Air Tractor AT-802
LANDE | |||||||||||||||||
|
AFM 3/09: Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Grækenland Makedonien og Serbien har alle vist interesse for at erhverve Air Tractor AT-802A Fire Boss amfibiske brandslukningsfly.
AFM 1/10 : Makedonien modtog 2 amfibiske Air Tractor AT-802A Fire Boss brandslukningsfly 8/11/2009 ved Skopje-Alexander the Great IAP. I alt 3 stk. blev bestilt 5/3/09 af Makedoniens beskyttelses- og redningsdirektorat (Aviajacisko Oddelenie na Direkcijata za Zastita). Flyene er bygget i USA, men ombygges til amfibiefly i Valencia, Spanien. De 3 fly har # Z3-BGT (c/n 802A-0280, ex EC-KTP), Z3-BGU (c/n 802A-0313; ex EC-ZKQ) og Z3-BGV (c/n 802A-0329; ex EC-LCK), hvoraf sidstnævnte forventes leveret 2/2010. Typens opgaver vil foruden brandslukning omfatte sprøjtning af afgrøder.
AFM 2/10 : Det cypriotiske skovvæsen, som er underlagt Landbrugsministeriet, modtog et tosædet Air Tractor AT-802 brandslukningsfly [FD-1; c/n AT802-0335; ex N41692] 10/2009. Er stationeret ved Nicosia IAP, med Larnaca lufthavn som alternativ. Kontrakten med Air Tractor Europe SL blev indgået 2/2009.
AFM 7/15: Mere end 80 Air Tractor AT-802 brandslukningsfly er i tjeneste i Cypern, Frankrig, Israel, Italien, Kroatien, Makedonien, Montenegro, Portugal og Spanien.
AFM 10/15 : Et IOMAX Archangel Border Patrol Aircraft (BPA) er blevet leveret til en kunde i Mellemøsten. Flyet [N810KH (c/n T660P-101DC)] blev observeret ved Luqa, Malta under leveringsflyvning 7/7/2015, hvorefter det fløj videre til Jordan. Det jordanske luftvåben opererer 6 stk. af IOMAX's tidligere Block 1 BPA fly, som er baseret på Air Tractor AT-802U. Archangel BPA er derimod baseret på Thrush S2R-T660. Jordan modtog de 6 fly fra de Forenede Arabiske Emiraters luftvåben, som afløser typen med 24 nye Archangel fly. IOMAX oplyste under Pairs Air Show juni 2015, at emiraternes luftvåben havde accepteret det første Archangel fly i USA (det andet produktionsfly, som menes at være N802KH (c/n T660P-102DC)]. Flyene skal efter planen leveres med 1 fly pr. måned frem til jan. 2016, hvorefter produktionen forøges til 2 stk. om måneden. Foreløbig er ingen leveringer i de Forenede Arabiske Emirater blevet bekræftet, men flyet observeret på Malta kunne være det første. Yderligere et registreret fly [N803KH (c/n T660P-103DC)] kunne være del af samme kontrakt. Thrush Aircraft har også registreret 6 andre S2R-T600 fly [N804KH (c/n T660P-104DC), N805KH (c/n T660P-154DC), N806KH (c/n T660P-106DC), N807KH (c/n T660P-107DC), N808KH (c/n T660P-108DC) og N809KH (c/n T660P-109DC), som alle forventes ombygget til Archangel standard.
AFM 12/15 : Nyhedsbureauet WAM fra de Forenede Arabiske Emirater oplyste 28/10/2015, at piloter fra Yemen modtog intensiv træning på Iomax AT-802U Border Patrol Aircraft ved landets luftvåben. Mindst 3 af disse fly menes at operere fra Al-Anad AB i Yemen. Flyene har allerede gennemført operationelle missioner mod militsgrupper i byerne Al Baydah og Taizz, hvor våbendepoter og køretøjer er blevet ramt. AT-802U, som er baseret på Air Tractor AT-802, er bevæbnet med Rokestan 2,75 tommer Cirit raketpods og laserstyrede bomber. Typen bliver udfaset fra de Forenede Arabiske Emiraters luftvåben, som modtager nye Iomax Archangel fly til afløsning.
AFM 1/16 : Det amerikanske firma IOMAX fra North Carolina fremviste det tredje Archangel langtrækkende ISR- og angrebsfly under Dubai Air Show nov. 2015. Flyet [2362] var blevet leveret til de Forenede Arabiske Emiraters luftvåben okt. 2015. Er en militær version af Thrush S2R-T660 sprøjteflyet bevæbnet med 70 mm Cirit laserstyrede raketter, GBU-12 laserstyrede bomber og AGNM-65 Hellfire panserværnsmissiler. En L3 Wescam MX-15D pod kan medføre under kroppen. Flyene bruges for nuværende i en træningsfase, inden den operationelle evaluering bliver indledt. Emiraterne har bestilt i alt 24 Archangel fly til Joint Aviation Command, som modtager et fly om måneden.
AFM 4/17 : IOMAX har ført forhandlinger med det egyptiske forsvarsministerium om et forventet salg på 10 Archangel Block 2 grænsepatruljefly. IOMAX har været bekymret for, at ordren kunne gå til Air Tractor og L3 Technologies, som tilbyder en lignende AT-802L model. Desuden forventer producenten, at Egypten vil indgå en kontrakt for opgradering af 12 AT-802 fly doneret af de Forenede Arabiske Emirater.
AFM 8/17 : Den amerikanske kongres er ved at undersøge forslaget om salg af L3/Air Tractor AT-802L Longsword bevæbnede patruljefly til Kenya. Den planlagte aftale for 12 eksemplarer var blevet fremlagt jan. 2017. Men Kongressen's Committee On Oversight And Government Reform er bekymret over, at L3 ikke har tidligere erfaring med levering af fly i denne kategori. AT-802L flyet (også kendt som OA-8) er endnu ikke certificeret til at medføre de våbentyper, som skal indgå i aftalen med Kenya. Desuden er repræsentanter for konkurrenten IOMAX Archangel utilfredse med aftalen. Den oprindelige aftale omfattede ligeledes 2 AT-504 træningsfly.
AFM 11/17 : Government Accountability Office (GAO) i USA har godkendt en anmodning fra Kenya for 12 AT-802L lette angrebsfly fra den amerikanske regering gennem FMS-programmet (Foreign Military Sales). Et medlem af den amerikanske kongres fra North Carolina havde krævet en undersøgelse af aftalen, idet kenyanske embedsmænd muligvis havde forvekslet Air Tractor/L3 Technologies AT-802L flyet med den lignende AT-802 og Archangel fra IOMAX. GAO bekræftede 30/8/2017, at den kenyanske regering endnu ikke havde accepteret tilbuddet fra US Air Force. Kenya havde indsendt den første anmodning for 6 AT-802L fly (med option på yderligere eksemplarer) dec. 2015 til bekæmpelse af terrorisme. US Air Force gav tilladelse til anskaffelse af op til 12 fly. Det amerikanske forsvarsministerium underrettede Kongressen om det foreslåede salg på 12 AT-802L fly samt 2 AT-504 træningsfly jan. 2017. Efter bedømmelse i Kongressen præsenterede USAF den kenyanske regering for et tilbud marts 2017 med deadline juni 2017. Men regeringen i Kenya ønskede ikke at indgå en aftale før afholdelse af nationale valg aug. 2017. Herefter forlængede USAF tilbuddet til 16/9/2017, men det vides endnu ikke, om der er blevet truffet en endelig beslutning.
AFM 7/21: L3Harris Technologies og Air Tractor er ved at udvikle et nyt fly til ISR-opgaver (intelligence, surveillance and reconnaissance). AT-802U Sky Warden – som producenterne beskriver som en økonomisk, produktionsklart type til ISR og andre missioner under ekstreme kampforhold – blev annonceret af L3Harris 6/5/2021. Typen er baseret på AT-802 flyet fra Air Tractor, som oprindeligt var blevet udviklet som et sprøjtefly, men er siden blevet udviklet til brandsluknings- og militære roller. Sidstnævnte omfatter AT-802L Longsword ISR- og let angrebsfly yderligere tilbudt af de 2 selskaber, som promoverede typen under Paris Air Show 2017. Det eneste potentielle slag kom samme år, da det kenyanske luftvåben indgik aftale om købet af 12 stk. af typen. Men der blev aldrig indgået en endelig aftale. Sky Warden modellen er forsynet med kommunikationssystemer, sensorer og luftbårne ISR-løsninger fra L3Harris til identifikation, sporing og nedkæmpelse af trusler. Typen kan lette og lande fra primitive landingsbaner.
AFM 11/21 : Nordmakedonien bestilte 3 Air Tractor AT-802A Fire Boss amfibiske brandslukningsfly marts 2009. Flyene [inkl. Z3-BGU], som kan medføre 3.104 liter vand, kom i tjeneste juni 2010. Men da der i sommeren 2021 opstod store skovrande i landet , kunne flyene ikke komme i luften pga. manglende vedligeholdelse.
KeyAero 3/8/2022 : US Special Operations Command (SOCOM) har indgået en kontrakt med L3 Communications Integrated Systems 31/7/2022 for anskaffelsen af op til 75 Air Tractor AT-802U Sky Warden lette angrebsfly til støtte for Armed Overwatch-programmet. Samtidig blev de indledende midler frigivet til forskning, udvikling, test og evaluering. Aftalen omfatter desuden træningssystemer, missionplanlægningssystemer, støtteudstyr, reservedele og logistisk støtte i perioden juli 2022 til juli 2029. De første 6 stk. af de nye fly vil blive leveret som del af LRIP (Low-Rate Initial Production) Lot 1. Ifølge SOCOM skulle typen opnå foreløbig operationel status i FY2026, efterfulgt af fuld operationel status i FY2029. L3Harris vil hurtigt ombygge den eksisterende Armed Overwatch-prototype demonstrationsmodel, som var blevet afsløret 6/5/2021, til produktionskonfiguration, hvilket vil gøre det muligt for kunden at foretage test af våbensystemer om ca. 6 måneder. Produktionen af nye, fuldt ombyggede, fly i Armed Overwatch-missionskonfiguration vil begynde i 2023 ved L3Harris' ombygningscenter i Tulsa, Oklahoma. Den indledende produktion vil blive varetaget af Air Tractor's flyproduktionsfaciliteter ved Olney, Texas. Armed Overwatch vil forsyne specialoperationsstyrker med deployerbare og bæredygtige bemandede flysystemer til nærluftstøtte, præcisionsangreb, bevæbnede ISR-opgaver (intelligence, surveillance og reconnaissance), koordinering af angreb og FAC-behov (forward air controller) under primitive og let forsvarede forhold. Typen vil blive anvendt til ukonventionelle operationer under krigsførelse til støtte for den nationale forsvarsstrategi. SOCOM forventes at danne 4 operationelle eskadriller, hver med 15 Armed Overwatch fly. Dermed kan en enhed udsendes på et givet tidspunkt, mens de 3 andre ville gennemgå træning i USA. En femte eskadrille med 10-15 fly ville fungere som en træningsenhed. I alt 5 tilbudsgivere deltog i konkurrencen om denne kontrakt, hvoraf de 4 andre omfattede Leidos Bronco II, MAG Aerospace MC-208 Guardian, Sierra Nevada Corporation MC-145B Wily Coyote og Textron Aviation Defence AT-6E Wolverine. Prototyper af hver type blev evalueret af SOCOM mellem slutningen af 2021 og marts 2022, primært ved Eglin AFB, Florida.
SCW 14/12/22 : US Air Force's Oklahoma Air National Guard (ANG) vil modtage de første Sky Warden støttefly. Will Rogers ANGB nær Oklahoma City, Oklahoma blev udpeget som den eneste kandidat 9/12/2022 til at få sine Beech MC-12W fly udskiftet med nye Air Tractor/L3 Harris AT-802U Sky Warden modeller. Ved Will Rogers ANGB vil en Sky Warden Formal Training Unit (FTU) erstatte MC-12W Liberty FTU under 137th Special Operations Wing. Det forventes, at 137th SOW ved Will Rogers vil modtage 28 AT-28U fly og omkring 80 personel til at støtte 310th Special Operations Squadron's missioner. Sidstnævnte enhed, som for nuværende opererer med Pilatus U-28A Draco fly, vil om kort tid blive overflyttet fra Cannon AFB, New Mexico til Oklahoma for at danne en aktiv tilknyttet enhed til den allerede eksisterende 185th SOS. I aug. 2022 blev der annonceret planer om en mulig stationering af Sky Warden fly ved flere luftbaser i Florida. Med den planlagte stationering af 28 fly ved Will Rogers, vil de resterende fly (omkring 47 stk.) muligvis blive fordelt mellem 2 operationelle eskadriller. AT-802U Sky Warden modellen er en multirolle som kan anvendes til CAS-opgaver (Close Air Support), bevæbnet efterretning, overvågning og rekognoscering samt præcisionsangreb til støtte for geografisk isolerede specialoperationsstyrker. En områdeundersøgelse af den udpegede lokalitet i Oklahoma er planlagt til foråret 2023 med henblik på at vurdere de operationelle krav, den potentielle påvirkning af eksisterende missioner, indkvartering, infrastruktur og mandskab. Når områdeundersøgelsen er afsluttet, vil Department of the Air Force (DAF) gennemføre en miljømæssig påvirkningsanalyse, som forventes afsluttet i efteråret 2023, inden den endelige beslutning træffes.
SCW 17/4/23 : Den slovenske regering bestilte 4 Air Tractor AT-802F Fire Boss fly 17/4/2023, som vil blive opereret af det slovenske luftvåben og luftforsvar til brandslukningsopgaver. De 2 første fly vil blive leveret i juni 2023, efterfulgt af de 2 resterende eksemplarer i 2024. Beslutningen om at anskaffe brandslukningsfly blev truffet efter de katastrofale naturbrande i Karst-regionen i sommeren 2022. AT-802F Fire Boss modellen, som er forsynet med Pratt & Whitney PT-6A motor, er en dedikeret version af Air Tractor AT-802 flyet til brandslukningsopgaver. Siden 2003 er der blevet bygget mere end 100 eksemplarer af denne version med pontoner. Takket være scoops i pontonerne kan Fire Boss modellen optage 3.000 liter vand i løbet af sekunder. AT-82F fly anvendes allerede af andre lande i det vestlige Balkan, inkl. Kroatien, Montenegro og Nordmakedonien. Bosnien-Hercegovina annoncerede planer om at anskaffe fly af denne type okt. 2021.
AFM 3/24 : Government Accountability Office (GAO) i USA har anbefalet, at US Special Operations Command (SOCOM) sætter farten ned på sin anskaffelse af AT-802U Sky Warden fly, mens man afventer en mere grundig analyse af den nødvendige flådestørrelse. Ifølge GAO hvilede den oprindelige undersøgelse på ubekræftede antagelser og at der ikke er behov for 75 “Armed Overwatch” fly. GAO's egne undersøgelser viser, at en betragteligt mindre flådestørrelse ville være passende i lyset af styrkestrukturens forhold og skøn af det operationelle behov. GAO har anbefalet, at SOCOM kun anskaffer det minimale antal Sky Warden fly nødvendigt for at opretholde produktionslinjen og støtte OT&E-fasen (Operational Test and Evaluation) – som vil begynde i 2025 – indtil en korrekt analyse er blevet gennemført. Forsvarsministeriet er gået med til at analysere styrkestrukturen for “Armed Overwatch” og til midlertidigt at begrænse anskaffelsen, men har oplyst, at SOCOM ligeledes har behov for at tage antallet af fly krævet til træning af den indledende kadre af besætninger og dannelsen af en træningsforsyningslinje med i betragtning. SOCOM har allerede bestilt 16 AT-802U modeller og forventes at binde sig for yderligere 12 stk. inden april 2024. LRIP-produktionen (low-rate initial production) af 6 Lot 1 fly er allerede i gang. “Armed Overwatch”-programmet havde til formål at tilvejebringe fleksible fastvingefly, som Air Force Special Operations Command (AFSOC) kinne indsætte ved primitive lokaliteter for at varetage nærluftsatøtte, præcisionsangreb og bevæbnede ISR-missioner (intelligence, surveilliance and reconnaissance) til støtte for operationer til bekæmpelse af terrorisme og irregulær krigsførelse. AT-9802U modellen skal afløse de omkring 35 U-28A Draco og 12 MC-12W Liberty fly, som nu er i tjeneste. SOCOM havde oprindeligt valgt den en-motorede, tosædede AT-802U model i 2022 og havde forventet at anskaffe 75 fly mellem FY2025 og FY2029 til en værdi af $2,2 mia. AT-802U modellen, som er blevet udviklet af L3Harris Technologies og Air Tractor, blev valgt fremfor Beechcraft AT-6 Wolverine, Embraer A-29 Super Tucano, Leidos Bronco II, MAG Aerospace MC-208 Guardian og Sierra Nevada Corportation MC-145B Wily Coyote. Air Tractor vil bygge AT-802U skroget ved sine produktionsfaciliteter ved Olney, Texas, mens L3Harris efterfølgende vil ombygge flyene til militær standard – ved at installere sensorer, våbensystemer og kommunikationsudstyr – ved sit center for ombygning af fly i Tulsa, Oklahoma.
SCW 24/7/24 : Aviation Department of the General Directorate of Forestry under det tyrkiske ministerium for skovvæsen (Orman Bakanlığına bağlı Orman Genel Müdürlüğü (OGM) Havacılık Dairesi) har modtaget det ottende og sidste AT802 Air Tractor fly for 2024. Anskaffelsen omfatter i alt 4 forskellige undertyper. Tyrkiet blev ramt af ødelæggende skovbrande i sommeren 2021, som ødelagde 250.000 hektar af skov- og græsområder. Men i brandsæsonen for 2022 blev det spanske Titan Firefighting Company hyret til at assistere med bekæmpelsen af brande. Dette viste den effektive brug af Air Tractor AT-802 fly, hvilket spillede en afgørende rolle i den tyrkiske regerings beslutning om at adoptere dette specialiserede fly til brandslukning. Tyrkiet bestilte 20 AT-802 fly i 2023, inkl. 15 i den amfibiske Fire Boss konfiguration samt fem landbaserede versioner. Flyene bygges i USA og opgraderes til brandslukningskonfiguration af Air Tractor Europe ved Viver, Spanien. De første fire fly blev leveret april 2023 og flåden er nu vokset til otte stk. Leveringerne forventes at fortsætte frem til 2027. AT-802A modellen er forsynet med et et-sædet cockpit og bliver efter ombygning til brandslukning til AT-802AF, mens AT-802 modellen har et to-sædet cockpit og bliver efter ombygning til brandslukning til AT-802F. Når flyene til brandslukning opgraderes yderligere til amfibisk konfiguration med Wipaire Wipline pontoner til opsamling af vand, får typen betegnelsen Fire Boss. AT-802A Fire Boss modellen er således et amfibisk fly med et et-sædet cockpit forsynet med Wipaire Wipline pontoner. AT-802 Fire Boss modellen er en version med et to-sædet cockpit forsynet med Wipaire Wipline pontoner.