En
uge efter de allierede stormede i land ved Normandiet, begyndte Tyskland
af affyre »V«-våben (for Vergeltung, »gengældelses«)
mod England fra baser langs Atlanterhavskysten. V-1, eller »buzz
bomb«, var et pilotløst fly lastet med et tons sprængstof.
V-2, som første gang blev affyret 8. september 1944, var en raket
med en lignende last eksplosiver som sprænghoved. Heldigvis for
de allierede var begge disse våben fortsat i de tidlige udviklingstrin
og havde en gennemsnitlig præcisionsfejl på over 15 km.
I alt slap nazisterne omkring 8.000 V-1 bomber løs
mod England og 10.000 mod kontinentale byer, primært Antwerpen.
Antallet af affyrede raketter udgjorde 1.200 mod England og 1.750 mod
Antwerpen, Liége og Bruxelles. England led 24.000 tab i dræbte
og alvorligt sårede fra V-1, 9.000 fra V-2. Tabene på kontinentet
udgjorde omkring det samme.
Selvom adskillige tusinder V-1 blev skudt ned af britiske
jagerfly og luftværnsartilleri, var det vigtigste forsvar mod sådanne
angreb allierede luftangreb på affyringsstederne. Det brutale »V«-bombardement
kom til en ende den 29. marts 1945, da den sidste af nazi-baserne faldt
i hænderne på general Dwight
Eisenhowers landtropper.