Charleston III

South Carolina, USA

Nordamerikanske Borgerkrig, 1863

Det første af en lang række føderale forsøg på at erobre Charleston, South Carolina, blev indledt af admiral Samuel Du Pont. Den 7. april sendte han ni skibe mod Fort Sumter ved havnens munding, men blev afvist med et skib sænket og adskillige beskadiget. En kombineret ekspedition fra hæren og flåden, kommanderet af general Quincy Gillmore og admiral John Dahlgren, angreb Fort Wagner på Morris Island ved den sydlige indsejling til Charleston havn den 11. juli. Gillmore sendte en brigade kommanderet af general George Strong mod fortet, som blev forsvaret af 1.200 konføderale under general William Taliaferro. Angrebet blev slået til tilbage med 339 føderale tab i modsætning til de 12 mand sydstatsfolkene mistede.
   Derpå bragte de føderale belejringsartilleri frem, og under dække af denne ild anførte general Truman Seymour to brigader i et nyt angreb den 18. juli. Angriberne vandt et fodfæste i Fort Wagner inden de blev kastet tilbage. Seymour blev såret og begge hans brigadekommandører, Strong og H. S. Putnam, blev dræbt. I alt blev 1.515 føderale dræbt, såret eller meldt savnet ud af styrken på 5.264 mand. Taliaferro, som kommanderede 1.785 mand på dette tidspunkt, havde 174 tab. Da Gilmore lagde pres på hans formelle belejringsoperationer, opgav de konføderale Morris Island, om natten den 6.-7. september.
   Men det var en ubetydelig erobring. Fort Sumter fortsatte med at holde stand og den 8. september påførte dets forsvarere 125 tab på en landgangsgruppe på 400 føderale som forsøgte et overraskelsesangreb. Derefter forblev Charleston, under det overordnede kommando af general Pierre Beauregard, sikret mod angreb i halvandet år, selvom føderale flådestyrker fortsatte med at blokere havnen. Den 17. februar 1865 blev byen evakueret for at undslippe den nordgående march af den føderale hær under general William Sherman.