Den italienske regerings kapitulation den 9. september 1943 medførte, at den britiske premierminister Winston Churchill beordrede beslaglæggelsen af de Dodekanesiske Øer i den nedre
del af Det Ægæiske Hav. Denne fremrykning ville skaffe luft- og flådebaser tættere på Balkanlandene og ville måske forlede Tyrkiet til at gå ind i krigen på de allieredes side. I de sidste 2 uger af september 1943 landsatte
general Sir Henry
Maitland-Wilson, britisk kommandør i Middelhavet, en bataljon tropper
på hver af øerne Kos, Leros og Samos. Rhodos, den største ø i gruppen,
blev holdt af stærke tyske styrker.
Nazisternes hær reagerede hurtigt. Den 3. oktober blev tyske
faldskærmstropper kastet ned over Kos og generobrede den. Maitland-Wilson
sendte yderligere 2 bataljoner til Leros, som senere blev forstærket af
den britiske garnison fra Samos. Men den 12. november gik tyske tropper
i land på både den nordlige og sydlige ende af Leros. Adskillige timer
senere blev 600 faldskærmstropper kastet ned nær midten af øen. På mindre
end fire dages kampe løb tyskerne Leros over ende og tog 3.000 fanger.
Omkring 1.000 britiske og græske tropper blev evakueret fra havet. Men
denne aktion resulterede i sænkningen af 6 allierede destroyere og 2 ubåde.
Slaget om Dodekaneserne sluttede Churchills håb om at vinde et tidligt
fodfæste i Ægæerhavet.
[Dodekanesiske Øer]