Med
Japans nederlag i Anden Verdenskrig, overgav de besejrede japanske tropper
i Korea sig – dem nord for den 38. breddegrad til Sovjetunionen, dem syd
for til USA. Denne kunstige linje blev snart en forseglet politisk grænse.
Støttet af det kommunistiske Kina og Sovjetunionen blev den nordlige
halvdel af Korea til den Demokratiske Folkerepublik, som gjorde krav på
myndighed over hele halvøen. Syd for breddegraden blev Republikken
Sydkorea dannet den 15. august 1949. Amerikanske tropper trak sig ud samme
sommer. Bevæbnet i hemmelighed med kinesisk og russisk udrustning,
trængte Nordkoreas hær på 127.000 mand pludseligt over
den 38. breddegrad om morgenen den 25. juni 1950. Sydkoreas 98.000 tropper,
som blev rådgivet af en amerikansk militærgruppe på 500
mand, blev fanget uforberedt. Den 26. juni beordrede præsident Harry
Truman general Douglas
MacArthur til at sende hjælp til Sydkorea fra de amerikanske besættelsesstyrker
i Japan. De Forenede Nationer vedtog at yde militærhjælp dagen
efter. Under FNs blåhvide flag kæmpede USA, og i mindre grad
15 andre nationer, mod nordkoreanerne og senere en styrke på 750.000
»frivillige« kinesiske kommunister i tre år. Endeligt sluttede
en våbenhvile den 27. juli 1953 de åbne krigshandlinger, med
en svært bemandet grænse langs den 38. breddegrad som stadig
delte Korea i to. Fredsforhandlingerne trak i langdrag i årevis uden
en afgørelse blev nået. Det blev den længste våbenhvile
i historien.
Koreakrigen kostede FN 447.697 døde, 547.904 sårede
og savnede. Af dette total mistede USA 29.550 døde, 106.978 sårede
og savnede; Sydkorea 415.004 døde, 428.568 sårede og savnede.
Kommunistiske tab blev anslået til 520.000 for Nordkorea, 900.000
for det kommunistiske Kina. FN udkæmpede sin første krig med meget
begrænsede mål. Men det reddede Sydkorea ved at afvise den kommunistiske
aggression.