Grob 115B/C/D/E/TA Tyskland

Grab 115E fra RAF

LANDE
Bangladesh 2 G115BD bestilt
Egypten
Finland 28 bestilt 2016
Forenede Arabiske Emirater
Storbritannien

AFM 12/16 : Finland har bestilt 28 brugte Grob G115E basistræningsfly fra det britiske firma Babcock International. Kontrakten, som desuden omfatter træning på typen, blev præsenteret af det finske forsvarsministerium 10/10/2016. Flyene, som leveres 2016>2017 vil blive moderniseret efter levering med nye navigationssystemer, cockpit displays og radioer. Typen skal afløse det finske luftvåbens nuværende elementær- og basistræningsfly, som leveres af Patria Aviation i form af Valmet L-70 Vinka fly til Hävittäjälentolaivue 41 (Fighter Squadron 41) ved Tikkakoski. Forhandlinger om organisering af flyvetræningstjeneste og vedligeholdelse er fortsat igangværende. Babcock stiller allerede en flåde på 119 G115E fly med betegnelsen Tutor t1 til rådighed for det britiske forsvarsministerium som del af Light Aircraft Flying Task. Disse bruges til pilotudvælgelse og elementær flyvetræning for den britiske hær, flåden samt lufterfaringsflyvninger for University Air Squadrons og Air Cadet organisationer. Firmaet ejer flyene og har ansvaret for flyveinstruktører, logistikstøtte samt vedligeholdelse af flyene. Som del af den britiske Military Flying Training System-kontrakt bliver nye Grob G120TP Prefect fly anskaffet til elementær flyvetræning, hvilket vil frigøre G115E fly til Finland.

AFM 1/17 : Det første af i alt 28 brugte Grob G115EA træningsfly er blevet leveret til det finske luftvåben. Flyet [GO-1; G-CGKA], som tidligere var i tjeneste som Tutor T1 ved Royal Air Force, ankom til Tikkakoski Air Base 22/11/2016. Det finske forsvarsministerium fremlagde planer om at anskaffe disse fly fra Babcock International i Storbritannien 10/10/2016. Typen skal afløse luftvåbnets Valmet L-70 Vinka elementær- og basistræningsfly ved Hävittäjälentolaivue 41 (Fighter Squadron 41) ved Tikkakoski. Det første fly vil blive inspiceret af forsvarets logistikfaciliteter inden modernisering iværksættes i form af nye cockpit-instrumenter, radioer og navigationssystemer. De sidste 27 fly vil efter planen blive leveret i løbet af 2017. Træningen af instruktører på typen vil blive indledt i 2017, efterfulgt af de første elevhold i 2018.

AFM 3/20 : Det finske luftvåben har startet det første elementære flyvetræningskursus for sine kadetter med brug af de opgraderede Grob G 115E-FIN fly stationeret ved Tikkakoski luftbasen. Luftvåbnet har fra 2016 modtaget 28 tidligere RAF/Babcock Tutor træningsfly [GO-1 til GO-28], som i gennemsnit har gennemført 5.000 flyvetimer. Flyene har fået installeret opgraderet GPS-navigation samt et nyt multifunktionelt instrumentpanel, designet, bygget og installeret lokalt af Patria. Den første instruktør/kadet flyvning fandt sted 24/1/2020, flere måneder senere end planlagt, pga. forsinkelser med gennemførelsen af testflyvninger med de ombyggede fly. Luftvåbnets pilottræning vil gradvist blive overført fra de 40 år gamle Valmet L-70 Vinka fly, som forventes at blive udfaset i 2021.