb på den vestlige flanke, såvel som mod Polks
mindre vellykkede fremstød i midten hvor general Philip
Sheridans division fra general George
Thomas' korps kæmpede stædigt for at forhindre en konføderalt
gennembrud. Heldigt for de føderale holdt general John
Breckinridge de 8.000 konføderale tropper øst for Stones
River udenfor denne aktion, som forventede at Rosecrans ville genoptage
angrebet på denne flanke. Til sidst, om eftermiddagen, fik Bragg Breckinridge
til at rykke vestpå for at stive den nu vaklende konføderale
offensiv af. Efterhånden som friske tropper ankom, sendte Polk dem
en-for-en, mod hvad der nu var den føderale venstre flanke. Alle angreb
blev slået tilbage med svære tab af Thomas' korps. Mørkets
frembrud sluttede dagens kampe med den føderale hær sammentrængt
i en stram halvcirkel, med ryggen mod Stones River.
Begge hære forblev i stilling den 1. januar. Den
følgende dag sendte Rosecrans en del af general Thomas
Crittendens korps øst for Stones River. Dette træk blev
imødegået af Breckinridge, som havde krydset strømmen
igen. De konføderale foretog et voldsomt angreb sidst på eftermiddagen
i et forsøg på at fjerne det føderale brohoved men blev
slået tilbage med 1.700 tab. Da Rosecrans stædigt holdt stand
den 3. januar, besluttede Bragg at opgive angrebet. Samme nat begyndte han
en retræte til Tullahoma, 58 km mod syd. Rosecrans besatte Murfreesboro
(et navn nogle gange givet til dette slag) men fulgte ikke efter længere.
Der ville ikke være et andet slag på denne front i mere end
ni måneder. Føderale tab ved Stones River udgjorde 12.906,
ud af de 41.400 tropper indsat. Af de 34.739 kampduelige konføderale
var 11.739 tab.