Egypten
Type | Rolle | Leveret | Aktive | Noter |
---|---|---|---|---|
Luftvåbnet (Al Quwwat Al Jawwiya Il Misriya | Egyptian Air Force/EAF) | ||||
Aero L-29 Delfin (Maya) | TR | 119+ | 40 | afløses af K-8; 30 |
Aero L-39ZO Albatros | TR | 17 | 48 | 12 lev.?; udfaset |
Aero L-59E Super Albatros (L-39MS) | TR | 49 | 30 | 47 (10) |
Aérospatiale SA-342K/L Gazelle | AT/ASW | 108 | 69/9 | 44 |
Agusta-Sikorsky AS-61 | TP | 4 | 3 | udfaset |
AgustaWestland AW109 Power | FF | 3 | 3 | 3 bestilt 6/09 |
AgustaWestland AW139 | SAR | 2 | 2 | 2 bestilt 5/11 |
AgustaWestland AW149 | FF/SAR | 12+ | 12+ | 24 bestilt til flåden 2019 |
AgustaWestland AW189 | FF | - | - | 8 bestilt 2019 |
Air Tractor AT-802U | IRS | 12 | 12 | fra FAE 2016 |
Antonov An-2 Colt | FB | - | 0 | udfaset |
Antonov An-12B Cub | TP | 30+ | 0 | 32; udfaset |
Antonov An-24 Coke | TP | 3 | 0 | udfaset |
Antonov An-74TK-200A | TP | 3+ | 3+ | +6? bestilt (9+4); 13? |
Beech Super King Air | TP | 1 | 1 | - |
Beech 1900/C-1 | ELINT/MR | 8 | 4/2 | 6/2 |
Boeing AH-64A/D Apache | AT | 24/12/10 | 35/10 | 10 AH-64D bestilt 5/10+12/12; 35 A>D |
Boeing AH-64E Apache Guardian | AT | - | - | 10 planlagt 2018 |
Boeing-Vertol CH-47C/D Chinook | TP | 15/4 | 15/4 | 10 (15 CH-47C fra Italien); > CH-47D |
Boeing CH-47F Chinook | TP | - | - | 23 godkendt 5/2022; 12 bestilt 12/2023 |
Chengdu F-7A/B/J-7 (Xian) | JA | 150+ | 53 | - |
Dassault/Dornier Alpha Jet MS1/2 | TR/JB | 30/14 | 41 | licens af Helwan; 25/13; 12 MS2 (2016) |
Dassault Mirage 5D/E/SSE | JA | 48/22 | 53 | 45 |
Dassault Mirage 5E2 | JB | 16 | 20 | 13 |
Dassault Mirage 5SDR | REK | 6 | 6 | - |
Dassault Mirage 5SDD | OCU | 12 | 5 | - |
Dassault Mirage 2000EM | JA | 16 | 18 | 16?; 14 |
Dassault Mirage 2000BM | OCU | 4 | 3 | - |
Dassault Rafale DM/EM (B/C) | JA/JB | 16/8 | 16/7 | 24 (16/8) bestilt 2/2015; lev. til 7/2019; +30 bestilt 2021 |
De Havilland Canada DHC-5D Buffalo | TP/TR | 10 | 5/4 | leveret i 1982 (84?) |
EADS CASA C295M | TP | 24 | 24 | 3 bestilt 10/10; lev. 2011>12/2012 (3+3+6+8+4) |
EMBRAER EMB-312 Tucano | TR | 30+14 | 54 | 46 |
Eurofighter Typhoon | JA/JB | - | - | 24 planlagt 2022 |
Fairchild C-123B Provider | TP | 1 | 0 | udfaset |
General Dynamics F-16A Fighting Falcon | JA | 34 | 25 | 26?; 8 wo |
General Dynamics F-16B Fighting Falcon | OCU | 8 | 7 | 1 wo |
Grob G115EG | TR | 74 | 74 | 80? lev. |
Grumman E-2C Hawkeye (Hawkeye 2000) | AEW | 5/1/2 | 4/1/2 | 6; 7; +1 bestilt 2015 |
Helwan Gumhuria/Heliopolis Gomhouria | TR | 200?-300 | 36 | 100+ leveret |
Hiller UH-12E Raven | TR | 18(20) | 17 | - |
Ilyushin Il-14P Crate | TP | 70 | 0 | udfaset |
Ilyushin Il-28 Beagle | BO | 80 | 0 | udfaset |
Ilyushin Il-76MF Candad | TP | 2 | 2 | fra Jordan 2019 |
Kaman SH-2G(E) Super Seasprite | ASW | 10 | 10 | Flåden; +7 bestilt 7/2016 |
Kamov Ka-52K Alligator | AT | 34+ | 34+ | Flåden?; 46 bestilt 2015/16 |
Leonardo M-346 Master | TR | - | - | 20-24 planlagt 2022 |
Leonardo Helicopters AW149 | FF | - | - | 20? bestilt 2019? |
Lockheed Martin F-16C Fighting Falcon | JA | 138 | 135 | 136 (+16 bestilt 12/09); 6 wo |
Lockheed Martin F-16D Fighting Falcon | OCU | 40 | 29 | 42 (=)(+4 bestilt 12/09); 2 wo |
Lockheed C-130H/H-30 Hercules | TP/EL | 23+3/3 | 19/2 | 2>VC-130H (VIP); 2+ EC-130H ELINT/SIGINT |
Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules | TP | - | - | 12 planlagt 2/2022; 2 bestilt 9/24 |
McDonnell Douglas F-4E Phantom II | JB | 35(46) | 28 | leveret fra 1979; 30 |
Mikoyan MiG-17F Fresco | JB | 120 | 0 | udfaset |
Mikoyan MiG-19SF Farmer | JB | 145 | 0 | udfaset |
Mikoyan MiG-21PF/PFM/MF Fishbed | JA | - | 40 | - |
Mikoyan MiG-21RF Fishbed | REK | - | 14 | 10 |
Mikoyan MiG-21UM/US Mongol | OCU | - | 10 | - |
Mikoyan MiG-23MS/BN Flogger | JA | 36 | 0 | solgt til Kina og USA |
Mikoyan MiG-29M/M2 Fulcrum-F | JA/JB | 46 | 44 | MiG-35; 46 bestilt? |
Mil Mi-4 Hound | FF | 70 | 12 | udfaset |
Mil Mi-6 Hook | TP | 20 | - | udfaset |
Mil Mi-8T Hip | TP | 66 | 41 | 2015 |
Mil Mi-17-1V Hip | TP | - | 3 | 2015 |
NAMC (Hongdu) K-8E Korakorum | TR | 120 | 119 | 80+40 bestilt; lev. >5/10 |
Shenyang J-6 (F-6/MiG-19 Farmer) | JB | - | 44 | - |
Shenyang JJ-6 /FT-6/MiG-19 Farmer) | OCU | - | 16 | - |
Sikorsky S-70A-21 | VIP | 2 | 2 | - |
Sikorsky UH-60A/L Black Hawk | TP/VIP | - | 2/2 | - |
Sukhoi Su-7 Fitter-A/B | JB | - | - | udfaset |
Sukhoi Su-35 Flanker-E | JB/JA | 5+ | 5+ | 24+ bestilt 2018? |
Tupolev Tu-16 Badger A/G | BO | ca. 24(35) | 0 | udfaset |
Westland Commando Mk.1/2/2B | TP/VIP | 32 | 25 | inkl. 3 VIP; 6/2 (2018) |
Westland Commando 2E | ECM | 4 | 2 | - |
Westland Sea king Mk.47 | ASW | 6 | 5 | Flåden>Australien |
Regeringen | ||||
Airbus A 340-211 | VIP | 1 | 1 | - |
Boeing 707-336C (366C) | VIP | 1 | 1 | - |
Boeing 737-266 | VIP | - | 1 | 4? |
Boeing B747-8 | VIP | - | - | 1 bestilt 8/2021 |
Dassault Falcon 20E-5/F-5 | VIP | 1/2 | 3 | - |
Dassault Falcon 7X/8X | VIP | 3/1 | 3/1 | 4 bestilt; 2 lev. 12/2017 |
Gulfstream III | VIP | 3 | 3 | 2 |
Gulfstream IV/IV-SP | VIP | 4 | 1/2 | 2/2 |
DN 2/2015 : Nyheder om at Egypten måske vil anskaffe et ukendt antal Mirage 2000-9 kampfly fra Forenede Arabiske Emiraters har sandsynligvis knust Pakistans håb om at sælge JF-17 Thunder kampfly til landet. Desuden menes regeringen i Cairo at forhandle om købet af 20 Rafale kampfly fra Dassault i Frankrig og har vist interesse for MiG-35 fra Rusland. Tilbuddet fra emiraterne omfatter også ældre moderniserede Mirage 2000-5 fly. Egypten var med et stort antal forældede Mirage 5, MiG-21 og Chengdu J-7 kampfly en oplagt kunde til JF-17 fly, som bygges af Chengdu Aircraft Industry Group i Kina og Pakistan Aeronautical Complex. Siden 2010 er Egypten blevet tilbudt lokal produktion af JF-17 fly, efter tidligere at have produceret kinesisk-pakistanske K-8E Karakorum jettrænere til luftvåbnet. Typen møder dog global konkurrence fra brugte F-16 og Mirage 2000 kampfly fra NATO-lande, men eventuelle salg skal dog godkendes af hhv. USA og Frankrig. PAC oplyser, at der føres forhandlinger med 11 potentielle kunder til JF-17 fly, mens produktionen fortsætter som planlagt. Desuden har typen modtaget ny potentiel bevæbning i form af 90mm raketpods, J-31 og Y-20 missiler samt CM-400AKG og C-802AK sømålsmissiler fra Kina. Saudi-Arabien forhandlede i 2014 om anskaffelse af JF-17 fly med EJ200-motorer fra Rolls-Royce, med mulighed for medproduktion og -finansiering.
AFM 7/15 : Egypten menes at være tæt på at indgå kontrakt for 46 MiG-29 kampfly fra Rusland ultimo maj 2015. De første rygter om en mulig aftale fremkom feb. 2014, kombineret med 24 mere avancerede MiG-35 fly. Det vides endnu ikke, om sidstnævnte type fortsat er i betragtning.
FG 21/9/15 : Den egyptiske regering forhandler med RAC MiG i Rusland om anskaffelsen af 46 nye MiG-35 kampfly til luftvåbnet. Typen er baseret på MiG-29. Luftvåbnet råder i dag over en blandet flåde af Chengdu F-7, Dassault Mirage 2000 og Rafale, Lockheed Martin F-16 og MiG-21 fly. Leveringer fra USA var været indstillet under en periode med politisk ustabilitet, men er for nylig blevet genoptaget. Egypten er ved at forstærke sit militær for at bekæmpe ekstremistiske grupper som Islamisk Stat, som opererer på Sinai-halvøen.
AFM 7/20 : Den italienske regering har afsløret en stor ordre for militære helikoptere til Egypten. Udenrigsministeriet har annonceret, at Leonardo har solgt 24 AW149 og 8 AW189 helikoptere til det egyptiske militær. Der foreligger endnu ikke nogen information om tidsplan for produktion og levering eller helikopternes roller. Det vides heller ikke, hvilket værn der vil operere eksemplarerne. AW189 versionen vil blive forsynet med de maksimale 19 sæder, mens AW149 forsynes med kun 8 sæder.
SCN 3/3/21 : Det egyptiske luftvåben ønsker at anskaffe nye træningsfly til uddannelse af sine kamppiloter. Den tyske flyproducent Grob Aircraft menes at forhandle med den egyptiske regering om Grob G120TP turboprop træningsfly. Dette er et logisk skridt for det egyptiske luftvåben, idet værnet har kendskab til producentens og forgængeren til G120TP, G115EG. Egypten har anvendt G115 siden begyndelsen af 2000'erne, hvor de første af i alt 80 af disse basistræningsfly blev leveret. G115EG modellen opereres af 101 Training Wing med 3 Squadron og 5 Squadron ved Bilbays luftbasen. Foruden Grob har det amerikanske selskab Sierra Nevada Corporation (SNC) tilbudt deres A-29 Super Tucano model, som bliver markedsført som et kombineret trænings- og let angrebsfly til afløsning af det egyptiske luftvåbens omkring 50 EMB-312 Tucano fly. Disse blev anskaffet af Egypten i 1980'erne til 201 Training Wing ved Bilbays AB med 83 Squadron, 84 Squadron og 85 Squadron. Ifølge SNC kan Super Tucano erstatte EMB-312 som basistræner foruden luftvåbnets aldrende flåde af over 100 K-8E avancerede træningsfly. Den massive egyptiske flåde af K-8 fly er stationeret ved El Minya luftbasen under 201 Training Wing med 28 Squadron og 29 Squadron samt opvisningsholdet Silver Stars. Til afløsning af K-8E har Italien tilbudt Leonardo M346 Master jettræneren, mens M345 modellen kunne erstatte Tucano modellen. Italien indgik en stor våbenkontrakt med Egypten i 2020, som bl.a. omfatter 2 fregatter. Andre potentielle afløsere for K-8E omfatter tjekkiske Aero Vodochody's helt nye L-39NG model. Producenten havde leveret et dusin L-39 Albatros jettrænere til det egyptiske luftvåben i begyndelsen af 1990'erne, men disse er siden blevet udfaset.
AFM 8/22 : Det var forventet, at den egyptiske regering ville indgå en kontrakt med Italien ultimo juni 2022 for anskaffelse af 24 Eurofighter Typhoon multirolle kampfly, men aftalen er endnu ikke blevet annonceret. Samtlige fly ville blive bygget ved Leonardo's produktionsfaciliteter, men der foreligger endnu ingen detaljer om leveringen. Ordren ville være del af en større aftale, som ligeledes vil omfatte 24 M-346 jettrænere. Med denne anskaffelse ville det egyptiske luftvåben operere med den mest mangfoldige flåde af jagerfly i verden, hvilket uden tvivl vil skabe logistiske problemer. Det egyptiske luftvåbens inventar omfatter mere end 200 amerikansk byggede F-16 Block 15/32/40/52 – hvilket gør Egypten til en af de største F-16 operatører i verden – sammen med 24 fransk udviklede Rafale DM/EM fly (i tjeneste siden 2017), foruden de 24 Eurofighter fly, som vil blive anskaffet i den nærmeste fremtid. Desuden har Rusland leveret 32 MiG-29M/M2 Fulcrum-E kampfly til Egypten. Mens 30 Su-35 Flanker-E kampfly blev bestilt aug. 2020, er programmets nuværende status usikker, hvilket er blevet forværret af krigen i Ukraine. Tyrkiet har ligeledes vist interesse for Eurofighter fly.
SCW 26/9/22 : Det egyptiske luftvåben (EAF) lider under mangel på reservedele til sine russiske fly og helikoptere som fx MiG-29M2 og Mi-17. Den russiske forsyningskæde har lidt under sanktioner og andre faktorer siden 24/2/2022. Egypten undersøger derfor mulighederne for at samarbejde med Indien som del af sit behov for reservedele. Det indiske statsejede selskab Hindustan Aeronautics Limited (HAL) producerer Klimov RD-33 Series-3 motorer til det indiske luftvåbens styrke af MiG-29UPG kampfly og producerer ligeledes størstedelen af sine reservedele lokalt. De 24 Su-35S kampfly bestilt til det egyptiske luftvåben vil blive solgt til Iran. Samtlige producerede Su-35 modeller er fortsat oplagret ved Sukhoi's fabrik ved Komsomolsk-na-Amure. Under testflyvninger mellem Rafale og Su-35 fly, fejlede Su-35 modellens radar gentagne gange. Rafale flyenes kraftige Spectra Electronic-systemer til elektronisk krigsførelse ikke alene angreb Su-35 flyene, men jammede også deres BAR »phased array« radar flere gange, hvilket gjorde Su-35 flyene blinde i luften, hvorefter de blev skudt ned af Rafale under fingerede BVR-luftkampe (beyond visual range). Desuden lægger USA pres på lande over hele verden for ikke at anskaffe russisk producerede våben. Da de første 6 Su-35S fly var klar til levering, truede den amerikanske regering Egypten med sanktioner mod landets væbnede styrker. USA vil ifølge kilder i det amerikanske forsvarsministerium levere Boeing F-15 Eagle kampfly til Egypten. Flyene er sandsynligvis af den seneste Advanced Eagle-variant, som tidligere er blevet solgt til Saudi-Arabien (F-15SA), Qatar (F-15QA) og US Air Force (F-15EX). Flåden på 220 F-16 kampfly i tjeneste ved det egyptiske luftvåben vil om kort tid gennemgå en betydelig opgradering, efter at den amerikanske regering har godkendt denne modernisering. EAF's F-16 fly opereres af 6 afdelinger. Desuden er Egypten tæt på at indgå en våbenaftale med Italien vedr. anskaffelse af 24 EF-2000 Typhoon kampfly. Salget af disse jagerfly er del af en større våbenaftale, som ligeledes omfatter krigsskibe, kamp- og træningsfly (24 M346 Master) samt en militær satellit. Korea Aerospace Industries (KAI) har tilbudt Egypten eksport og fælles produktion af FA-50/T-50 Golden Eagle avancerede jettrænere. EAF ønsker en ny jettræner til afløsning af den aldrende flåde af Alpha Jet fly, med et samlet behov for omkring 100 fly. Til afløsning af de nuværende træningsfly som fx EMB-312 Tucano har Egypten vist interesse for anskaffelse af avancerede KA-1 Woongbi træningsfly med ny teknologi, produceret af Korea Aerospace Industries (KAI). Det egyptiske ministerium for forsvarsanskaffelser forhandler med det japanske forsvarsministerium om anskaffelsen af Kawasaki C-2 militære transportfly, produceret af Kawasaki Heavy Industries (KHI). Egypten har tidligere bestilt 30 nye Rafale kampfly fra Frankrig til supplement af den eksisterende flåde på 23 fly i tjeneste ved det egyptiske luftvåben.
AFM 11/24 : Det egyptiske forsvarsministerium indledte en forslagsrunde (RUP/Request for Proposals) for 36 jettrænere/lette angrebsfly jan. 2024. Samtlige af de potentielle kandidater blev efterfølgende fremvist under Eyptian International Airshow EIA) ved El Alamein IAP primo sept. 2024. Den valgte type skal afløse det egyptiske luftvåbens flåder på 45 Alphajet MS1 (træningsfly) og MS2 (lette angrebsfly) modeller, der blev leveret fra 1982. Kandidaterne omfatter Aero Vodochody (L-39NG), CATIC (L-15A), Korean Aerospace Industries (FA-50/T-50), Leonardo (M-345 og M-346FA) samt Turkish Aerospace Industries (Hürjet), men kun CATIC, KAI og Leonardo havde reageret på RFP-runden. Men inden deadline for det "sidste og bedste tilbud" indtræder 17/9/2024, forventes TAI og Aero at have sluttet sig til dem. Ifølge en kilde skulle Aero havde tilbudt L-39NG modellen som en afløser for de egyptiske K-8E Karakoram jettrænere, men det tjekkiske selskab vil ikke kommentere disse oplysninger. Aero Vodochody sendte sin anden L-39NG prototype [16-7004], som gennemførte flere flyvninger under flyshowet. Der vil på sigt være i alt to versioner, hvoraf jettræneren blev udstillet i Egypten, mens en let angrebsversion fortsat er under udvikling. Det vietnamesiske luftvåben har bestilt 12 L-39NG modeller, hvoraf seks stk. allerede er blevet leveret, mens Ungarn har anskaffet 12 stk. og det tjekkiske træningsfirma LOM Praha (som træner piloter for det tjekkiske luftvåben samt afrikanske lande) forventes at modtage to eksemplarer over de næste par måneder. Typens evne til at huse både vestlige eller østlige flyelektronik og våben ville være en bonus for Egypten, som samarbejder med både Rusland og Vesten. CATIC fremviste ikke sin L-15A model under EIA, men typen er en outsider. Efter at luftvåbnet og luftforsvaret i De Forenede Arabiske Emirater tog det uventede skridt at bestille det kinesiske jetfly til at erstatte MB339 modellen ved sit Al Fursan luftakrobatiske opvisningshold, er alt muligt. KAI tilbyder en kombination af FA-50T-50B fly, men fremviste til trods for en stor tilstedeværelse under EIA ingen fly. Det sydkoreanske luftvåbens opvisningshold Black Knights havde gennemført en opvisning ved pyramiderne i Egypten aug. 2022. I jan. 2023 blev det annonceret, at det statsejede egyptiske selskab AOI (Arab Organisation for Industrialisation) havde indgået en aftale om lokal produktion af KAI T-50 LIFT-træningsfly (lead-in fighter trainer) og FA-50 lette angrebsfly. Ifølge lokale kilder er dette meget ambitiøst og det egyptiske forsvarsministerium foretrækker at anskaffe flyene direkte fra producenten af hensyn til en hurtigere levering. Leonardo, som har et temmelig godt forhold til Egypten med hensyn til helikoptere, tilbyder M-346FA jagerangrebsversionen [CSX625 udstillet] af T-346 jettræneren, forsynet med en mekanisk scannende Grifo M radar. Desuden var den mindre T-345A model [CSX55237] del af den statiske udstilling, forsynet med to AIM-9 Sidewinder luft-til-luft missiler og to store droptanke. Ifølge en kilde er M-346FA løsningen for dyr, men en kombination med T-345A modellen kunne efter sigende være med til at reducere prisen. Det sidste udstillede fly var den tyrkiske Hurjet model, som deltog i sit første internationale airshow og gennemførte flyvninger hver dag. Typen har gennemført i alt 120 flyvetimer til dato under testprogrammet. Boeing/Saab's T-7A Red Hawk jettræneren er en anden mulighed, men producenten har ikke kommenteret et muligt salg.