Anden Verdenskrig

1939-45

15.05.23

Mange historikere mener, at frøene til Anden Verdenskrig blev plantet i Versailles-traktaten som afsluttede Første Verdenskrig. En mindre kontroversiel oprindelsesdato er 30. januar 1933, da Adolf Hitler blev kansler i Tyskland. I løbet af de næste seks år genoprustede Hitler Tyskland, genbesatte Rhineland (1936), fuldførte Anschluss af Østrig (marts 1938), og sønderlemmede Tjekkoslovakiet (oktober 1938, marts 1939). Da Hitler invaderede Polen den 1. september 1939, erklærede Storbritannien og Frankrig, som gav afkald på deres hidtidige eftergivenhedspolitik, Tyskland krig to dage senere. Polen blev løbet over ende på en måned. I 1940 faldt Danmark, Norge, Holland, Belgien og Frankrig under Nazitysklands hæl. Storbritannien gjorde heroisk modstand alene indtil juni 1941, da Hitler, efter at have erobret Jugoslavien og Grækenland, invaderede Sovjetunionen, hvilket åbnede en ny front i krigen. Sovjetunionen, som tidligere var allieret med Tyskland, havde slået Finland året før. En anden tysk allieret, Italien, havde allerede svækket Berlin-Rom aksen ved forkludrede operationer i Nordafrika og Grækenland. Andre tyske allierede — Bulgarien, Ungarn og Rumænien — viste sig af lille hjælp.
   Den 7. december 1941 gik Japan ind i konflikten ved et angreb på USA og på britiske besiddelser i Stillehavet. Tyskland og Italien erklærede USA krig tre dage senere. Kina, som havde modsat sig japanske aggressioner siden 1937, blev automatisk en allieret magt. Allierede sejre i Nordafrika og Sicilien drev Italien ud af krigen den 8. september 1943. De allieredes anden front (faktisk den tredje efter Rusland og Italien, som åbnede i Frankrig den 6. juni 1944, beseglede Hitlers Tysklands skæbne. Presset fra øst, vest og i Italien overgav nazisterne sig betingelsesløst den 8. maj 1945.
   Imens i Stillihavet var den japanske kæde af tidlige sejre blevet brudt ved Midway i juni 1942 og ved Solomon-øerne samme efterår. To overvejende amerikanske offensiver tværs over den centrale og sydvestlige del af Stillehavet, bragte de allierede frem til Japans dørtrin. Nedkastningen af atombomber den 6. og 9. august 1945 tvang det tredje medlem af Berlin-Rom-Tokyo aksen til at overgive sig den 14. august. Sovjetunionens indtræden i Stillehavskrigen seks dage tidligere havde ingen indflydelse på udfaldet.
   Fredstraktater blev underskrevet og sat i kraft i 1947 for Bulgarien, Finland, Ungarn, Italien og Rumænien. Under Koreakrigen i 1950-53 blev en traktat med Japan underskrevet (1952). En østrigsk traktat blev ikke gennemført før 1955. Imens blokerede den kolde krig mellem Sovjetunionen og de vestlige allierede for alle forsøg på at fuldføre en traktat med Tyskland. Denne forsinkelse var med til at hærde delingen af Tyskland i to afskilte nationer, Øst og Vest. Mere end 20 år efter afslutningen på krigen syntes en formel bilæggelse lige så fjern som i 1945.
   Tabstallene for Anden Verdenskrig er langt højere end for nogen anden konflikt i historien. Kamptab beløb sig til mere end 9 millioner for de allierede, mere end 5 millioner for Aksemagterne. Civile døds-fald pga. bombninger, sult, epidemier, og overlagte massakrer kan kun groft anslås men udgjorde sandsynligvis mere end de samlede militære tab.

Allierede

-	Døde	Sårede
Britiske Imperium	354.000	475.000
Kina (1937-45)	1.310.000	1.735.000
Frankrig	166.000	409.000
Grækenland	77.000	ukendt
Italien (1943-45)	17.000	ukendt
Polen	125.000	141.000
USSR	6.750.000	ukendt
USA	294.000	671.000
Jugoslavien	75.000	ukendt

Aksemagterne

-	Døde	Sårede
Bulgarien	10.000	125.000
Finland	53.000	125.000
Tyskland	3.250.000	4.000.000
Ungarn	75.000	ukendt
Italien (1940-43)	60.000	ukendt
Japan	1.862.000	4.616.000
Rumænien	80.000	ukendt