Efter den amerikanske erobring af Gilbert-øerne
i november 1943, beordrede admiral Chester
Nimitz et angreb på Marshalløerne, 965 km mod nordvest.
Den 1. november 1944 stod marinegeneral Holland
Smiths V amfibiske korps klar til at angribe Kwajalein-atollen i midten
af øgruppen. Indledt af et kraftigt luft- og flådebombardement,
gik den amerikanske 7. infanteridivision (Charles Corlett) i land på
selve den lille ø Kwajalein, mens den 4. marinedivision (Harry
Schmidt) stormede i land på dobbeltøen Roi-Namur, 72
km mod nord. Et marineregiment indtog Roi den første dag; et andet
regiment løb Namur over ende, mod øst, ved middagstid på
anden dagen. Næsten 3.500 japanere blev dræbt og 264 taget
til fange. Marinetab var 190 døde og 547 sårede. Imens knuste
den 7. infanteridivision (sejrherren på Attu) al japansk modstand
på Kwajalein-øen. I løbet af tre dage blev mere end
3.800 fjendtlige tropper dræbt, mod tabet af 177 amerikanere dræbt
og 1.000 sårede. Den 4. februar var Kwajalein sikret.
Den hurtige erobring af Kwajalein fik Nimitz til at
gå efter Eniwetok, 640 km mod nordvest, to måneder foran planen.
Den 18. februar angreb det selvstændige 22. marineregiment (John
Walker) den lille ø Engebi. Den næste dag gik den 27. infanteridivisions
106. regiment (Thomas
Walker) til angreb på selve øen Eniwetok. Den 22. februar
var hele Eniwetok blevet ryddet. Resten af øerne i Marshall-øgruppen
blev besat kort tid efter. Den japanske kommandant, admiral Musashi
Kobayashi, mistede 9.000 mand i det forgæves forsvar af øerne.
Totale amerikanske tab var 640 dræbte og 1.885 sårede. Den
næste række øer som kom under angreb i det centrale
Stillehav var Marianerne.