Gustav/Cassino-linjen
Italien

 
Anden Verdenskrig, 1943-44 04.12.16

Den allierede offensiv i Italien løb den nederste fjerdel af denne nation over ende i løbet at det tidlige efterår 1943. Efter at have indtaget Napoli den 1. oktober, stødte den 5. armé under den amerikanske general Mark Clark nordpå over Volturno-floden, mellem den 12. og 15. oktober. Men som den nærmede sig Garigliano og bjergene mod nord, bragte mudder og de stadigt stærkere tyske forsvarsværker under feltmarskal Albert Kesselring fremrykningen til et holdt i midten af november. På den højre (adriatiske) side kæmpede den britiske 8. armé, kommanderet af general Sir Bernard Montgomery, sig vej over Trigno- og Sangro-floderne i november og december inden den også blev stoppet, efter at have indtaget Ortona den 28. december.
   De allierede hære stod nu overfor et formidabelt bælte at befæstninger holdt af den tyske 10. armé (Heinrich Vietinghoff-Scheel). Kaldet Gustav-linjen, strakte de tyske forsvarsværker sig tværs over Italiens bjergrige rygrad fra mundingen af Garigliano-floden på vestkysten til et punkt nord for Ortona, ved Adriaterhavet. Bemandet af ni tyske divisioner med ni andre i reserve, dækkede Gustav-linjen de to vigtigste ruter til Rom: hovedvej 7 nær den tyrrhenianske kyst og hovedvej 6, som løb ind i Liri-dalen (nordlige biflod til Garigliano) ved Cassino. General Sir Harold Alexanders 15. armégruppe (11 divisioner) stod nu overfor den tunge opgave at gennembryde denne vinterlinje (Winterstellung) til Rom, hovedmålet for offensiven i Italien. De allierede havde overvældende overlegenhed i luften, men de nedgravede tyske stillinger i bjergene opvejede en stor del af denne fordel. På jorden var de allierede svækket efter tabet af syv primære divisioner, som var blevet sendt til England for angrebet over Kanalen året efter. Også overført til England (10. december) for den kommende invasion var general Dwight Eisenhower, som blev afløst som øverstbefalende i Middelhavet af general Sir Henry Maitland-Wilson, og Montgomery, hvis 8. armé blev overtaget af general Oliver Leese.
   I begyndelsen af januar 1944 stod den allierede kamporden i Italien, fra venstre til højre: 5. armé (seks divisioner), omfattende det britiske X korps (general Richard McCreery, det amerikanske II korps (general Geoffrey Keyes), og det frie franske korps (general Alphonse Juin); og 8. armé (fem divisioner), omfattende britiske XIII og V korps. Det amerikanske VI korps var blevet trukket tilbage fra linjen for at gennemføre landgangen ved Anzio, i et forsøg på at omgå Gustav-linjen.
   Trods det barske vintervejr fortsatte Alexanders tropper med at angribe Gustav-linjen, især i området domineret af nøglehøjdedraget Monte Cassino. Den 17. januar fremtvang det britiske X korps passagen af den nedre Garigliano på den yderste venstre fløj men kunne ikke rykkede længere frem. Tre dage senere blev den amerikanske 36. infanteridivision kastet tilbage ved Rapido. Den anden division i II korps, den amerikanske 34., var ikke i stand til at indtage Cassino i begyndelsen af februar. Her blev Gustav-linjen domineret af den 335 m højre Høj 516, kronet af et benedictiner-kloster. Til højre for den 5. armé kunne det frie franske korps kun opnå små vindinger. Den 16. februar angreb det newzealandske II korps (trukket fra 8. armé) under general Bernard Freyberg Cassino fra nord efter et tungt bombardement af klosteret. Også dette angreb slog fejl.
   Et tredje angreb på Cassino kom den 15. marts. Freybergs 2. newzealandske, 4. indiske og 78. britiske division vandt et fodfæste i byen Cassino, men blev holdt borte fra bjerget af den tyske 1. faldskærmsdivision. Den 23. marts var angrebet kørt helt fast, for prisen på 2.400 tabs i korpset. Derpå flyttede Alexander størstedelen af 8. armé fra den adriatiske side til Cassino-fronten, mens den 5. armé koncentrerede sig om den nedre Garigliano. Den 11. maj, bag en artilleribarrage fra 2.000 kanoner, skød begge arméer frem (fire korps i bredden) på en 32 km bred front som strakte sig fra Cassino mod sydvest til havet. Hårde kampe trængte gradvist tyskerne tilbage. Den 17. maj indtog general Wladyslaw Anders polske II korps fra den 8. armé endeligt Cassino.
   På den yderste venstre fløj kørte det amerikanske II korps op langs med kysten for den 25. maj at slutte sig til det amerikanske VI korps, som var brudt ud af deres brohoved ved Anzio to dage tidligere. I mellemtiden var de to allierede arméers kombinerede angreb brudt igennem hele Gustav-linjen og en sekundær stilling bag denne kaldet Adolf Hitler-linjen. Efter at have overvundet et sidste skanse forsvar sydøst for Rom, kørte II korps, anført af den amerikanske 88. infanteri-division, ind på Piazza Venezia i hjertet af byen den 4. juni.
   Begge de allierede arméer fulgte tæt efter den tilbagetrækkende tyske 14. (general Eberhard von Mackensen) og 10 armé. Den 4, august var de allierede trængt 400 km nordpå til en linje ved Pisa-Firenze-Ancona. Her stødte de på en anden forberedt tysk stilling, Gothic-linjen.