Gothic-linjen

Italien

Anden Verdenskrig, 1944-45

Efter stormen på Gustav/Cassino-linjen og erobringen af Rom den 4. juni 1944, pressede den allierede 15. armégruppe (Sir Harold Alexander) energisk nordpå. Men under fremrykningen blev syv divisioner (amerikanske VI og det franske korps) trukket tilbage som forberedelse til det amfibiske angreb mod det sydlige Frankrig. Samtidig modtog feltmarskal Albert Kesselring otte nye tyske divisioner til sin 10. og 14. armé. Som et resultat heraf mødte både den allierede 5. armé (Mark Clark) til venstre og den 8. armé (Oliver Leese) til højre hårdere modstand.
   Et stædigt tysk forsvar holdt vej- og jernbane-knudepunktet ved Arezzo for en uge inden det trak sig tilbage foran et storstilet britisk angreb den 16. juli. Til højre trængte det polske II korps op langs med Adriaterhavskysten for at erobre Ancona. Imens havde 5. armé nærmet sig Arno-floden, og erobret Livorno den 19. juli og truede Pisa og Firenze. De allierede styrker havde nu rykket mere end 400 km frem på mindre end to måneder, men i starten af august blev de stoppet af forposterne til Gothic-linjens forberedte forsvarsværker.
   Derpå skiftede Alexander vægten af sit angreb til højre. Den 26. august kørte 10 divisioner fra 8. armé mod Gotlic-linjen langs med en 32 km bred front på Adriaterhavsflanken. Fremrykningen var langsom men jævn. Rimini, linjens østlige anker, faldt den 20. september. Imens havde de 8 divisioner i 5. armé indledt angrebet til venstre. Pisa blev erobret den 2. september og der blev gjort et fremstød i midten mod Bologna. Angrebet nåede frem til 14 fra Bologna inden det blev stoppet af en tysk modoffensiv den 20. oktober. På det tidspunkt havde Kesselring været i stand til at stoppe hullerne i Gothic-linjen, og med den forestående vinter var de allierede igen blevet blokeret i deres forsøg på at afslutte den italienske kampagne. Fra slutningen af oktober til 2. april 1945 var den eneste allierede vinding 8. armés fremstød gennem Ravenna til den sydlige bred af Comacchio-søen. Denne periode var det længste dødvande i den 20 måneder lange kampagne i Italien.
   I løbet af vinterens pause afløste Alexander general Sir Henry Maitland-Wilson som øverstkommanderende i Middelhavet. General Mark Clark tog kommando med 15. armégruppe, mens begge arméer også fik nye kommandører – general Lucian Truscott for den 5. armé og general Richard McCreery for den 8. På den tyske side efterfulgte general Heinrich Vietinghoff-Scheel, tidligere chef for den 10. armé, Kesselring som kommandør for de tyske tropper i Italien.