Borgerkrigens
fjerde år åbnede med general Ulysses
S. Grant med kommandoen over alle de føderale hære. Den
nye kommandør tog sin plads ved Potomac-hæren (George
Meade) mod den konføderale Northern Virginia-hær (Robert
E. Lee), som stod syd for Rapidan-floden. Den anden større
føderale hære i felten, under general William
Sherman, blev beordret til at angribe den store konføderale
hær i det nordlige Georgia, som da var under kommando af general
Joseph
Johnston.
Den føderale offensiv i Virginia kom i gang med
en krydsning af den nedre Rapidan inden daggry den 4. maj i et forsøg
på at omgå Lees højre (østlige) flanke. Denne
bevægelse placerede Meades hær dybt inde i et skovklædt,
sammenfiltret terræn passende kaldt Wilderness. Lee drejede østpå
for at angribe selvom han kun kunne mønstre 64.000 mand og 274
kanoner mod en samlet føderal styrke på 119.000 mand (hvoraf
Meades hær udgjorde 99.000) og 316 kanoner. Hans sendte II korps
under general Richard
Ewell langs med Orange-Fredericksburg Turnpike og III korps under
general Ambrose
Hill langs med Orange Plank Road. (General James
Longstreets I korps nærmede sig sydfra).
Om morgenen den 5. maj kolliderede Ewell med V korps
under den føderale general Gouverneur
Warren. De føderale drejede til højre (vestpå)
for at møde denne udfordring. Mod syd stødte Hill også
ind i en føderal styrke langs hans rute - general George
Gettys division fra VI korps (John
Sedgwick). General Winfield
Hancocks II korps, som var rykket længst ind i Wilderness, kontramarcherede
for at støtte Getty. En desperat aktion fandt sted på denne
front sidst på dagen, men ingen af siderne vandt et overtag inden
mørket stoppede de forvirrede kampe.
Den følgende morgen (6. maj) angreb Meades hær
tidligt. Dets højre flanke, sammensat af Sedgwicks og Warrens korps,
blev stoppet med svære tab af Ewell. Mod syd brød Hancock
igennem Hills korps, men som de føderale forfulgte de flygtende
konføderale, løb de direkte ind i Longstreets tropper som
trængte frem langs med Orange Plank Road. Kampene rasede nu frem
og tilbage indtil omkring kl. 11:00, da der faldt ro over hele fronten
pga. ren udmattelse på begge sider. Under dette ophold sendte Longstreet
fire brigader under generalerne William
Mahone og Gilbert Sorrel mod Hancocks åbning (sydlige flanke).
Det omkredsende angreb lykkedes, men da Longstreet prøvede at supplere
det med et fornyet frontalangreb, blev han såret ved et uheld af
sine egne mænd. Hancocks hovedlinje holdt stand. Også mod
nord havde begge sider genoptaget slaget, kun for at kæmpe sig ud
uden noget overtag ved solnedgang.
Der var ingen aktion dagen efter (7. maj), da de to
fjendtligsindede styrker arbejdede på at forbedre deres defensive
stillinger. Samme nat begyndte Grant at rykke mod sydøst til det
vigtige vejknudepunkt ved New Spotsylvania Court House. Dette afsluttede
det blinde, forkludrede slag ved Wilderness. Potomac-hæren havde
lidt 17.666 tab (hvoraf 2.246 blev dræbt og 12.073 såret),
inkl. to generaler dræbt, to sårede og to taget til fange.
Lees tab blev anslået til 7.750. Også her var tabene blandt
generalofficerer høje: 3 dræbte, 4 sårede.