For at betvinge den vigtige konføderale havneby ved Mobile, Alabama, udsendte den føderale regering en fælles ekspedition fra hæren og flåden. Under kommando af general Gordon Granger gik 5.500 tropper fra XIII korps i land på den vestlige ende af Dauphine-øen i Mobile Bay den 3. august. I løbet af de næste 20 dage nedkæmpede Granger efterhånden forterne ved Gaines, Powell og Morgan, ved indsejlingerne til Mobile Bay, og tog 1.464 fanger og 104 kanoner med kun lidt tab af liv på begge sider. Imens førte admiral David Farragut sin føderale flåde på 18 skibe forbi kanonerne på forterne den 5. august, for at angribe panserskibet Tennessee og tre kanonbåde af træ, alle kommanderet af den konføderale admiral Franklin Buchanan, i Mobile Bay. I et søslag som varede i mindre end to timer blev Tennessee uskadeliggjort. Der efter overgav den sårede Buchanan sig. Der var 312 konføderale tab blandt de 470 mand i aktion. Føderale tab var 319 ud af 3.000 engagerede. Da hans skib, Tecumseh, blev sænket af en mine i begyndelsen af slaget, skal Farragut efter sigende have sagt: »Fanden tage torpedoen«, og beordrede angrebet fortsat. Men byen Mobile faldt først den 12. april 1865, efter general Robert E. Lee's overgivelse ved Appomattox.