Burma II

Asien

Anden Verdenskrig, 1943-45

For at åbne en forsyningsrute over land til Kina, indledte de allierede en offensiv fra Indien mod det indisk-besatte Burma i december 1943. Fra Ledo anførte den amerikanske general Joseph Stilwell to amerikansk-trænede kinesiske divisioner mod sydøst ind i de burmesiske jungler mod Myitkyina. Bag Stilwells fremrykning byggede amerikanske ingeniørtropper under general Lewis Pick Ledo-vejen (senere kaldt Stilwell), med det formål at få forbindelse med Burma-vejen mere end 500 km væk.
   Den 19. januar spredte slaget om at genvinde Burma sig sydpå, hvor det britiske XV korps angreb ned langs med Arakan-kysten mod Akyab. Men voldsom modstand fra den japanske 28. armé stoppede denne fremrykning. Mod nord førte den britiske general Orde Wingates chinditer guerillakrigsførelse bag de japanske linjer i Indaw-området i det centrale Burma. Men chinditernes effektivitet blev alvorligt beskåret da Wingate bkev dræbt ved et flystyrt den 24. marts.
   Imens indledte den japanske 15. armé (Renya Mutaguchi) den 8. marts et omfattende angreb på den britiske 14. armé (William Slim) ved Imphal. Ved månedens udgang havde det japanske angreb isoleret 60.000 britiske og indiske tropper. Selvom forsyninger måtte flyves ind fra luften, holdt Slims tropper fast og forhindrede således en fjendtlig gennemtrængning ind i Indien. Men det var først den 22. juni at admiral Lord Louis Mountbattan, øverstbefalende i Sydøstasien, kunne bryde det japanske greb om Imphal. Det forgæves angreb kostede japanerne 13.000 dræbte og fire gange så mange både pga. sår, sygdom og sult.
   Mod nord, 320 km væk, trænge Stilwells to kinesiske divisioner, nu hjulpet af den amerikanske general Frank Merrills marauders, ihærdigt fremad. Luftstøtte kom fra general Clayton Bissells amerikanske 10. luftvåben baseret i Indien. Derpå blev flyvepladsen ved Myitkyina erobret ved et hurtigt træk den 17. maj. Stillwell var nu halvvejs gennem Burma. Men den japanske 33. armé klyngede sig til byen indtil den 3. august, og monsunregn forhindrede yderligere allierede fremrykninger.
   Trods hans succesfulde offensiv blev Stilwell, som også fungerede som stabschef for generalissimo Chiang Kai-shek, afløst den 19. oktober. Hans kommando blev fordelt mellem de amerikanske generaler Albert Wedemeyer (Kina) og Daniel Sultan (Indien-Burma). Efter monsunsæsonen genoptog de allerede, under den britiske general Sir Oliver Leese, kommandør til lands, deres fremrykning — Sultan fra nord, Slim fra nordvest og vest. Den 16. december fik disse to styrker forbindelse med hinanden og trængte sydpå mod Mandalay, mod japanerne som nu blev kommanderet af general Hyotaro Kimura. Imens kæmpede marskal Wei Li-huangs Kinesiske Ekspeditionsstyrke sig vej ned gennem Burma-vejen og generobrede den 7. marts Lashio. Denne fremrykning genåbnede forsyningsruten over land til Kunming via den nye Stilwell-vej fra Ledo. I det andet fremstød mod syd påtog briterne sig hovedbyrden. Mandalay faldt den 20. marts til Slims 14. armé, som uophørligt trængte fremad for at erobre Prome, på den nedre Irrawaddy, den 2. maj og Pegu, på jernbanen mellem Mandalay og Rangoon, samme dag. Rangoon faldt til et amfibisk angreb fra det britiske XV korps den 3. maj. Det japanske hold om Burma blev fuldstændigt brudt netop som endnu en monsunsæson skulle til at begynde.