Salum/Halfaya-passet |
|
Anden Verdenskrig, 1941 | 11.09.15 |
General Erwin Rommels første nordafrikanske offensiv, som startede fra El Agheila den 24. marts, strøj hen over Cyrenaica (undtagen Tobruk) og ind i Egypten i april 1941. Desperat efter en britisk sejr indledte den øverstkommanderende i Mellemøsten, Archibald Wawell, efter insisteren fra premierminister Winston Churchill, et forhastet modangreb i en bestræbelse på at undsætte det belejrede Tobruk. Under navnet Operation Battaleaxe fandt angrebet fra to divisioner under general Noel Beresford-Peirse sted ved kystbyen Salum og inde i landet ved Halfaya-passet i det nordvestlige Egypten fra den 15.-17. juni. Det blev slået tilbage med mere end 1.000 tab, og tabet af 100 kampvogne, eller omkring halvdelen af den britiske panserstyrke. Fire dage senere blev Wavell afløst. Han blev sendt til Indien i en omveksling af opgaver med general Sir Claude Auchinleck, som tidligere havde været ved Narvik under den norske kampagne. Slaget ved Salum/Halfaya-passet er også bemærkelsesværdigt for den første brug i Anden Verdenskrig af den tyske 88mm kanon som et dødbringende panserværnsvåben. |