Beech 200 Super King Air
EUROPA | AMERIKA | ASIEN | AFRIKA | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
WAPJ 35/98 : Japan udvidede sit territorialfarvand fra 3 til 12 sømil 1/7/1977. Som følge heraf fik den japanske kystvagt (Maritime Sikkerhedsagentur) behov for nye mellemdistance patruljefly i form af Beeck Super King Air 200T juni 1978. Disse fly blev forsynet med 2 observationsvinduer i den bagerste del af skroget, en nedkastningsluge samt AN/APS-128 360° søgeradar under kroppen. Det første af i alt 16 200T fly ankom 1979. Alle eksemplarer er fortsat i tjeneste, men de ældste fly vil snart nå slutningen af deres tjenestetid. Beech (Raytheon) Super King Air 350 blev valgt som afløser FY96, hvoraf de 2 første fly vil blive leveret nov. 1998.
JAWA 05/06: Beechcraft har leveret i alt 397 militære King Air 200 fly frem til juni 2004.
AFM 4/12 : Senegals lutvåben har erhvervet 2 brugte Beechcraft B200 King Air fly fra Weather Modification Inc i Farco, North Dakota. Blev leveret hhv. april 2011 [6W-TNB; c/n BB-1927; ex N840U] og sep. 2011 [6W-TNA; c/n BB-1983; ex N426SA]. Er forsynet med udstyr til at skabe regn. Menes at været stationeret ved luftvåbnets hovedbase Ouakam ved Dakar-Yoff IAP.
AFM 8/13 : Honduras luftvåben har for nylig modtaget et beslaglagt Beechcraft King Air 200 fly [FAH 015]. Flyet blev tidligere brugt af narkotikasmuglere. Opereres af luftvåbnets hovedkvarter ved Base Aérea Coronel Hector Acosta Mejia, Toncontin, Tegucigalpa.
AFM 6/14 : Et Beechcraft King Air 200 fly [FAH-015; c/n BB-267, ex TG-TAJ, N8BG] fra Honduras luftvåben blev observeret ved Toncontín IAP 16/4/2014 efter at have fået monteret ISR-udstyr (efterretning, overvågning og rekognoscering). Flyet blev konfiskeret fra narkosmuglere og overført til luftvåbnet i 2013. Er stationeret ved luftvåbnets HQ ved Base Aérea Coronel Hector Acosta Mejia.
AFM 8/15 : Airborne Technologies i Østrig har modtaget kontrakt fra det kroatiske indenrigsministerium for installation af sit Airborne LINX system på et King Air 250 maritimt patrulje- og grænseovervågningsfly. Kontrakten blev præsenteret under Paris Air Show 16/6/2015. Arbejdet vil blive udført ved Wiener Neustadt frem til juli 2016 og omfatter HD EO/IR lasertårn og Selex langtrækkende maritim radar i pod under flyets mave. LINX systemet er tidligere blevet installeret på DA42 og Technam P92 fly.
SCW 9/8/21 : En delegation fra den filippinske flåde, inkl. piloter fra Naval Air Wing (NAW), inspicerede 21 oplagrede Beechcraft TC-12B Huron fly ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group (AMARG), Davis-Monthan AFB, Arizona fra 18-24/7/2021. Kun 8 af de undersøgte fly vil blive udvalgt og tilføjet til NAW's inventar. Den filippinske flåde har en lang række anskaffelsesplaner, som afventer godkendelse af forsvarsministeriet, fordelt over 3 tidshorisonter. Den første blev gennemført fra 2013 til 2017, den anden fra 2018 til 2022, mens den tredje løber fra 2023 til 2028. Naval Air Wing's interesse for TC-12B fly blev nævnt allerede i okt. 2020, mens USA har tilbudt Filippinerne 13 TC-12B modeller gennem EDA-programmet (Excess Defense Articles). Typen vil blive brugt til overvågning, ambulanceflyvninger samt transport af personel og let fragt.