Den
pro-tyske jugoslaviske regering under prins Paul blev væltet den
27. marts 1941, af general Dusan Simovic, som indsatte den unge Peter
II som hersker. Ti dage senere trængte den tyske Wehrmacht, 27 divisioner
stærk, ind i Jugoslavien (og samtidigt i Grækenland) fra fire
nabolande. Fra Østrig og Ungarn rykkede den tyske 2. armé
(Maximilian von
Weichs) mod Zagreb mod nord og Beograd mod nordøst; fra Rumænien
og Bulgarien smadrede feltmarskal Siegmund
Lists 12. armé ind i det centrale og sydlige Jugoslavien mod
Beograd og Bitolj (Monastir). Jugoslavien var ude af stand til at mobilisere
sine planlagte 40 divisioner. Splittet af skærende tyske panserangreb,
samt en italiensk fremrykning fra vest og et ungarsk fremstød fra
nord, blev de dårligt udrustede jugoslaviske styrker grundigt knust.
Beograd, som blev bombet med kalkuleret skånselsløshed
i tre dage, den 6.-8. april, led 17.000 civile dræbte. Den blev
besat den 12. april af konvergerende tyske kolonner. Kong Peter flygtede
til London ombord på et britisk fly. Sarajevo faldt den 14. april
og tre dage senere kapitulerede Jugoslavien. Fem af Lists divisioner,
som havde skåret sig gennem til Bitolj mod sydvest og således
forhindret en mulig forbindelse mellem jugoslaviske og græske styrker,
vendte nu sydpå mod Athen. I alt overgav omkring 6.000 jugoslaviske
officerer og 335.000 menige sig. Tyske tab udgjorde 558.