Den amerikanske invasion af øerne i Marianerne den 15. juni 1944 fik bragt den japanske flåde ud i kamp for første gang siden
søslaget ved Guadalcanal i efteråret 1942. Admiral Soemu
Toyoda, som var fast besluttet på at fremtvinge et afgørende
slag, beordrede en kombineret styrke på 9 hangarskibe (Jisaburo
Ozawa) og 18 slagskibe og krydsere (Matome
Ugaki) til at angribe de amerikanske krigsskibe som beskyttede landgangen
på Saipan. (Toyoda havde efterfulgt Mineichi
Koga, som blev dræbt i et flystyrt i marts). Her organiserede
admiral Raymond
Spruance, kommandør for den femte flåde, de defensive
forberedelser og sendte de 15 hurtige hangarskibe fra Task Force 58 (Marc
Mitscher) vestpå for at opfange den kombinerede japanske flåde,
145 km væk.
Slaget i det Filippinske Hav (mellem Marianerne og Filippinerne)
åbnede tidligt den 19. juni med et angreb på Tack Force 58
fra japanske landbaserede fly fra Guam og Truk. Hellcat jagerfly fra Mitschers
hangarskibe ødelagde 35 fjendtlige jager- og bombefly. Resten af
luftslaget blev udkæmpet af 430 japanske fly fra hangarskibe, som
angreb de 450 fly fra Task Force 58 i fire voldsomme bølger. Ved
slutningen af det otte timer lange japanske stormløb vendte kun
100 af Ozawas fly tilbage til deres hangarskibe. Resten var blevet ødelagt
i det mest afgørende luftslag i historien. 30 amerikanske fly var
gået tabt i hvad flyverne kaldte »kalkunskydningen ved Marianerne«.
Ingen alvorlig skade blev påført den femte flåde. Imens
var to amerikanske ubåde sluppet igennem den skærm som beskyttede
de japanske hangarskibe. Med en enkelt torpedo sænkede Albacore
den 33.000 tons tunge Taiho, Japans største flad-topper,
med et tab på 1.650 søfolk. Tre torpedoer fra Cavalla
sprængte det 22.000 tons tunge hangarskib Skokaku i luften,
igen med svære tab af liv.
Denne nat (19. juni) flygtede den japanske flåde
mod nordvest forfulgt af amerikanske hangarskibe. Om aftenen den 20. juni
afsendte Mitscher 209 fly for igen at angribe de fjendtlige krigsskibe,
som nu var 480 km væk. Disse fly ødelagde hangarskibet Hiyo
og 40 af de 75 japanske fly sendt op for at opfange dem. Tyve amerikanske
fly blev skudt ned og 80 mere gik tabt på vejen tilbage til deres
hangarskibe i mørke. Men 51 af flyverne blev reddet op fra vandet.
Slaget i det Filippinske Hav sluttede samme nat. Selvom seks af Ozawas
hangarskibe undslap, var næsten alle Japans trænede piloter
blev dræbt og de amfibiske landgangsoperationer i Marianerne var
blevet beskyttet.