Det
største slag under den nordafrikanske kampagne kom efter næsten
to års krigsførelse i ørkenen, i hvilket feltmarskal
Erwin Rommels
Panzerarmee Afrika var trængt ind i Egypten til kun 95 km
fra Nil-dalen. Aksemagternes sidste fremstød østpå
var blevet blokeret ved Alam
Halfa to måneder tidligere. Nu gik initiativet til general Bernard
Montgomerys genopbyggede og forstærkede britiske 8. armé.
Begge sider var på topstyrke. 8. armé havde 200.000 mand,
1.100 kampvogne og overlegenhed i artilleri og luften. Rommels styrker,
som var godt organiserede bag minefelter, havde 96.000 mand (53.00 tyskere,
43.00 italienere) og 500 kampvogne, hvoraf 200 var tyske.
Om natten den 23.-24. oktober stødte general
Oliver
Leese's XXX korps, under dække af en artillerispærreild
fra 800 kanoner, vestpå fra landsbyen El Alamein, med den 9. australske
division i spidsen. Et andet angreb på dette punkt blev indledt
den følgende dag af general Herbert
Lumsdens X korps (1. og 10. panserdivision, 2. newzealandske division).
Til venstre (syd) gennemførte general Bryan
Horrocks XIII korps (7. panserdivision, 44. og 50. britiske division)
sekundære angreb. I syv lange dage slog den 8. armé mod Aksemagternes
forsvarsværker, primært bemandet af det erfarne Afrika
Korps – 15. og 21. Panzer-division og 90. lette division (motoriseret).
På to af disse dage, den 27. og 28. oktober, gik Rommels panser
voldsomt til modangreb, men blev slået tilbage af den 8. armé
med hjælp af Royal Air Force. Derefter om natten den 30.-31. oktober
indledte Montgomery en anden indsats, kaldet Operation Supercharge,
som den 2. november og igen den 4. november slog brede huller i Aksemagternes
linje. Britisk panser brød ud i den åbne ørken, hvilket
tvang Rommel ud af hans defensive stilling. Aksemagternes tilbagetrækning,
som begyndte om natten d. 4.-5. november, fortsatte uden ophør
for 2.400 km, mens Montgomery forsigtigt men vedholdende forfulgte dem.
Truslen mod Nil-dalen var blevet fjernet. Og med den engelsk-amerikanske
invasion af Afrika mod vest den 8. november, var allieret succes på
denne skueplads sikret. Sejren ved El Alamein kostede den 8. armé
13.500 tab og 600 ødelagte tanks. Tyske tab var 1.000 dræbte,
8.000 fanger og 180 ødelagte tanks; italienske tab var 1.000 dræbte,
16.000 fanger og 120 ødelagte tanks. En af de tilfangetagne var
general Ritter
von Thoma, kommandør for Afrika Korps. Det var et af
de afgørende slag i historien.
Idet han pressede fremad mod den tilbagetrækkende
Panzerarmee, erobrede Montgomery det krigshærgede Tobruk den 13.
november og Benghazi en uge senere. El Agheila blev erobret den 23. november.
Tripoli faldt den 23. januar 1943, og den 13. februar krydsede de forfulgte
og forfølgerne grænsen til Tunesien. Under denne lange retræte
havde Rommel mistet yderligere 20.000 mand, primært fanger. Britiske
tab var små.