Kamov Ka-52 Alligator/Hokum-B
LANDE | ||||
|
AFM 1/97: En prototype af den tosædede Ka-52 altvejrs/natangrebshelikopter [061] er blevet præsenteret af den russiske producent Kamov. Typen er en videreudvikling fra den ensædede Ka-50 Hokum helikopter. Forventes at foretage sin første flyvning primo 1997. Har fået navnet Alligator pga. sin lange, flade næse. Helikopteren vil i første omgang deltage i konkurrencen om nye kamphelikoptere til Indien.
AI 5/04 : Yemen vil sandsynligvis erhverve 12 Ka-52 angrebshelikoptere.
AFM 1/09 : Fuld produktion af Kamov Ka-52 Alligator angrebs/rekognosceringshelikopteren blev formelt indledt 29/10/08 ved Progress-fabrikken i Arsenyev. Man forventer et eksportsalg på omkring 10-15 helikoptere om året. 30 Ka-52 forventes bygget fra ultimo 2008 frem til 2012. Det russiske luftvåben forventes at købe 12 stk. i 2009 hvis testfasen forløber tilfredsstillende. Samtidig fortsætter produktionen af den ensædede Ka-50 Black Shark, hvoraf Ka-52 er udviklet. En skibsbåren version af Ka-52 er ligeledes under udvikling.
AFM 10/13: Kamov (Russian Helicopters) har slået sig sammen med SAGEM (SAFRAN) for at udvikle en forbedret version af Kamov Ka-52 Alligator angrebshelikopteren 28/8/2013. Skal imødekomme behov fremsat af flere lande. De 2 firmaer vil starte integrationen af nye optroniske systemer primo 2014.
AFM 5/15 : En Kamov Ka-52 kamhelikopter blev observeret under testflyvning nær Moskva primo april 2015. Er muligvis den første helikopter til den irakiske hærs luftkorps, idet camouflagemalingen er identisk med Mi-28NE leveret til Irak for nylig. Det russiske nyhedsbureau Interfax rapporterede under Paris Air Show 17/6/2013, at Irak havde bestilt helikoptere af begge typer, men Ka-52 kontrakten er aldrig blevet bekræftet.
AFM 8/15: Rosoboronexport i Rusland meddelte under Paris Air Show 18/6/2015, at den første eksportkontrakt for Kamov Ka-52 Alligator kamphelikoptere er blevet indgået. Det blev ikke oplyst, hvilket land eller lande der er tale om, men bl.a. Aserbajdsjan, Hviderusland og Irak har tidligere vist interesse for denne helikoptertype. Heraf har Irak muligvis allerede indgået en kontrakt, men dette er aldrig blevet bekræftet. Desuden menes Algeriet at have anmodet JSC Kamov om en demonstration af Ka-52 i juli>aug. 2015 iht. kontrakt indgået 8/12/2014.
AFM 10/15: En af i alt 4 præ-serieproduktion Ka-52K maritime kamphelikoptere blev fremvist under MAKS 2015 flyudstillingen ved Zhukovsky aug. 2015. Var forsynet med ny NPK SPP målsøgningspod under næsen, som menes at blive testet for mulig udenlandsk kunde.
AFM 11/15+6/19: Russiske embedsmænd har oplyst, at landet er parat til at levere maritime Kamov Ka-52K kamphelikoptere til Egypten. Sker efter at Egypten 23/9/2015 har indgået aftale med Frankrig om at overtage 2 helikopterhangarskibe af Mistral-klassen (inkl. L1020 Anwar El-Sadat), som oprindeligt blev bygget for Rusland som Vladivostok og Sevastopol. Denne aftale blev annulleret af Frankrig sept. 2014 efter den russiske indlemmelse af Krim-halvøen og på grund af Ruslands rolle i den ukrainske konflikt. Skibene, som kan leveres til Egypten marts 2016 efter træning af besætninger i Frankrig, forventes at operere i hhv. Rødehavet og Middelhavet. Kan medføre op til 16 helikoptere og skulle i russisk tjeneste have medført 8 Ka-52K og 8 Ka-29/31 helikoptere. Flere andre lande havde vist interesse for skibene, inkl. Canada, Forenede Arabiske Emirater, Indien og Singapore.
FG 4/1/16 : Egypten vil anskaffe 46 maritime Kamov Ka-52K Alligator angrebshelikoptere til flådens nye fransk-byggede amfibiske angrebsskibe af Mistral-klassen. Kontrakten med Russian Helicopters er blevet indgået gennem det russiske våbeneksportagentur Rosoboronexport. En leveringsplan er endnu ikke blevet offentliggjort, mens de 2 skibe forventes leveret medio 2016.
AFM 10/17 : Russian Helicopters vil efter planen levere 15 Ka-52 angrebshelikoptere til det egyptiske luftvåben inden udgangen af 2017. Det andet parti på 3 eksemplarer var blevet leveret aug. 2017 efter et indledende parti på 3 stk. Yderligere 31 Ka-52 helikoptere vil blive leveret til Egypten over de næste to år og egyptisk personel har allerede modtaget træning på typen. Helikopterne bygges ved Progress Arsenyev Aviation Company Plant i Primork-regionen iht. kontrakt for 46 helikoptere fra 2015. Aftalen omfatter standard landbaserede Ka-52 helikoptere, men Egypten forhandler om en mulig anskaffelse af skibsbaserede Ka-52K helikoptere til flådens 2 amfibiske angrebsskibe af Mistral-klassen.
FG 5/12/19: Russian Helicopters forventer at indgå en stor kontrakt med den russiske regering i 2020 for den planlagte, opgraderede Kamov Ka-52M angrebshelikopter med koaksial hovedrotor. I august 2019 havde det russiske forsvarsministerium tildelt selskabet en kontrakt for 96 Mi-28NM angrebshelikoptere til levering frem til 2029. Ifølge nyhedsbureauet Tass ønskede Rusland i maj 2019 at indgå en kontrakt for 115 Ka-52M modeller i 2020. Denne model vil have forbedret flyelektronik og bedre selvforsvarssystemer baseret på erfaringer fra operationel brug af Ka-52 under konflikten i Syrien. Ka-52 er forsynet med en 30mm kanon foruden panserværnsmissiler og raketter.
AFM 1/21: Ka-52 Alligator angrebshelikoptere bestilt af det russiske forsvarsministerium fra Russian Helicopters for 2020 var blevet leveret frem til 20/11/2020. Samtidig har en moderniseret version, Ka-52M, foretaget sin første flyvning. Typen, som er forsynet med varmeelementer i hovedrotorens blade for arktiske operationer, er blevet udviklet i et samarbejde mellem producenten og helikopterdesignbureauerne Mil og Kamov. Ka-52M's landingsstel kan bære en større vægt og nye sensorer omfatter APAA-radar (active phased antenna array) samt forbedret optoelektronisk system til målfatning på længere afstand.