Boeing 737
EUROPA |
AMERIKA |
ASIEN |
AFRIKA |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
AFM 7/09 : Den nye regering i Madagascar vil sælge det nyligt leverede Boeing 737-74U BBJ [5R-MRP; c/n 29233]. Det brugte fly blev leveret jan. 2009 og har været oplagret på Reunion siden.
AFM 5/14 : Qatar oplyste 27/3/2014, at man har indgået kontrakt for 3 Boeing 737 AEW&C fly til luftvåbnet.
AFM 5/15+1/16 : Mali anskaffede et Boeing 737-7BC BBJ VIP-passagerfly [TZ-001; c/n 30328] til transport af landets præsident maj 2014. Flyet, som er stationeret ved Bamako-Sénou, har afløst et Boeing 727-2K5 fly med samme serienummer. Blev oprindeligt leveret til Executive Jet Aviation i 2000, inden det blev overtaget af Mali marts 2015 som P4-PRM. Blev efterfølgende omregistreret som TZ-PRM 16/4/2015 og opereres på vegne af regeringen af Jet Magic. Firmaet, som er baseret i Malta, har specialiseret sig i transport af statsoverhoveder og VVIP'er.
AFM 1/16 : Et Boeing 737-74Q BBJ VIP-passagerfly [TT-ABD; c/n 29136; Bamina] fra Tchad's regering blev observeret ved Luqa, Malta 11/11/2015. Flyet blev oprindeligt leveret til Mid East Jet i 1999, inden det blev overtaget af Tchad i 2010.
AFM 1/16 : Et Boeing 737-7H3W VIP-passagerfly [TS-I00; c/n 29149] fra Tunesiens regering blev observeret ved Luqa, Malta 11/11/2015. Det nybyggede fly var blevet leveret i 1999.
AFM 2/19 : Et brugt Boeing 737 passagerfly er for nylig kommet i tjeneste ved luftvåbnet i DR Congo. Flyet [9T-TCQ] blev første gang observeret i tjeneste ved Kinshasa primo dec. 2018, men leveringsdato og oprindelsesland kendes endnu ikke. En række passagerfly er i militær tjeneste i DRC, inkl. et 53 år gammelt DC-8-55F fly [9T-TCN] observeret ved Kinshasa dec. 2018. Dette eksemplar menes fortsat at være flyvedygtigt. Seks Boeing 727 og et enkelt Boeing 707 fly har ligeledes været aktive her i de seneste år, men det er uklart, hvor mange af disse der fortsat er flyvedygtige.
AFM 7/19 : Et Boeing 73-86J VIP-passagerfly [A9C-ISA) fra Bahrain Royal Flight blev observeret ved TAG Tarnborough Airport, Hamspshire i Storbritannien 9/5/2019. Flyet var blevet leveret nov. 2015. Flyvetjenesten, som tidligere var kendt som Bahrain Amiri Flight, råder over i alt 5 Boeing fly inkl. 727-2M7, 747-4F6, 747-4P8 samt 767-4SFER modeller.
AFM 8/19 : Et nyt Boeing 737-700BBJ VIP-fly er blevet leveret til den hollandske regering. Flyet [PH-GOV (c/n 64790, l/n 6845, ex N513BJ)] blev formelt overdraget ved Woensdrecht Air Base 18/6/2019 efter flyvning fra Charleston IAP, South Carolina. BBJ flyet ejes af og er officielt registreret ved den hollandske regerings Inspectie Leefomgeving en Transport (Inspectorate of the Government and Transport) og vil blive opereret på dets vegne af det nationale luftfartsselskab KLM fra Amsterdam-Schiphol IAP. Luftfartsselskabet vil stå for flyets besætning og får desuden ansvaret for vedligeholdelse. Efter leveringen forblev flyet ved Woensdrecht for at gennemgå de sidste forberedelser til operationer ved KLM. Forventes at kunne indlede VIP-flyvninger fra aug. 2019. Flyet havde foretaget sin første flyvning ved Renton, Washington 5/3/2018 og blev leveret til Woensdrecht med amerikansk registreringsnummer [N513BJ] 24/4/2018. Efter maling i Tjekkiet blev flyet forsynet med en VIP-kabine med plads til 24 passagerer ved GKN Fokker Techniek. Efter en kort tur til USA vendte flyet tilbage til Woensdrecht for den officielle overdragelse. Afløser et Fokker 70 fly [PH-KBX (c/n 11547)] ved Dutch Royal Flight, som havde været i tjeneste siden 1996. Blev solgt til Alliance Airlines i Australien og havde forladt Holland 3/8/2017.
AFM 3/20 : Elta Systems, et datterselskab til Israel Aerospace Industries (IAI) og et af Israels førende firmaer inden for forsvarselektronik, råder over et Boeing 737-4Q8 fly til luftbårne testformål. Flyet [4X-AOO (c/n 24707; l/n 2057)] blev observeret ved Ben Gurion IAP jan. 2020, hvor det er bruges til prøvningsarbejde af systemer til bl.a. SIGINT (signals intelligence), maritim overvågning, image intelligence med brug af synthetic aperture radar, AEW (airborne early warning) og beskyttelse mod missiler. Kan forsynes med en række forskellige forlængede næsekapper til radarer, mens et langt sensorpanel er monteret under den forreste del af kroppen. I 2012 havde dette fly afløst Elta's Boeing 737-200A model [4X-AOT], som selskabet havde anskaffet i 1979.