|
Efter de
amerikanske sejre ved Marianerne og Det Filippinske Hav, behøvede
admiral Chester
Nimitz kun yderligere en central vadesten i Stillehavet mod Filippinerne
– Palau-øerne, 890 km mod øst, i den vestlige del af
Carolinerne. I midten af september var marinegeneral Roy
Geigers III amfibiske korps (midlertidigt kommanderet af general Julian
Smith) klar til at invadere øen Peleliu og den mindre ø
Angaur, 13 km mod syd. Peleliu, 10 km lang og 3 km bred, havde mere end
10.000 japanske tropper, stærkt forskanset i 500 befæstede
huler og mange andre stillinger, næsten alle indbyrdes forbundet
med tunneler. Forsvarerne blev dygtigt ledet af general Sadae Inoue.
Om morgenen den 15. september gik general William
Rupertus' 1. marinedivision i land på det sydvestlige hjørne
af Peleliu, tre regimenter ved siden af hinanden. Trods et kraftigt luft-
og flådebombardement, gjorde japanerne voldsomt modstand. Det tog
fire dage for marinesoldaterne at rydde den sydlige ende af øen,
som omfattede flyvepladsen. (landingsbanen blev åbnet den 26. september).
Derpå vendte marinesoldaterne til venstre for at angribe nordpå
op langs med Pelelius længde. Her blev de stoppet af kraftig ild
fra artilleri og håndvåben fra Umurbrogol-bjerget (senere
kaldt Bloody Nose Ridge).
Imens den 17. september stormede den 81. infanteridivision
under general Paul Mueller i land på Angaur, som blev forsvaret
af omkring 1.400 japanere. På tre dage blev øen løbet
over ende (selvom lommer mod nordvest gjorde modstand indtil 13. oktober).
Geiger, som igen havde ledelsen med III korps, beordrede det 321. regiment
til Peleliu, mens det 323. besatte Ulithi uden modstand. Den 24. september
sluttede infanteristerne fra det 321. sig til marinekorpsets angreb ved
at angribe Bloody Nose Ridge fra vest. Ved nattefald den 27. september
var japanerne som holdt denne højderyg blevet omringet. Den 15.
oktober overgik kommandoen på Peleliu til Mueller. Det 321. (og
senere det 323.) regiments meter-for-meter nedkæmpelse af Bloody
Nose Ridge fortsatte indtil den sidste forsvarer blev nedkæmpet
den 25. november.
Erobringen af Palau kostede den højeste tabsrate
(næsten 40%) af alle amfibieangreb i amerikansk historie. Den 1.
marinedivision mistede 6.525 mand, hvoraf 1.252 blev dræbt; den
81. infanteridivision led 1.393 tab, inkl. 208 døde. Japanske
tab, inklusiv forstærkninger fra nærliggende
øer, stod på 13.600 dræbte og 400 sårede. Inoue
var en af fangerne.
Samtidig med invasionen af Palaus, havde general Douglas
MacArthur erobret Morotai i Molukkerne, hvilket åbnede den sydlige
dør til Filippinerne. Nu var hans højre flanke i det centrale
Stillehav sikret af Pepeliu, Angaur og Ulithi.
|
|