Ostindien

Indonesien

Anden Verdenskrig, 1941-42

Under Stillehavskrigens tidlige dage overmandede Japans pludselige angreb i det vestlige Stillehav al opposition. For at blokere det japanske stormløb dannede de allierede ledere en fælles kommando kaldet ABDA (Australian, British, Dutch, American) under den britiske general Sir Archibald Wavell. Den 10. januar 1942 ankom Wavell til sit hovedkvarter ved Bandoeng nær Batavia (nu Djarkarta) på Java, for at finde sit ansvarsområde under allerede svære angreb. Filippinerne og Malaya var næsten tabt og Burma ville snart blive invaderet. Ostindien, den hovedsageligt hollandsk-ejede økæde som beskyttede Australien, var i overhængende fare.
   Japan havde allerede erobret nogle nøglestillinger i det ressourcerige Ostindien. Sarawak og Brunei i det nordlige Borneo har blevet erobret mellem 16. og 23. december 1941. Tarakan, på Borneos nordøstkyst, faldt den 10. januar. Celebes, øen mod øst, blev invaderet den 11. januar. Fremstødet gennem øerne fortsatte, hvor hver nye landvinding tjeneste som vadesten mod det næste angrebspunkt. Den 23. januar sprang japanske styrker østpå over den store ø Ny Guinea for at indtage Rabaul i New Britain og Kavieng på New Ireland i Bismarck-øerne. Idet de svingede tilbage vest for Ny Guinea, erobrede de Ceram i Molukkerne den 31. januar.
   AMDA var fast besluttet på at holde den centrale ø Java. Men japanerne nærmede sig snart fra tre sider. Den 14. februar erobrede fjendtlige faldskærmstropper Palembang og etablerede hurtigt en angrebsbase på Sumatra mod vest. Det sydlige Borneo blev invaderet to dage senere og nu var Java-havet det eneste der stod mellem en invasion fra nord. Mod øst blev den eventyrlige ø Bali besat den 19. februar og Timor mellem den 20. og 24. februar. Japans overvældende overlegenhed til havs og i luften havde dømt Ostindien til undergang, samt de ABDA-styrker som forsøgte at forsvare Java. General Wavell opløste firenationers organisationen den 25. februar og fløj væk for at genoptage kommandoen over Indien. Men den hollandske admiral Conrad Helfrich nægtede at indrømme nederlaget. Han sendte hollandske, britiske og amerikanske skibe ud i Java-havet for at stoppe to store japanske invasionskonvojer som allerede nærmede sig Java. Denne allierede styrke mødte et knusende flådenederlag mellem den 27. februar og 1. marts. Imens blev den amerikanske flytender Langley, med en dækslast på 32 flyveklare P-40 fly og 32 amerikanske piloter, sendt som en jagerflyforstærkning i sidste minut, sænket af fjendtlige luftangreb syd for Java den 27. februar.
   Japanerne gik i land på både den øst- og vestlige ende af Java den 1. marts og løb på otte dage øen over ende. Den 9. marts overgav den hollandske general Heinter Poorten sin resterende styrke af allierede tropper – 11.300 hollandske, 5.600 britiske, 2.800 australske og 800 amerikanske. I den sydvestlige del af Stillehavet stod kun Port Moresby, på sydkysten af Ny Guinea, og kontrollen med Koralhavet mellem japanske angribere og Australien.