Boeing/Saab T-7 Red Hawk
© Boeing
LANDE | |
|
AFM 2/17: Boeing har fløjet den første prototype af sin deltager i US Air Force's T-X program for den næste generation af træningsfly. Flyet [N381TX, T1/BTX-1], som udvikles i samarbejde med Saab, foretog flyvningen ved St Louis, Missouri 20/12/2016. Boeing havde præsenteret flyet 13/9/2016, hvorefter test på jorden blev gennemført frem til den første flyvning. US Air Force vil efter planen indgå en T-X kontrakt for mindst 350 fly i 2017, hvorefter typen skal opnå foreløbig operationel status i 2024. USAF's formelle forslagsrunde blev udsendt 30/12/2016. Andre deltagere i konkurrencen omfatter Lockheed Martin, Northrop Grumman, Raytheon samt Sierra Nevada Corporation (SNC) og Turkish Aerospace Industries (TAI). SNC/TAI Freemdom Trainer, som blev præsenteret medio dec. 2016, skal udvikles af det fælles selskab Freedom Aircraft Ventures LLC ved Centennial, Colorado. Det nykonstruerede træningsfly i kompositmaterialer vil få 2 Williams International FJ44-4M motorer. Projektet har til formål at tilbyde en mere økonomisk jettræner, end de andre producenter tilbyder. En enkelt flyvende prototype bliver bygget i Colorado. Freedom Aircraft forudser et samlet globalt behov på op til 1.200 jettrænere i T-X klassen. Textron Aviation udelukker ikke en mulig deltagelse i konkurrencen med en sjette kandidat. Det er usikkert, hvilken type Textron ville tilbyde, idet selskabets Scorpion bevæbnede rekognosceringsfly i sin nuværende konfiguration ikke imødekommer de ydelsesmæssige krav til T-X.
FG 24/4/17 : Det andet T-X jettræningsfly [N382TX] bygget af Boeing og Saab har gennemført sin første flyvning. Sker en måned efter, at mindst 3 teams havde indsendt forslag til kontrakt for afløsning af US Air Force's Northrop T-38 træningsfly. Det første T-X produktionsklare testfly havde foretaget sin første flyvning dec. 2016. Boeing indgik samarbejde med Saab for at deltage i konkurrence om bygning af op til 350 nye træningsfly til USAF. Lockheed Martin/Korea Aerospace Industries deltager med T-50A, mens Leonardo DRS har tilbudt en modificeret version af M-346 med betegnelsen T-100. Northrop Grumman havde udviklet og testfløjet en prototype med betegnelsen Model 400, men trak sig ud af T-X konkurrencen feb. 2017.
AFM 11/18 : US Air Force har tildelt T-X kontrakten til et team bestående af Boeing og Saab 27/9/2018, som skal afløse T-38C Talon jettrænere ved Air Education and Training Command. Aftalen omfatter levering af op til 475 nye avancerede træningsfly samt 46 simulatorer, men luftvåbnets grundbehov forbliver på 351 fly. Men dette antal omfatter ikke potentielle behov for agressortræningsfly eller ledsagerfly for bombefly. En indledende leveringsordre omfatter ingeniør- og produktionsmæssig udvikling af de første 5 fly amt 7 simulatorer. De nye fly vil gøre det muligt at gennemføre pilottræning på niveau med luftvåbnets voksende flåde af femte-generation kampfly. De første T-X og simulatorer vil efter planen ankomme til Joint Base San Antonio-Randolph, Texas i 2023. Samtlige pilottræningsbaser på bachelor-niveau vil gradvist omstille fra T-38 til T-X fly, inkl. Columbus AFB, Mississippi; Laughlin AFB, Texas; Sheppard AFB, Texas samt Vance AFB, Oklahoma. Ifølge USAF's planer vil typen opnå foreløbig operationel status i 2024, efterfulgt af fuld operationel status i 2034. Vil blive produceret ved St Louis, Missouri.
AFM 4/19 : Chefen for det amerikanske luftvåbens Air Combat Command har annonceret, at de nye Boeing/Saab T-X jettrænere på sigt kunne løse flere opgaver for US Air Force foruden pilottræning. Potentielle ekstra missioner omfatter operationel træning, lette jager- og angrebsopgaver samt luftmodstandertræning.
FG 17/9/2019 : US Air Force har givet sin kommende Boeing T-X jettræner betegnelsen T-7A Red Hawk 16/9/2019. Boeing vandt en kontrakt for levering af 351 T-7A fly, 46 simulatorer samt tilhørende landbaseret udstyr til USAF sept. 2018. Værnet udskifter sin flåde af Northrop T-38C Talon fly, som har været i tjeneste siden 1961. Typen gennemførte sin flyvning nr. 100 5/9/2019. T-7A havde gennemført sin første flyvning dec. 2016, 3 år efter udviklingsarbejdet var blevet begyndt i samarbejde med Saab. Samlingen af den første EMD-model (engineering and manufacturing development) vil begynde i de kommende måneder.
AFM 11/19 : US Air Force's nye T-X avancerede jettræner blev officielt navngivet T-7A Red Hawk 16/9/2019.
AFM 4/21 : Den første Boeing T-7A Red Hawk avancerede jettræner til US Air Force (USAF) kom officielt i produktion feb. 2021. T-7A, som fik navnet Red Hawk sept. 2019, havde foretaget sin første flyvning i 2016 under betegnelsen T-X. Saab i Sverige leverer den bagerste del af skroget til typen. USAF tildelte Boeing en kontrakt for 351 Red Hawk modeller samt 46 træningssimulatorer sept. 2018. Typen er blevet udviklet med hjælp af digitale 3D-designsystemer, hvilket gjorde det muligt at rykke fra konceptudvikling til første flyvning på kun 36 måneder.
AFM 8/21 : Boeing indledte fase 2 af testprogrammet for sin T-7 Red Hawk avancerede jettræner 22/6/2021, efter at begge prototyper havde haft flyveforbud i adskillige måneder for planlagte opgraderinger. I alt 3 flyvninger blev gennemført på den første dag under det genstartede testprogram, som skal evaluere typens ydelse og digitale duelighed for kommende jager- og bomberpiloter ved US Air Force.
SCW 1/5/22 : Den første EMD-model (engineering and manufacturing development) af Boeing's T-7A Red Hawk avancerede jettræner til US Air Force blev fremvist ved Boeing's produktionsanlæg ved St. Louis, Missouri 28/4/2022. Det nye træningsfly til USAF's Air Education and Training Command (AETC) vil i første omgang tilgå 416th Flying Training Squadron ved Edwards AFB, Californien. Den første aktive enhed bliver 99th Flying Training Squadron under 12th Flying Training Wing (RA) ved Randolph AFB, Texas, som normalt opererer med T-1A Jayhawk træningsfly. I alt 351 nye T-7A Red Hawk fly vil blive leveret til USAF som del af kontrakt tildelt Boeing sept. 2018. Red Hawk modellen, som produceres af Boeing i samarbejde med Saab, skal afløse Northrop T-38 Talon træningsfly, som har været i tjeneste ved luftvåbnet i et halvt århundrede. Det første Red Hawk fly forventes at foretage sin jomfruflyvning i løbet af få uger efter test på jorden. Vil efterfølgende blive overført til Edwards i 2022 for yderligere testflyvninger. USAF's første T-7A eskadrille forventes at være operationel i 2024.
SCW 27/6/23 : I begyndelsen af juni 20023 blev det kendt, at 416th Flight Test Squadron (FLTS) Skulls vil forøge sine opgaver ved at blive USAF's ET-ITF-enhed (Emerging Technologies Integrated Test Force). Eskadrillen, som er underlagt 412th Test Wing ved Edwards AFB, Californien har omstillet fra en CTF-enhed (Combined Test Force) til en integreret teststyrke. 416th FLTS råder nu over en matrix af fremspirende integrerede teknologiressourcer og flyvende aktiver, inkl. F-16 Fighting Falcon og T-7A Red Hawk. Det er forventet, at integrationen af ET-ITF funktionen ved 416th FLTS vil forøge bredden af testflyvningserfaringen for USAF, samtidig med at traditionelle testflyvninger harmoniseres med hurtig og agil modning af teknologi. Boeing vil efter planen levere de første serieproducerede T-7A Red Hawk træningsfly mellem ultimo 2025 og primo 2026.
AFM 8/23 : Boeing markerede starten på testflyvningsprogrammet for sin T-7A Red Hawk avancerede jettræner, da de første taxitest blev gennemført ved producentens faciliteter i St Louis, Missouri 8/6/23. Sker efter modtagelsen af det nye træningsflys Military Flight Release fra US Air Force, som banede vejen for at produktionsstandardvarianten af Red Hawk modellen kunne gennemføre sin første flyvning. Samtidig blev militære piloter autoriseret til at gennemføre testflyvninger. Mens Boeing – som har indgået et samarbejde med Saab om levering af T-7A fly til USAF – offentligt havde præsenteret det første Red Hawk fly 28/4/2022, blev Military Flight Release-godkendelsen forsinket pga. problemer med cockpittagets fraktioneringssystem samt Collins Aerospace ACES 5 katapultsæder på træningsflyet, som blev opdaget under test af flugtsystemet. Dette T-7A fly er en af 5 EMD-modeller (Engineering and Manufacturing Development), som bliver produceret som del af kontrakt indgået med Boeing sept. 2018. Vil gennemføre de første testflyvninger fra St Louis Lambert IAP, inden det overflyttes til Edwards AFB, Californien i efteråret 2023. De udviklingsmæssige testflyvninger forventes at begynde denne sommer. Selvom Boeing fortsat har gennemført testflyvninger med 2 af selskabets demonstrationsmodeller, er disse eksemplarer ikke fuldt repræsentative for den endelige T-7A serieproduktionskonfiguration. Boeing annoncerede 12/6/2023, at de to produktionsrepræsentative jetfly havde gennemført 500 testflyvninger og gennemførte op mod 6 missioner hver dag. En »Milestone C« produktionsbeslutning forventes nu at blive truffet feb. 2025 og Red Hawk vil først opnå IOC-status (Initial Operationel Capability) primo 2027. En pilot fra USAF's 416th Flight Test Squadron ved Edwards AFB gik for første gang i luften med det første T-7A Red Hawk fly [21-7002] til USAF 28/6/2023 (skete sammen med testpilot fra Boeing). Denne fase indledte EMD-fasen af testforløbet. USAF tildelte Boeing en kontrakt til en værdi af $9,2 mia. i 2018 for 351 T-7A fly, 46 simulatorer samt støttefunktioner som en afløser for værnets aldrende flåde af T-38A/C Talon jettrænere.
SCW 14/11/23+SCW 29/12/23 : US Air Force's 416th Flying Training Squadron, som er del af 412th Test Wing ved Edwards AFB i Californien, modtog sin første Boeing T-7A Red Hawk jettræner [21-7002] 8/11/2023. Med den nuværende og fremtidens teknologiske udvikling kan man forestille sig, at dette træningsfly vil blive anvendt et godt stykke ind i det 22. århundrede. Typens forgænger, Northrop T-38 Talon, foretog sin jomfruflyvning i 1959, for omkring 64 år siden. Den første EMD-model (Engineering and Manufacturing Development) version af T-7A blev præsenteret under ceremoni ved Boeing's produktionsfaciliteter nær St. Louis, Missouri 28/4/2022. Samtidig med leveringen af det første fly til 412th Test Wing, bliver andre testflyvninger gennemført andre steder. Omfatter et eksemplar [21-7002] ved 40th Flight Test Squadron, Eglin AFB i Florida, som skal teste flyet under ekstreme temperaturforhold. Yderligere 3 Red Hawk fly [21-7003 til 21-7005] forventes leveret med tiden. Ifølge en kontrakt til en værdi af USD 9,2 mia., som blev indgået med Boeing sept.2018, vil der i første omgang blive leveret 351 fly til USAF.
AFM 12/23 : De første 4 testpiloter fra US Air Force's 416th Flight Test Squadron (FLTS) Skulls indledte flyvninger med T-7A Red Hawk avanceret jettræner okt. 2023. Senere forlod det første T-7A fly Edwards AFB i Californien 26/10/2023. USAF havde formelt taget imod sin første Red Hawk model ved Boeing's faciliteter i St. Louis, Missouri 14/9/2023. Dette fly blev for nylig udstyret med den seneste version af platformens software til flyvekontrol. Flyet [kendt som APT-2] er det andet af i alt 5 T-7A modeller, som bliver produceret som del af EMD-kontrakten (engineering, manufacturing and development) indgået med Boeing i 2018. Boeing forventes at levere det andet T-7A fly primo nov. 2023, som vil blive fløjet til Eglin AFB i Florida senere samme måned. Vil her gennemgå testforløb i ekstrem kulde og varmt vejr ved McKinley Climatic Laboratory. Når testforløbet er blevet gennemført jan 2024, vil flyet blive overført til Edwards. Det tredje T-7A fly, som efter planen vil gå i luften ultimo nov. 2023, vil ligeledes blive leveret til Edwards ultimo dec. 2023. Det fjerde og femte EMD-træningsfly vil indledningsvist støtte den tekniske certificering af ordren ved St. Louis. T-7A modellen skulle ifølge de oprindelige planer have opnået foreløbig operationel kapacitet i 2024, men den dato er nu skubbet til foråret 2027. USAF har planer om at anskaffe 351 T-7A fly til afløsning af den nuværende flåde af T-38 Talon jettrænere.
SCW 29/12/23 : Den tredje Boeing T-7A Red Hawk jettræner [21-7003] ankom til Eglin AFB, Florida 15/12/2023 for at indlede en række af klimatest ved McKinley Climatic Laboratory. Formålet med disse test er at verificere, at Red Hawk modellens systemer kan fungere under ekstreme miljømæssige forhold. Omfatter bl.a. forhold ved konstante temperaturer på -4 °C og +43 °C. Testforløbet i klimakammer skal evaluere ydelsen af flyets systemer, inkl. motorkraft, hydraulik, brændstof, elektriske systemer, sekundært kraftsystem og de samlede funktioner. Det første T-7A fly ankom til Edwards AFB, Californien for testforløb nov. 2023. Typen er blevet valgt som afløser for US Air Force's flåde af Northrop T-38C Talon fly. T-7A flyene vil drastisk forbedre træningen af den næste generation af piloter til jager- og bombefly og vil være bedre til at forberede piloteleverne for videreuddannelse på fjerde- og femtegeneration jager- og bombefly. Med avancerede missionssystemer, et glascockpit med touchscreens og indbyggede træningskapabiliteter vil T-7A Red Hawk modellen udgøre en fundamental forskel for træningen af piloter i fremtiden. McKinley Climatic Laboratory er både et aktivt laboratorium og et historisk sted placeret i Building 440 ved Eglin AFB. Laboratoriet er del af 96th Test Wing. Foruden test for USAF kan laboratoriet ligeledes anvendes af andre amerikanske regeringsorganer samt den private industri.
AFM 1/24 : US Air Force's første T-7A Red Hawk fly ankom til Edwards AFB, Californien 8/11/2023, hvilket formelt indleder luftvåbnets udviklingsmæssige testflyvningsprogram for den nye avancerede jettræner. Den første T-7A model [ATP-2; 21-7002] er det første færdigbyggede eksemplar af i alt 5 produktionsrepræsentative fly og blev godkendt af USAF ved Boeing's faciliteter ved St. Louis Lambert IAP, Missouri 15/9/2023. Flyet havde forladt fabrikken 6/9/2023 og ankom til Edwards 2 dage senere. Evalueringen ved Edwards vil blive gennemført af personel fra Boeing og USAF under T-7 Integrated Test Force – som er del af Airpower Foundations Combined Test Force. Bliver anført af 412th Test Wing's 416th Flight Test Squadron. Platformen vil indledningsvist gennemgå test for at udvide flyvebelastningsdiagrammet, inden man går videre til prøvning af missionssystemer. Udviklingen af Red Hawk modellen begyndte i 2018, hvor USAF tildelte Boeing en kontrakt til en værdi af $9,2 mia. for 351 T-7A fly samt 46 simulatorer og tilhørende støtteudstyr. T-7 programmet er blevet forsinket flere gange pga. problemer med flugtsystemet og flyvekontrolsoftware, som blev opdaget under tidligere test. Typen skulle oprindeligt have opnået foreløbig operationel status (IOC/Initial Operational Capability) i 2024, men denne milesten forventes nu først at blive nået i foråret 2027. USAF overvejer desuden at udvikle en bevæbnet varint af T-7A modellen – som potentielt kunne erstatte nogle af de ældre F-16C modeller – og vil efter planen indlede en informationsrunde (Request for Information), der vil opridse sine krav fra industrien. Luftvåbnet har endnu ikke drøftet udviklingen af flyet (som har fået betegnelsen F-7) med Boeing. Selvom T-7A modellen bliver udviklet og bygget af Boeing og dets partner Saab, er konstruktionen forsynet med en åben arkitektur, som skulle gøre andre leverandører i stand til at integrere våbentyper og nyt teknologier med flyet.