Den konføderale kommandør, general Robert
E. Lee, besluttede at angribe general John
Popes Virginia-hær inden den kunne blive forstærket med
general George
McClellans meget større føderale styrke, som marcherede
op langs med Potomac-floden. For at gøre dette delte Lee sin hær
den 24. august. Fra den sydlige side af Rappahannock-floden sendte han general
Thomas
(Stonewall) Jackson op ad floden for at slå en cirkel bag Popes
75.000 tropper opstillet langs med jernbanen mellem Orange og Alexandria,
syd for Manassas. To nætter senere stod den hurtigt marcherende Jackson
ved Manassas, tværs over Popes forbindelseslinjer. Imens rykkede den
konføderale general James
Longstreet sin kommando til en position ved Orleans, 50 km mod vest.
Den 27. august tog Jackson de føderale forsyninger han kunne bruge,
ødelagde resten og slog et lille, dumdristigt angreb fra general George Taylor
tilbage, som havde fået til opgave at bevogte jernbanebroen Union
Mills over Bull Run. Efter at have ødelagt broen, rykkede Jackson
op langs med Bull Run for at indtage en defensiv position ved Stony Ridge
nær Sudlet Springs. Imens marcherede Pope hastigt nordpå for
at angribe Jackson inden Longstreet kunne blande sig. Men forvirret over
bevægelserne af Jackson og hans divisions-kommandører – generalerne
Ambrose Hill,
Richard
Ewell og William
Taliaferro – spredte Pope sine enheder over et for stort område
til at han kunne kontrollere.
General Rufus
Kings division fra Popes kommando, som rykkede østpå via
Warrenton Turnpike, krydsede uvidende fronten af Jacksons korps sidst på
eftermiddagen den 28. august. De konføderale divisioner under Ewell
og Taliaferro faldt over Kings mænd ved Groveton. I en af de mest
voldsomme små aktioner under krigen led begge sider svære tab
inden de føderale trak sig tilbage ved midnatstid. Både Ewell
(som mistede et ben) og Taliaferro blev såret.
Den 29. august slyngede Pope tre korps mod Jackson på
Stony Ridge – fra syd til nord, I (Franz
Sigel), IX (Jesse
Reno), og III (Samuel
Heintzelman). Men de dårligt koordinerede frontalangreb blev slået
tilbage. Under denne kamp betalte Pope straffet for ikke at have blokeret
for Longstreet ved Bull Run Mountain. Det konføderale korps på
fire divisioner ankom på Jacksons højre (sydlige) fløj
ved middagstid i en position til at trænge ind mellem Popes hovedstyrke
og general Fitz-John
Porters V korps tre km mod syd. Men Longstreet misbrugte muligheden
for at score en afgørende triumf for Lee. (Porter, som var forvirret
over Popes flertydige ordrer, blev senere stillet for en krigsdomstol og
afskediget fra hæren; han blev renset 20 år senere).
Pope, som fortsat misfortolkede situationen, indledte
et angreb på Jackson igen dagen efter (30. august). Den konføderale
hær holdt stand og gik derpå til modangreb. Mod syd fik Kongstreets
korps, som trængte østpå, Popes venstre flanke til at
give efter. Kun et stædigt forsvar af Henry House Hill forhindrede
et større føderalt nederlag. Samme nat trak unionshæren
sig tilbage nordpå over Bull Run til Centreville. Lee fulgte ikke
efter. I stedet sendte han Jackson nordpå for at gå i en cirkel
bag Centreville til Fairfax Court House. Den 1. september sendte Pope to
divisioner under general Isaac
Stevens og Philip
Kearny for at opfange Jackson. De to fjendtlige styrker mødtes
ved Chantilly. I en hård kamp var Jacksons trætte tropper ikke
i stand til at bryde igennem, trods deres overlegne antal. Både Stevens
og Kearny blev dræbt, blandt de 1.300 føderale tab. Konføderale
tab var 800. Da Longstreet nåede frem samme nat, trak Pope sig tilbage
til Fairfax og trak sig den følgende dag tilbage bag Washingtons,
D.C., fæstningsværker. Således sluttede Bull Run II med
sydstaternes hære i offensiven og de føderale styrker slået
og demoraliseret pga. dårligt lederskab. Det fem dage lange slag kostede
Lee 9.197 tab (19 procent af hans styrke), mens de føderale tab udgjorde
16.054 (21 procent af deres styrke). |
|