I foråret 1945 havde tre store russiske armégrupper
nærmet sig linjen ved Oder-Neisse-floden, mindre end 80 km fra Berlin.
Den største trussel mod den tyske hovedstad stod ved Küstrin
(Kostrzyn), hvor marskal Georgi
Zhukov havde beordret den første hviderussiske armégruppe
(Vassili
Sokolovski) til at erobre et brohoved vest for Oder. Den 16. april,
efter et altødelæggende luft- og artilleribombardement, drønede
russiske tanks ud af brohovedet og rykkede mod Berlin. Samtidige russiske
angreb mod nord og syd beskyttede Zhukovs flanker og knuste tyske forsvarsværker
langs den centrale Oder, kommanderet af general Gotthard
Heinrici.
Den 20. april trængte pansrede spydspidser ind
i Berlins østlige forstæder. Mens en af Sokolovskis panserkolonner
strøg rund nord for byen, kom et panserfremstød fra syd fra
marskal Ivan
Konevs Første Ukrainske Armégruppe. Disse to arme lukkede
en knibtang vest for Berlin den 25. april. (Imens nord for Zhukovs fremstød
trængte den tredje armégruppe – den anden hviderussiske under
Konstantin
Rokossovski – vestpå til den nedre Elben.
Zhukovs styrker kæmpede sig nu vej ind i byen
og efterlod et enormt hav af murbrokker i deres kølvand. Russiske
tropper erobrede Tempelhof lufthavnen den 26. april og rykkede metodisk
fremad ind i byens hjerte – Unter den Linden og Tiergarten. Nogle tyske
enheder kæmpede fanatiske fra gade-til-gade og hus-til-hus. Men
deres forsvar viste sig at være forgæves og bidrog kun til
byens brændende ødelæggelse. Den 1. maj erobrede russerne
Reichstag-bygningen. Den foregående dag havde Hitler
begået selvmord i sin hovedkvartersbunker i Berlin. Endeligt den
2. maj overgav den højest rangerende tyske officer efterladt i
byen, general Kurt
Weidling, de tilbageværende 135.000 nazistiske forsvarere af
Berlin. Russerne havde erobret deres største pris under krigen.
