Embraer EMB-312 Tucano Brasilien Storbritannien

EMB-312 Tucano fra det franske luftvåben

EUROPA AMERIKA ASIEN AFRIKA
Frankrig udfaset 7/2009
Storbritannien ud 10/2019
Argentina
Brasilien
Colombia
Guatemala
Honduras
Paraguay lager
Peru
Venezuela
Irak udfaset
Iran
Kuwait
Angola
Egypten
Kenya
Mauretanien 1-3 (5) ex-franske
 

EWMA/94: Udviklingen af det højtydende Embraer EMB-312 Tucano (Toucan) træningsfly med turbopropmotor begyndte i 1978 som svar på en specifikation fra det brasilianske luftvåben for en afløser af Cessna T-37. Det første T-27 Tucano fly foretog sin jomfruflyvning 16/8/1980 og blev leveret til luftvåbnets akademi nær São Paulo sept. 1983. Størstedelen af de 133 fly bestilt af luftvåbnet (inkl. 10 i 1990 og 5 i 1993) opereres af denne enhed, selvom nogle ligeledes vil gøre tjeneste ved en omskolingsenhed. En option for yderligere 40 T-27 fly holdes. Det brasilianske luftvåbens formationshold, Escuadron de Fumaza (Smoke Squadron), modtog T-27 Tucano fly til afløsning af sine aldrende North American Harvard modeller og har gennemført et stort antal opvisninger over hele det amerikanske kontinent. Tucano, som fra starten af blev designet til at give en oplevelse som et jetfly, er forsynet med katapultsæder og forskudt tandem-cockpit. Fire våbenstationer under vingerne kan medføre 1.000 kg til våbentræning. En eksportordre for 134 Tucano fly blev indgået med Egypten sept. 1983. Alle fly med undtagelse af de 10 første blev produceret under licens ved Helwan. Det egyptiske luftvåben opererer kun 54 lokalt-samlede Tucano fly, mens omkring 80 stk. er blevet leveret til det irakiske luftvåben. Disse blev efterfulgt af leveringer (inkl. nuværende faste kontrakter) til luftvåbnet i Argentina (30), Honduras (12), Iran (25), Paraguay (5), Peru (30) og Venezuela (31). En anden større ordre trådte i kraft okt. 1991 (selvom den var blevet indgået juli 1990) da Frankrig annoncerede sin hensigt om at anskaffe 80 Embraer-byggede EMB-312F fly til levering fra juli 1993. Den franske version har en længere levetid, ventral luftbremse samt fransk flyelektronik. De 2 første fly var blevet leveret til CEV testenheden ved Mont-de-Marsan juli 1993. 20 fly vil blive leveret mellem juli 1994 og juli 1995, det andet parti på 28 stk. mellem juli 1995 og juli 1996 og de sidste 30 fly i 2 lige store partier frem til maj 1998. Endnu en sydamerikansk kunde var det colombianske luftvåben, som havde modtaget 14 fly frem til udgangen af 1992. Tucano modellens mest bemærkelsesværdige succes kom i marts 1985, da typen vandt en eftertragtet britisk ordre for 131 fly til afløsning af RAF's BAE (Hunting) Jet Provost jettrænere. For at sikre sig kontrakten, blev flyets motor erstattet med den betydeligt kraftigere Garrett TPE331-12B turbopropmotor på 1.100 hk. og en omfattende tilpasning/udskiftning af systemer blev gennemført for at imødekomme de mere rigide krav fra RAF mht. levetid og modstandsdygtighed overfor birdstrikes. Tucano flyene bliver produceret under licens af Shorts i Belfast, som fremstiller 130 stk. for RAF (som Tucano T.Mk 1) og yderligere fly til samme standard for luftvåbnet i Kenya (12) og Kuwait (16). De samlede ordrer, inkl. versioner bygget af Shorts, omfattede 654 fly primo 1994, hvoraf næsten 600 eksemplarer var blevet leveret.

AFM 6/09 : Den brasilianske regering har tilbudt et antal brugte EMB-312 Tucano træningsfly til Mocambiques luftvåben (Força Aérea de Moçambique) marts 2009. Flyene er ved det brasilianske luftvåben blevet afløst af mere moderne EMB-314 Super Tucano fly.

AFM 9/10 : Guatemalas luftvåben har erhvervet 10 brugte Embraer EMB-312F Tucano træningsfly fra det franske luftvåben, som forventes leveret fra årets udgang.