Jugoslavien

Europa

Anden Verdenskrig, 1941

Den pro-tyske jugoslaviske regering under prins Paul blev væltet den 27. marts 1941, af general Dusan Simovic, som indsatte den unge Peter II som hersker. Ti dage senere trængte den tyske Wehrmacht, 27 divisioner stærk, ind i Jugoslavien (og samtidigt i Grækenland) fra fire nabolande. Fra Østrig og Ungarn rykkede den tyske 2. armé (Maximilian von Weichs) mod Zagreb mod nord og Beograd mod nordøst; fra Rumænien og Bulgarien smadrede feltmarskal Siegmund Lists 12. armé ind i det centrale og sydlige Jugoslavien mod Beograd og Bitolj (Monastir). Jugoslavien var ude af stand til at mobilisere sine planlagte 40 divisioner. Splittet af skærende tyske panserangreb, samt en italiensk fremrykning fra vest og et ungarsk fremstød fra nord, blev de dårligt udrustede jugoslaviske styrker grundigt knust.
   Beograd, som blev bombet med kalkuleret skånselsløshed i tre dage, den 6.-8. april, led 17.000 civile dræbte. Den blev besat den 12. april af konvergerende tyske kolonner. Kong Peter flygtede til London ombord på et britisk fly. Sarajevo faldt den 14. april og tre dage senere kapitulerede Jugoslavien. Fem af Lists divisioner, som havde skåret sig gennem til Bitolj mod sydvest og således forhindret en mulig forbindelse mellem jugoslaviske og græske styrker, vendte nu sydpå mod Athen. I alt overgav omkring 6.000 jugoslaviske officerer og 335.000 menige sig. Tyske tab udgjorde 558.