Bismarck
Atlanterhavet
På
højdepunktet af slaget om Atlanterhavet slap det tyske 45.000 tons
tunge slagskib Bismarck, kommanderet af admiral Lütjens,
ud i det nordlige Atlanterhav for at angribe allierede skibe. Det var
det stærkeste skib i tjeneste og det første med radarstyrede
kanoner til brug for affyring om natten. Lokaliseret af britiske spejderfly
ud for Grønlands kyst blev den tyske flådes stolthed angrebet
tidligt den 24. maj af en eskadre fra Royal Navy på fire større
krigsskibe. Inden for minutter sænkede Bismarcks otte 15-tommer
kanoner slagkrydseren Hood (kun 3 af 1.500 søfolk overlevede)
og beskadigede slagskibet Prince of Wales alvorligt. Men Royal
Navy holdt dreadnoughten under overvågning under en 4.000 km lang
jagt mod sydøst.
Imens samlede admiral Sir
John Tovey, kommandør for den britiske hjemmeflåde,
alle mulige flådestyrker i Nordatlanten. På fjerdedagen blev
Bismarck trængt op i et hjørne og angrebet 650 km
fra Brest af slagskibene King George V og Rodney, krydserne
Norfolk and Dorsetshire og torpedobombere fra hangarskibet
Ark Royal. Et torpedoangreb fra Rodney var det første
eksempel i historien på at et slagskib torpederer et andet. Den knusende
regn af granater og torpedoer bragte gradvist de tyske kanoner til tavshed.
Den 27. maj kl. 10:40 fuldførte torpedoer fra Dorsetshire
drabet. Næsten 2.000 tyske søfolk, inkl. Lutjens, omkom med
deres skib.
