Japans
strygende erobringer i Stillehavet i begyndelsen af 1942 bragte frontlinjen
til Midway-øen, 1.600 km vest for Hawaii. I slutningen af maj sendte
den japanske admiralissimo Isoroku
Yamamoto en afledende flådestyrke til Aleuterne, mens admiral
Chuichi
Nagumo, som havde anført angrebet på Pearl Harbor, førte
en angrebsstyrke på fire hangarskibe efterfulgt af en invasionsflåde
– i alt omkring 88 skibe – til Midway. Den amerikanske kommandør,
admiral Chester
Nimitz, som havde forventet sådant et angreb, samlede hurtigt
to angrebsstyrker øst for Midway – Nummer 16 kommanderet af admiral
Raymond
Spruance og Nummer 18 ledet af admiral Frank
Fletcher. Den vigtigste amerikanske styrke lå i de store hangarskibe
Enterprise, Hornet og Yorktown, samt fly stationeret
på selve Midway.
Den 3. juni angreb amerikanske fly baseret på
Midway en del af den japanske flåde mere end 800 km vest for Midway.
Trækket slog fejl. Den følgende morgen ramte 108 japanske
fly Midway hårdt, som påhørte omfattende skader og
ødelagde 15 af de 25 jagerfly fra marinekorpset som forsvarede
øen. Imens angreb 10 amerikanske torpedobombefly den japanske flåde
– det første af tre angreb efter hinanden af fly fra Midway. Ingen
træfninger blev opnået og 7 fly blev skudt ned. I det andet
angreb gik 8 af 27 dykbombefly fra marinekorpset tabt igen uden af påføre
nogen skade. Til sidst angreb 15 B-17 bombefly og for tredje gang undslap
de fjendtlige hangarskibe uskadte. Derefter gik torpedobombefly fra
alle tre hangarskibe til angreb på den japanske flåde. Kun
lidt blev opnået og 35 af 41 bombefly blev skudt ned. Men dette
angreb åbnede for et ødelæggende angreb af 54 dykbombefly
fra Enterprise og Yorktown (bombeflyene fra Hornet
gik fejl af målet). Tre af de tunge hangarskibe – Akagi,
Kaga og Soryu som havde deres dæk lastede med fly
klar til take-off, blev sænket i løbet af fem minutter, hvilket
ændrede hele krigens gang. Det fjerde hangarskib, Hiryu,
blev ødelagt i et andet angreb samme eftermiddag. Men inden da
havde fly fra Hirya såret Yorktown dødeligt.
Frarøvet deres dyrbare hangarskibe begyndte japanerne at trække
sig tilbage den 5. juni. De amerikanske styrker var for svækkede
til at følge efter, men de sænkede en tung krydser, Mikuma,
den følgende dag. I det hårdt udkæmpede fire dag lange
slag mistede USA 150 fly, 307 mand og destroyeren Hammann, foruden
Yorktown (som blev sænket ved et ubådsangreb den 6.
juni). Japan mistede 275 fly med meget højere personeltab (sandsynligvis
4.800). Og de mange hangarskibspiloter, som gik tabt da deres skibe blev
sænket, var praktisk talt uerstattelige.
Slaget ved Midway var vendepunktet i flådekrigen
i Stillehavet. Sammen med det tidligere slag i Koralhavet, afsluttede
det seks måneder med japansk overlegenhed og muliggjorde en amerikansk
modoffensiv som begyndte i Solomon-øerne to måneder senere.
Det var en ringe trøst for japanerne, at det begrænsede
angreb på Aleuterne i mellemtiden havde været vellykket.