Japan – bombardement
Asien
Japan,
som var det ultimative mål for de allieredes offensiv i Stillehavet,
kom første gang under angreb i et generende angreb fra hangarskibs-baserede
bombefly fra U.S. Army i april 1942. Senere ramte B-29 Superfortress bombefly
fra Kina det fjendtlige hjemland. Men det var ikke før at B-29
fly begyndte at operere fra Saipan og andre øerne i Marianerne
den 24. november 1944, at japanske mål led alvorlig skade. B-29'erne
tilhørte XXI bomberkommando (Haywood
Hansell og senere Curtis
LeMay), som var del af 20. luftvåben, kommanderet af chefen
for hærens luftstyrker, Henry
Arnold fra Washington D.C.
Angreb fra stor højde (25.000 fod) fortsatte
i mere end tre måneder. Derefter gik 234 B-29'ere ned til 7.000
fod den 9. marts 1945 for at kaste 1.667 tons brandbomber på Tokyo.
Brandbombningen udbrændte næsten 40 kvadratkilometer i hjertet
af byen og ødelagde 250.000 hjem og dræbte 83.793 mennesker.
Det rangere som den næstmest dødbringende luftangreb i historien
(og overgår de senere atombombeangreb på Hiroshima og Nagasaki
men ikke dobbeltangrebet på Dresden, Tyskland). Lignende angreb
ramte Nagoya, Osaka, Kobe og Yokohama, med en total på næsten
260 udbrændte kvadratkilometer.
Efter den allierede sejr over Tyskland den 8. maj, forøgedes
bombardementet af Japan i tempo. Det 8. luftvåben blev overflyttet
fra Europa til Okinawa. Sammen med det 20. luftvåben (nu under general
Nathan
Twining) på Marianerne, udgjorde det 8. USAs strategiske luftafdeling
under general Carl
Spaatz. I juli blev der gennemført 1.200 bombeangreb mod Japan
om ugen. I alt dræbte langtrækkende strategiske bombninger
260.000 japanere og efterlod mere end 9.000.000 hjemløse. Kamptab
for bombeflyene var 343 fly og 243 i besætninger.
I februar 1945 begyndte landbaserede bombeangreb at
blive suppleret af flyangreb har hangarskibe fra den amerikanske flåde,
senere forstærket med en britisk indsatsgruppe. Fra den 10. juli
sejlede admiral William
Halsey's 3. amerikanske flåde modigt ind i japanske kystfarvande
til at affyre sine flådekanoner mod mål på kysten.
Imens havde USA udviklet atombomben og forlangte den
27. juli Japans omgående overgivelse som alternativ til brugen at
dette frygtelige nye våben. Ultimatummet blev afvist. Den 6. august
kastede et B-29 bombefly (Enola Gay) fra Tinian en enkelt atombombe over
Hiroshima, som ødelagde to tredjedele af byen og dræbte
71.379 indbyggere ud af en befolkning på omkring 300.000. Tre dage
senere blev en anden atombombe kastet over Nagasaki, med kun lidt mindre
skade og tab.
Mens Japan blev angrebet fra luften og havet, gennemførte
amerikanske ubåde en ligeså ødelæggende undervandsoffensiv
mod fjendtlige handelsskibe. Af de 8,5 millioner tons af japansk skibsfart
sænket under krigen, faldt 5 millioner (1.113 skibe) til ubåde.
Prisen var 45 amerikanske ubåde.
Selvom Sovjetunionen havde erklæret Japan krig
den 8. august og invaderet Manchuriet, viste denne aktion sig at være
resultatløs. Mere vigtigt var Halseys modangreb på Honshu
med den 3. flåde den 9. august og et angreb med 800 B-29 fly fem
dage senere. Endeligt, efter tre et halvt års krig, accepterede Japan den 15. august (Tokyo tid) betingelsesløs overgivelse. Krigen
i Stillehavet og hele Anden Verdenskrig var over.
