Efter
stormen på Gustav/Cassino-linjen
og erobringen af Rom den 4. juni 1944, pressede den allierede 15. armégruppe
(Sir Harold
Alexander) energisk nordpå. Men under fremrykningen blev syv
divisioner (amerikanske VI og det franske korps) trukket tilbage som forberedelse
til det amfibiske angreb mod det sydlige Frankrig. Samtidig modtog feltmarskal
Albert
Kesselring otte nye tyske divisioner til sin 10. og 14. armé.
Som et resultat heraf mødte både den allierede 5. armé
(Mark Clark)
til venstre og den 8. armé (Oliver
Leese) til højre hårdere modstand.
Et stædigt tysk forsvar holdt vej- og jernbane-knudepunktet
ved Arezzo for en uge inden det trak sig tilbage foran et storstilet britisk
angreb den 16. juli. Til højre trængte det polske II korps
op langs med Adriaterhavskysten for at erobre Ancona. Imens havde 5. armé
nærmet sig Arno-floden, og erobret Livorno den 19. juli og truede
Pisa og Firenze. De allierede styrker havde nu rykket mere end 400 km
frem på mindre end to måneder, men i starten af august blev
de stoppet af forposterne til Gothic-linjens forberedte forsvarsværker.
Derpå skiftede Alexander vægten af sit angreb
til højre. Den 26. august kørte 10 divisioner fra 8. armé
mod Gotlic-linjen langs med en 32 km bred front på Adriaterhavsflanken.
Fremrykningen var langsom men jævn. Rimini, linjens østlige
anker, faldt den 20. september. Imens havde de 8 divisioner i 5. armé
indledt angrebet til venstre. Pisa blev erobret den 2. september og der
blev gjort et fremstød i midten mod Bologna. Angrebet nåede
frem til 14 fra Bologna inden det blev stoppet af en tysk modoffensiv
den 20. oktober. På det tidspunkt havde Kesselring været i
stand til at stoppe hullerne i Gothic-linjen, og med den forestående
vinter var de allierede igen blevet blokeret i deres forsøg på
at afslutte den italienske kampagne. Fra slutningen af oktober til 2.
april 1945 var den eneste allierede vinding 8. armés fremstød
gennem Ravenna til den sydlige bred af Comacchio-søen. Denne periode
var det længste dødvande i den 20 måneder lange kampagne
i Italien.
I løbet af vinterens pause afløste Alexander
general Sir Henry
Maitland-Wilson som øverstkommanderende i Middelhavet. General
Mark Clark tog kommando med 15. armégruppe, mens begge arméer
også fik nye kommandører – general Lucian
Truscott for den 5. armé og general Richard
McCreery for den 8. På den tyske side efterfulgte general Heinrich
Vietinghoff-Scheel, tidligere chef for den 10. armé, Kesselring
som kommandør for de tyske tropper i Italien.