Det japanske overraskelsesangreb på Pearl Harbor bragte USA ind i Anden Verdenskrig
mere end to år efter at konflikten havde spredt sig over Europa,
Afrika og Mellemøsten. Midt under japansk-amerikanske forhandlinger
om at bevare freden, førte admiral Chuichi
Nagumo den 26. november 1941 en flåde på seks hangarskibe
med støttende slagskibe og krydsere ud fra Kurilerne mod Hawaii.
Skjult af tåge og storme på de nordlige breddegrader i Stillehavet,
nærmede Nagumos flåde sig målet uden at blive opdaget.
Omkring 440 km nord for Hawaii afsende de japanske hangarskibe 360 bombe-
og jagerfly den 7. december.
Det vigtigste mål, den store amerikanske flådebase
Pearl Harbor på Oahu-øen, lå åben og intetanende
hen på en stille søndag morgen. På en nærliggende
flyveplads stod der rækker af fly arrangeret for træningsformål,
ikke kamp. Den første bølge på 183 fly angreb kl.
7:55, den anden bølge på 170 fly kl. 8:40. I to timer bombede
og beskød de fjendtlige fly USA's forankrede stillehavsflåde.
Fem miniubåde (to mands) trængte ind i havnen, men de gjorde
kun lidt skade og blev alle ødelagt.
Angrebet, som koncentrerede sig om de otte slagskibe
i havnen, sprængte Arizona i luften, kæntrede Oklahoma
og sænkede West Virginia og California ved deres fortøjningspladser.
De fire andre slagskibe blev beskadiget, mens 11 andre fartøjer
blev sænket eller ødelagt. Den amerikanske stillehavsflåde
var sat ud af spillet. Desuden blev 247 fly ødelagt eller alvorligt
beskadiget, de fleste af dem på jorden. Militære tab var 2.330
dræbte og 1.145 sårede. Japanerne mistede 28 fly. De amerikanske
militærkommandører på Hawaii, admiral Husband
Kimmel og general Walter
Short, blev fritaget for tjeneste.
Samtidig med angrebet på Pearl Harbor (7. december,
Greenwich tid) bombede japanerne de Filippinske Øer og Hong Kong
og landsatte tropper i Malaja. Japanerne var blevet herrer i den vestlige
del af Stillehavet. |
|