Lockheed Martin F-35 Lightning II USA Italien Japan PDF

X-35 Joint Strike Fighter (JSF)

Tegning af Lockheed Martin X-35 (Joint Strike Fighter)

LANDE
Australien Level 3 deltager; 100 fly planlagt
Belgien typevalgt; 34 planlagt 2018; lev. 12/2023>
Canada Level 3 deltager; 88 bestilt 2023
Danmark Level 3 deltager; 27 planlagt 5/2016
Finland typevalgt 12/2021; 64 bestilt
Forenede Arabiske Emirater 50 planlagt 11/2020
Grækenland 18-24 planlagt 11/2020; 40 godkendt 1/2024
Holland Level 2: 100 fly planlagt; 85>37; typevalgt 12/08
Israel (deltager) 25+50 ønskes>19 (+50 planlagt)
Italien Level 2 deltager; 131 planlagt
Japan konkurrence 2011 (40-50 stk.); 42 planlagt
Norge Level 3 deltager, typevalgt 08; 4 bestilt 11
Polen 32 planlagt 2019
Rumænien 32 planlagt 2023
Schweiz typevalgt 2021, 36 planlagt; kontrakt 9/2022
Singapore (deltager; 75 F-35B planlagt); 4+8 planlagt 2019
Spanien 50 F-35A/B planlagt 2021
Storbritannien Level 1 deltager
Sydkorea 40 planlagt 2013+20 2017
Tjekkiet typevalgt 2022, 24 planlagt
Tyrkiet Level 3 deltager; suspenderet
Tyskland 35 F-35A planlagt 2022
USA

AFM 11/00: X-35A CTOL-prototype forventes at flyve for første gang okt. 2000, X-35C STOVL i nov. 2000.

Lockheed 11/00: X-35A prototype foretog sin første flyvning 24/10/2000.

AFM 2/01: X-35C (flådeversion af JSF) fløj for første gang 16/12/2000 ved Palmdale, Californien. X-35B STOVL-versionen starter tests på jorden feb. 2001.

JDW 12/01: X-35C prototypen af hangarskibsvarianten fuldførte sit første testprogram 11/3/2001. Omfattede 73 flyvninger på tilsammen 58 timer ved først Edwards AFB, California og senere Patuxent River NAS, Maryland. Typen foretog en række simulerede hangarskibslandinger på sidstnævnte base. X-35 konkurrerer med Boeings X-32 om JSF-udviklingskontrakt. Forventes udvalgt ultimo 2001. Lockheed Martin vil starte test med X-35B STOVL-varianten i 6/2001 eller 7/2001. Alle resultater skal afleveres til forsvarsministeriet inden 15/8/2001.

Pressemeddelelse 27/10/01

AFM 12/01 : Den 26/10/2001 fik Lockheed Martin kontrakt på at udvikle Joint Strike Fighter (JSF) til USAs væbnede styrker. I alt 3.000 fly forventes til USA (luftvåbnet, flåden og marinekorpset), samt forventet eksport af yderligere 2-3.000 fly. Bliver dermed det største flyprojekt nogensinde. Lockheed Martin vandt over Boeing (med X-32) og vil gå i samarbejde med Northrop Grumman og BAE Systems. I alt 3 versioner af X-35 vil blive udviklet: F-35A, F-35B og F-35C. F-35A er CTOL-version til USAF (i alt 1.763 planlagt til at afløse de taktiske jagerfly F-16 og O/AO-10A). F-35B er hangarskibsbaseret version til USN og ca. 480 fly skal afløse den første generation af Hornet kampfly (F/A-18A/C). F-35C er STOVL-version til USMC, som ønsker 609 stk. til sin taktiske luftstyrke (skal afløse F/A-18C/D og AV-8B Harrier II). Englands Royal Navy og Royal Air Force ser indledningsvis F-35 som afløser for hhv. Sea Farrier FA.2 og Harrier GR.7. Ønsker i alt 150 fly selvom version afhænger af det fremtidige hangarskib. Det første testfly skal flyve om fire år og de første produktionsfly leveres i 2008. Typen bliver operationel ved USMC i 2010, efterfulgt af USAF i 2011. Andre lande er inviteret til at deltage i udviklingen af F-35.

JDW 45/01 : Efter at have vundet Joint Strike Fighter-konkurrencen, startede Lockheed Martin et 126 måneder langt systemudviklingsprogram i samarbejde med BAE Systems and Northrop Grumman. Derefter vil op mod 3.000 F-35 fly blive produceret til USA og UK. Canada, Danmark, Italien, Holland, Norge og Tyrkiet har til hensigt at erhverve typen, og er tæt på at underskrive aftale om deltage i udviklingsfasen. Eksport forventes at bringe antallet af fly op på 6.000 stk. Bygges i tre varianter: konventionel start og landing (CTOL), hangarskib (CV) og kort start/lodret landing (STOVL). USAF ønsker 1.763 CTOL-fly til at afløse F-16 og A-10 og supplere F-22. USMC forventes at erhverve 609 STOVL-flytil at efterfølge AV-8B Harrier II og F/A-18C/D fly; USN vil købe 408 CV-fly til at supplere F/A-18E/F. Storbritannien har planer om 150 fly. Den indledende produktionsgruppe vil omfatte 465 fly fra FY06, med fuld produktion fra FY12. USAF og USMC vil modtage de første fly fra 2008, USN og UK fra 2010. Både Pratt & Whitney og General Electric vil levere motorer til flyene.

JDW 2/02: USA og Storbritannien vil tilsammen aftage 3002 F-35 fly, inkl. 609 STOVL-versioner til USMC og 150 til RAF/RN. Desuden forventes salg af andre 3.000 fly til eksportkunder.

JDW 5/02 : Holland vil tilslutte sig udviklingsprogrammet for F-35 JSF som Level 2-partner. Det hollandske luftvåbnets 138 MLU-opgraderede F-16 vil næsten sikkert blive afløst af F-16 fra omkring 2010 frem til 2020-35. Omkring 100 fly er planlagt. Resten af F-16 flyene afløses af UAV og UCAV. Storbritannien deltager allerede i projektet som en Level 1-deltager. Israel, Italien og Tyrkiet har planer om at blive Level 2-deltagere. Canada, Danmark og Norge overvejer at blive Level 3-deltagere.

JDW 7/01: Canada har som det andet land tilsluttet sig det amerikansk ledede JSF-udviklingsprogram. Level 3-aftale blev indgået 7/2/2002. Typen skal afløse CF-18 jagerfly fra omkring 2017. Den første deltager (på Level 1) er Storbritannien. Holland besluttede i sidste måned at blive Level 2 partner og får måske følgeskab af Italien og Tyrkiet. Danmark, Israel og Norge overvejer Level 3 deltagelse.

JDW 23/02 : Danmark indgik 28/5/2002 aftale om deltagelse i udviklingen af F-35 Joint Strike Fighter på Level 3. Typen skal muligvis afløse Flyvevåbnets F-16 fly omkring 2015. Storbritannien er Level 1 deltager, med Canada på Level 2. Italien og Holland forventes også at tilslutte sig programmet, foruden måske Norge og Tyrkiet. Det første F-35 fly, en version med konventionel landing til USAF, vil foretage sin første flyvning ultimo 2005, med levering fra 2008.

JDW 24/02 : Holland blev den 4. deltager i udviklingsarbejdet af F-35 Joint Strike Fighter efter aftale 5/6/02 (Level 2). Antallet af fly vil blive besluttet senere i dette årti. Nuværende planer omfatter 85 fly. Både det italienske og norske parlament vedtog 3/6/2002 at blive hhv Level 2 og Level 3 deltagere. I Norge er beslutningen ikke ensbetydende med, at F-35 skal afløse luftvåbnets F-16AM/BM fly. Denne beslutningen forventes taget i 2008.

JDW 26/02: Holland underskrev en formel aftale om deltagelse i JSF-programmet 17/6/2002, efterfulgt af Norge 20/6/2002. Italien forventes at blive Level 2-partner 24/6/2002. Canada, Danmark og Storbritannien har tidligere tilsluttet sig programmet.

JDW 27/02 : Australien har bekræftet, at man vil blive Level 3 deltager i udviklingen af JSF. Skal afløse luftvåbnets F/A-18A/B Hornet og R/F-111C/G angrebsfly fra næste årti. Har også overvejet Eurofighter Typhoon, Dassault Aviation Rafale og Boeing F/A-18E/F Super Hornet. Den endelige beslutning om køb af JSF bliver først truffet i 2006.

JDW 27/02 : Italien underskrev aftale om Level 2 deltagelse i udviklingen af JSF 24/6/2002. Udviklings- og demonstrationsfasen vil foregå i 2002-12. Italien er primært interesseret i F-35B STOVL-varianten til sit nye hangarskib Andrea Doria, som er under bygning. F-35B vil også afløse flådens AV-8B Harrier II Plus jagerfly og luftvåbnets AMX jagerbombere. F-35A med konventionel landing er kandidat som afløser for Tornado jagerbombere. Tyrkiet forventes at indgå aftale 11/7/2002, og der foregår forhandlinger med Israel og Singapore.

AFM 4/03: Singapore har som det første asiatiske land tilsluttet sig udviklingen af Lockheed Martin F-35 JSF.

FI 15-21/6/04 : F-35B STOVL-version bliver operationel i 2012, efterfulgt af F-35A (CTOL) og F-35C (Navy) i 2013.

FI 9-15/1/07: F-35 Lightning II foretog sin første flyvning 15/12/2006. 15 prototyper vil indgå i 6-årigt testprogram på i alt 12.000 flyvetimer.

FI 6-12/3/07: Følgende lande deltager i udviklingen af F-35 Lightning II kampflyet: USA, Storbritannien, Italien, Holland, Tyrkiet, Canada, Australien, Danmark og Norge.

AI 7/08 : Det første F-35B STOVL fly [BF-1] foretog sin første flyvning 11/6/08 ved Fort Worth, Texas. I alt 6 fly af denne type er på bestilling. 19 JSF testfly er blevet bestilt, inkl. det første F-35A fly [AA-1] som foretog sin første flyvning 12/06. F-35B kommer i operationel tjeneste ved USMC i 2012. Vil også blive leveret til RAF, Fleet Air Arm samt Italiens luftvåben og flåde.

X-35A under sin første flyvning 24. oktober 2000

BeT 19/12/08 : I lighed med Norge udpegede Holland i går det amerikanske kampfly, F-35, Joint Strike Fighter, som bedste fly til at afløse de aldrende F-16 fly. Det amerikanske fly scorede højeste karakter både i forhold til kvalitet, pris og leveringstid, sagde den hollandske forsvarsminister, Jack de Vries i går. Det hollandske resultat har ifølge den sikkerhedspolitiske forsker ved Københavns Universitet Peter Viggo Jakobsen, yderligere øget udsigten til, at Danmark også vil vælge den amerikanske Joint Strike Fighter, når typevalgtet forventligt skal foretages næste år. “Når både Holland og Norge, som vi kan samarbejde med om udvikling og logistik, vælger Joint Strike Fighter, så peger flasken også for Danmarks vedkommende på flyet”, siger han. Peter Viggo Jakobsen understreger dog, at der stadig er usikkerhed forbundet med det amerikanske fly, og at det også kan ende med, at Danmark udskyder flykøb. Holland afgør næste år køb af testfly, mens endelig beslutning om flykøb skal tages i 2010.

AFM 4/09 : Det andet Lockheed Martin F-35B Lightning II JSF STOVL-fly [BF-2] foretog sin første flyvning ved Fort Worth Texas, 25/2/09. ER det tredje JSF-fly som har fløjet efter F-35A (CTOL) # AA-1 15/12/06 og F-35B (STOVL) # BF-1 11/6/08. De 3 fly har nu gennemført i alt 84 flyvninger. BF-2 vil senere på året blive overført til NAS Patuxent River, Maryland. De sidste af i alt 19 SDD-fly (System Development and Demonstration) forventes færdigbygget i år og det første F-35C fly til operationer fra hangarskibe forventes også at flyve i 2009. Luftvåbnets F-35A fly vil blive testet ved Edwards AFB, Californien.
   Belgien, Finland, Spanien, Grækenland og Sydkorea er blandt de seneste lande, som var vist interesse for at købe F-35 fly. Israel er tættest på med en ordre på 25 stk. samt option på 50, i 2012 (med levering fra 2014), mens Singapore forventes at modtage fly 2 år senere. Japan har også vist interesse men vurderer også andre optioner.

  FF Version    
AA-1 15/12/06 F-35A CTOL - -
BF-1 11/6/08 F-35B STOVL - -
BF-2 25/2/09 F-35B STOVL - -
AF-1 14/11/09 F-35A CTOL vægtreduceret -
BF-3 2/2/10 F-35B    
AF-2 20/4/10 F-35A CTOL våbentest -
BF-4 7/4/10 F-35B STOVL radartest -
CF-1 6/6/10 F-35C CV præsenteret 7/09 -
        -
BF-06 25/10/11 F-35B 168057/VM-01 -
AF-13 - F-35A 08-0751/EG dl 10/2011
         
         
         
         
         

AFM 9/09 : Lockheed Martin præsenterede det første F-35C Lightning II Joint Strike Fighter kampfly [CF-01] til USN 28/7/09. Flyet vil gennemgå en lang række test på jorden inden den første flyvning ultimo 2009. CF-01 er det 9. F-35 testfly og vil slutte sig til de allerede leverede F-35A og F-3B modeller, som til sammen har gennemført mere end 100 testflyvninger. F-35C forventes at komme i operationel tjeneste ved den amerikanske flåde fra 2015. Typen adskiller sig fra F-35A ved at have forstærket understel, foldbare vinger, bremsekrog samt større vinger og haleplaner. Sidstnævnte tillader en lavere indflyvningshastighed.

AFM 6/10: Det andet F-35A Lightning II udviklingsfly [AF-2] foretog sin første flyvning ved NAS Fort Worth, Texas 20/4/2010. Er det 7. Joint Strike Fighter fly som slutter sig til testprogrammet. AF-2 vil blive brugt til at teste interne og eksterne våbensystemer og er det første fly monteret med en General Dynamics GAU-22/A 25mm fireløbet Gatling-kanon (skudkadence på 3.000 skud/min.). Den 7/4/10 foretog et F-35B STOVL-fly [BF-4] sin første flyvning, som vil slutte sig til de 3 andre F-35B fly ved NAS Patuxent River, Maryland.

AFM 8/10 : Den første Lockheed Martin F-35C Lightning II JSF prototype [CF-01] foretog sin første flyvning fra NAS Fort Worth Joint Reserve Base, Texas 6/6/10. F-35C er en version udviklet til operationer fra hangarskibe. Flyet blev først præsenteret 28/7/09 og vil efter 15 testflyvninger i Texas blive overført til NAS Patuxent River, Maryland. Vil blive efterfulgt af yderligere 2 F-35C fly i 2010 og et fjerde fly i 2012. Tests ombord på hangarskibe vil begynde i 2011. De nuværende planer omfatter 680 F-35B STOVL og F-35C kampfly til USN og USMC. Den endelige fordeling er endnu ikke besluttet.

AFM 11/10 : Pentagon har indgået aftale med Lockheed Martin for 32 F-35 Lightning II Joint Strike Fighter Lot 4 kampfly sep. 2010. Aftalens detaljer er endnu ikke på plads og en kontrakt er endnu ikke underskrevet. Omfatter 30 fly til USA (20 til USN/USMC og 10 til USAF), 1 fly til Storbritannien og 1 fly til Holland. Dermed vil i alt 63 fly være på bestilling sammen med 19 udviklingsfly.

AFM 8/12 : Lockheed Martin modtog kontrakt fra US Naval Air Systems Command 15/6/2012 for komponenter til 35 LRIP (low-rate initial production) Lot VII F-35 Lightning II Joint Strike Fighter kampfly. Aftalen omfatter 19 F-35A fly til USAF, 3 F-35A til Italien, 2 F-35A til Tyrkiet, 6 F-35B STOVL til USMC, 1 F-35B til Storbritannien og 4 F-35C til US Navy.

AFM 6/14: Lockheed Martin meddelte 15/4/2014, at flåden af F-35 Lightning II kampfly nu har passeret 15.000 flyvetimer. Er fordelt mellem 8.050 timer for operationelle fly og 7.123 timer for udviklingsfly. I 2014 foretog udviklingsfly hhv. 328, 191 og 91 timer for F-35A, B og C. De operationelle fly foretog hhv. 963, 1.012 og 98 timer. Typen bliver operationel ved USMC i 2015, ved USAF i 2016 og ved US Navy i 2018.

DN 26/10/14 : Lockheed Martin har modtaget LRIP (Low-Rate Initial Production) Lot 8 kontrakt for 43 F-35 Lightning II kampfly. Flyene produceres fra 2016 og omfatter 19 F-35A til USAF, 6 F-35B til USMC, 4 F-36C til US Navy, 2 F-35A til Israel, 4 F-35A til Japan, 2 F-35A til Norge, 2 F-35A til Italien samt 4 F-35B til Storbritannien. Når disse fly er blevet leveret, vil i alt 209 stk. være i tjeneste i 8 lande. Foreløbig er 115 fly blevet produceret frem til 24/10/2014.

AFM 1/15 : Lockheed Martin modtog kontrakt fra US Naval Air Systems Command på 43 F-35 Lightning II kampfly under LRIP Lot VIII 21/11/2014. Aftalen omfatter 29 F-35A fly (fordelt med 19 til US Air Force, 2 til Israel, 2 til Italien, 4 til Japan og 2 til Norge), 10 F-35B (6 til USMC og 4 til Storbritannien) samt 4 F-35C (3 til US Navy og 1 til USMC). Den oprindelige Lot VIII aftale fra 28/2/2013 omfattede komponenter til 35 fly, som leveres frem til maj 2017.

Intelligent Aerospace 5/7/15 : Lockheed Martin vil modtage kontrakt fra US Naval Air Systems Command for komponenter til 94 F-35 Lightning II kampfly til det amerikanske forsvar samt udenlandske kunder. Omfatter 78 konventionelle F-35A kampfly, inkl. 44 til US Air Force, 2 til Italien, 2 til Tyrkiet, 8 til Australien, 6 til Norge og 16 til andre udenlandske kunder; 14 VSTOL F-35 B fly, inkl. 9 til US marine Corps, 3 til Storbritannien og 2 til Italien; samt 2 hangarskibsbaserede F-35C fly til US Navy og Marine Corps.

AFM 2/16 : Produktionsmålet for 45 F-35 Lightning II kampfly i 2015 blev nået, da det sidste fly blev accepteret af det amerikanske forsvarsministerium 21/12/2015. Den seneste levering omfatter et F-34A fly [13-5078/AF-84] til USAF. Siden produktionsstart har Lockheed Martin leveret i alt 154 F-35 fly til det amerikanske militær og udenlandske partnernationer. De 45 fly i 2015 omfatter 26 F-35A til USAF, de 2 første F-35A til det norske luftvåben, det første F-35A fly til det italienske luftvåben, 8 F-35B fly til USMC samt 8 F-35C fly til USN/USMC. Flyene er blevet fordelt med 17 stk. til Luke AFB, Arizona, inkl. internationale eksemplarer, 8 til MCAS Beaufort, South Carolina, 8 til Eglin AFB, Florida, 5 til Hill AFB, Utah og 7 til Nellis AFB, Nevada. Efter at USMC's fly opnåede IOC-status (Initial Operational Capability) juli 2015, forventes USAF og USN at opnå IOC-status for sine fly hhv. 2016 og 2018. Typen har gennemført mere end 45.000 flyvetimer.

AFM 2/16 : US Naval Air Systems Command (NAVAIR) tildelte Lockheed Martin en kontrakt 21/12/2015 for komponenter til 91 F-35 kampfly som del af Lot 11 produktionspartiet. Omfatter 80 F-35A fly (28 til USAF, 6 til Norge, 4 til Tyrkiet, 8 til Holland, 8 til Australien, 10 til Israel, 6 til Japan og 10 til Sydkorea), 7 F-35B (6 til USMC og 1 til Storbritannien) samt 4 F-35C til US Navy. Aftalen omfatter desuden produktion af 2 F-35A fly til USAF samt 1 F-35C til US Navy.

AFM 4/16: Den samlede flåde af F-35 Lightning II kampfly passerede 50.000 flyvetimer i løbet af feb. 2016. Israel Aerospace Industries (IAI) modtog en kontrakt fra Lockheed Martin for produktion af 40 vingesæt til F-35 Lightning II kampfly 15/2/2016. I alt 800 vingesæt vil efter planen blive produceret i Israel i løbet af de næste 10 til 15 år. Siden produktionsstart i 2015 har IAI produceret 6 vingesæt og forventes at levere yderligere 12 sæt i løbet af første halvdel af 2016. IAI indviede en ny topmoderne automatiseret produktionslinje ved sin Lahav Division i 2014. Firmaet har tidligere produceret vinger til F-16 og T-38 fly.

AFM 12/16 : En kontrakt for 57 Lot 9 Low Rate Initial Production (LRIP) F-35 kampfly er ensidigt blevet pålagt Lockheed Martin, efter at producenten og det amerikanske forsvarsministerium Pentagon efter 18 måneder forhandlinger ikke var i stand til at nå til enighed. Aftalen, som blev fremlagt af F-35 Joint Program Office (JPO) 2/11/2016, omfatter 42 F-35A fly til USAF, Israel, Japan og Norge, 13 F-35B til US Marine Corps og Storbritannien samt 2 F-35C fly til US Navy. Det var oprindeligt hensigten at indgå en samlet kontrakt for Lot 9 og 10, men pga. de langtrukne forhandlinger besluttede JPO at gå videre med LRIP 9, mens forhandlingerne om LRIP 10 fortsætter. Lockheed Martin havde modtaget en kontrakt fra US Naval Air Systems Command 17/10/2016 for yderligere arbejde relateret til LRIP Lot 9 for at holde programmet kørende frem til dec. 2019.

AFM 1/17 : Lockheed Martin har modtaget en rammekontrakt for maksimalt 90 LRIP (low-rate initial production) Lot 10 F-35 Lightning II kampfly fra US Naval Air Systems Command 23 /11/2016. Aftalen er en ændring til en tidligere fremskudt anskaffelse af komponenter til LRIP Lot 10. Omfatter 76 F-35A varianter (44 til US Air Force, 16 til partnernationer samt 16 til FMS-kunder (Foreign Military Sales), 12 F-35B (9 til US Marine Corps og 3 til partnernationer) samt 2 F-35C til US Navy. Flyene forventes leveret fra 2018 frem til marts 2020. Samme dag blev der frigivet midler til fly anskaffet til det amerikanske militær i FY2016. Den endelige kontrakt for Lot 10 fly forventes at blive færdigforhandlet med producenten i løbet af de næste par måneder.

AFM 3/17 : Det amerikanske forsvarsministerium og Lockheed Martin har indgået en principaftale for produktion af LRIP 10 (Low-Rate Initial Production Lot) F-35 Lightning II kampfly. For første gang er stykprisen faldet til under $100 mio. Siden LRIP 1 kontrakten er prisen for et F-35A fly faldet med omkring 60%. LRIP 10 kontrakten er med 90 fly den hidtil største, 40% større end LRIP 9 med 57 eksemplarer. Men forsvarsministeriet vil fortsat undersøge, om et avanceret F/A-18E/F Super Hornet kampfly kunne være et mere økonomisk alternativ til F-35C versionen til US Navy. LRIP 10 kontrakten omfatter 55 fly til det amerikanske militær samt 35 fly til internationale kunder som fordeles således: 44 F-35A til US Air Force, 9 F-35B til US Marine Corps, 2 F-35C til US Navy, 3 F-35B til Storbritannien, 6 F-35A til Norge, 8 F-35A til Australien, 2 F-35A til Tyrkiet, 4 F-35A til Japan, 6 F-35A til Israel samt 6 F-35A til Sydkorea.

FG 24/10/17: Efter 9 måneders produktion af F-35 kampfly i 2017 er Lockheed Martin fortsat forsinket med leveringen. Et parti på 15 F-35 Strike Fighter fly blev leveret ultimo sept. 2017, hvormed i alt 44 eksemplarer er blevet leveret i 2017. Ifølge producentens oprindelige mål skulle i alt 66 fly leveret frem til årets udgang. Lockheed Martin havde leveret 15 fly i første kvartal 2017, efterfulgt af 14 mere i andet kvartal, svarende til næsten 3 [5?] fly om måneden. For at holde den oprindelige plan kræves en rate på 5,5 fly om måneden. Målet for 2016 var blevet sat til 53 F-35 fly, men det globale produktionssystem leverede kun 46 eksemplarer. F-35 fly bliver samlet ved 3 lokaliteter: Fort Worth, Texas; Cameri, Italien samt Najoya, Japan. De primære leverandører af hovedsektioner omfatter Lockheed Martin (forreste del af kroppen og vinger), Northrop Grumman (midterste del af kroppen) og BAE Systems (bagerste del af kroppen). Andre hovedkomponenter produceres af fabrikker rundt omkring i Europa, Australien og Nordamerika. Kontrakt for Lot 11 produktionspartiet indgået i sommeren 2017 omfatter yderligere 141 fly til USA og udenlandske kunder.

SCW 11/11/17 : US Air Force har bekræftet, at den amerikanske regering drøfter et potentielt salg af Lockheed Martin F-35 Joint Strike Fighter kampfly til De Forenede Arabiske Emirater. Efter at Obama-administrationen havde afvist en tidligere anmodning fra Emiraterne, menes et muligt salg af F-35 fly at have fået ny fremdrift under præsident Donald Trump. I feb. 2017 havde Abu Dhabi indgået en hensigtserklæring med Rusland om udvikling af et femte-generation kampfly, som potentielt kan forhindre ethvert salg af F-35. At operere med et blandet inventar af amerikanske og russiske kampfly er ikke uden fortilfælde, men flåderne omfatter ofte ikke stealth-kampfly. Malaysia opererer med både Boeing F/A-18 og Sukhoi Su-30 kampfly, Egypten råder over F-16 og MiG-21 fly, mens Pakistan har F-16 og kinesisk-byggede JF-17 fly. Israelske protester kan ligeledes stoppe ethvert potentielt salg af F35 modellen til Emiraterne. Men selv salget til en modstander i Golften vil muligvis ikke undergrave Israels kvalitative militære forspring, da leveringerne ikke vil begynde i den nærmeste fremtid. Det israelske luftvåben modtog det første parti af Joint Strike Fighter fly tidligere i år og leveringen af samtlige 50 fly forventes at blive afsluttet i 2027.

AFM 6/18: F-35 programmet gennemførte den sidste udviklingsmæssige testflyvning som del af System Development and Demonstration (SDD) fasen 11/4/2018. Flyvningen blev foretaget af et F-35C fly [CF-2] fra US Navy ved NAS Patuxent River, Maryland. Testflyene har siden den første flyvning med AA-1 i 2006 fløjet mere end 9.200 missioner over mere end 11 år uden havarier. Omfattede i alt 17.000 flyvetimer og mere end 65.000 testpunkter for at verificere konstruktion, holdbarhed, software, sensorer, våbenkapacitet og ydelse for alle 3 varianter af F-35. Testarbejdet har ført til leveringen af Lightning II fly med Block 3F software til operationelle enheder ved US Air Force. Testholdet gennemførte 6 detachementer til søs og foretog mere end 1.500 vertikale landinger med F-35B versionen. Desuden er der foretaget 183 våbenaffyringer, 46 våbenpræcisionstest og 33 test af missionseffektivitet. SDD-fasen vil formelt være gennemført efter IOT&E-status (Initial Operational Test and Evaluation) samt beslutning fra Forsvarsministeriet om at starte fuld-rate produktion. IOT&E-forløbet vil efter planen begynde sept. 2018. I mellemtiden fortsætter F-35 testflyvninger til støtte for Joint Program Office's Continuous Capability Development and Delivery (C2D2) forbedringsprogram. Men det amerikanske forsvarsministerium har stoppet de fleste leveringer af F-35 fly. Lockheed Martin bekræftede 11/4/2018, at pausen i leveringer skyldes uenighed om kontrakten. Menes at skyldes uenighed om dækning af omkostninger til rettelse af en produktionsfejl.

FG 26/10/18 : Belgien har valgt Lockheed Martin F-35A til at udfylde behov for 34 nye kampfly til afløsning af sin flåde af F-16 fly. Beslutningen blev annonceret af det belgiske forsvarsministerium 25/10/2018, hvilket gør Belgien til den 13. partner i programmet. De første fly vil blive leveret i 2023. Det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt salget af 34 F-35 fly til Belgien jan. 2018. Typen er blevet valgt baseret på sin stealth-teknologi, avancerede sensorer, våbenkapacitet og rækkevidde. Andre kandidater omfattede Dassault Rafale og Eurofighter Typhoon, mens Saab havde trukket sit Gripen NG fly ud af konkurrencen medio 2017. Tre måneder tidligere havde Boeing trukket sit F/A-18E/F Super Hornet fly. Den samlede eksportaftale omfatter 38 Pratt & Whitney F135 motorer, inkl. 4 reservemotorer, samt den fulde pakke af udstyr til elektronisk krigsførelse, kommando- og kontrolsystemer, logistikydelser mv. Det belgiske luftvåben råder over 53 F-16 kampfly, inkl. 44 ensædede F-16A og 9 tosædede F-16B, med en gennemsnitsalder på 31,2 år.

FG 15/11/18 : Lockheed Martin har modtaget en kontrakt for levering af 255 F-35 Lightning II kampfly til de 3 værn ved det amerikanske militær samt internationale operatører. Aftalen dækker 106 F-35 til USA, inkl. 64 F-35A til luftvåbnet, 26 F-35B til marinekorpset samt 16 F-35C til flåden. Desuden vil 71 F-35A samt 18 F-35B fly tilgå internationale programdeltagere, mens 60 F-35A modeller leveres til kunder under FMS-processen (Foreign Military Sales). Flyene vil blive produceret frem til 2023, hvoraf de amerikanske eksemplarer bliver del af Lot 12. 57% af arbejdet vil blive udført ved Fort Worth, Texas. Desuden skal Lockheed Martin producere 8 MH-60R antiubådshelikoptere for US Navy.

AFM 12/18 : Den belgiske regerings ministerråd har 25/10/2018 valgt Lockheed Martin F-35A som afløser for luftvåbnets F-16 kampfly. Typen vandt over konkurrenten Eurofighter Typhoon, mens Dassault Rafale var blevet udelukket fra processen, efter at Frankrig ikke havde fremsendt et formelt tilbud. Ministerrådet har godkendt anskaffelsen af i alt 34 F-34A Block 4 kampfly og 2 flysimulatorcentre til den belgiske luftkomponent. Typen var det bedst valgt baseret på finansielle, operationelle og industrielle betingelser. Kontrakten vil desuden omfatte operationel og teknisk støtte, træning af piloter og teknikere, pilothjelme samt teknologisk udvikling frem til 2030. Det første fly forventes leveret i 2023.

FG 10/4/19 : Mere end 380 F-35 Lightning II kampfly af alle versioner er blevet bygget og leveret over hele verden. Har tilsammen gennemført mere end 190.000 flyvetimer, mens mere end 790 piloter og 7.200 teknikere er blevet trænet til at operere og støtte flyene. Et F-35A fly fra produktionsparti 11 koster $89,2 mio., men Lockheed Martin menes at kunne reducere prisen til under $80 mio.

FG 7/6/19: Mens det amerikanske forsvarsministerium Pentagon er usikker på, hvor mange F-35 kampfly der skal anskaffes, har Lockheed Martin kastet sit blik på Europa. Producenten er optimistisk med hensyn til at sælge flyet til Amerikas europæiske allierede. Forventer at mere end 500 F-35 Lightning II stealth kampfly vil være i tjeneste i Europa inden 2030, flere end antallet af Eurofighter Typhoon fly i tjeneste over hele jorden. Idet typen bliver evalueret af Finland, Polen og Schweiz netop nu, kunne dette antal stige til 700 fly inden for samme tidsrum. F-35 fremstår som Europas eneste mulighed for at anskaffe et kampfly med stealth-egenskaber. Det fransk-tyske Future Air Combat System (FCAS) projekt ligger 2 årtier ude i fremtiden, mens det britiske Tempest fly efter planen kun vil komme nogle få år tidligere i 2035. Lockheed Martin føler sig således sikker på sin markedsposition og har endnu ikke tabt en konkurrence med F-35 flyet. Men det tyske forsvarsministerium fravalgte F-35 fra Panavia Tornado afløsningsprogrammet jan. 2019, hvor det blev afsløret, at kun Boeing F/A-18E/F Super Hornet samt Eurofighter Typhoon vil komme i betragtning.
   Lockheed Martin forventer at fremsende et salgsforslag til Finland aug. 2019 samt et tilbud til Schweiz nov. 2019, mens Grækenland, Polen, Rumænien og Spanien ligeledes viser interesse for typen. Grækenland oplyste april 2019, at man overvejer at anskaffe op til 30 F-35 fly til afløsning af de ældste F-16C/D fly. I maj 2019 anmodede Polen officielt om 32 F-35A fly sammen med en logistik- og træningspakke. Regeringerne i Rumænien og Spanien har endnu ikke afsløret deres planer. Uden for Europa og også Canada og Singapore interesserede i at købe F-35 fly. Singapore har planer om indledningsvist at købe 4 eksemplarer til testformål, med option på at købe 8 mere. Canada er en af de oprindelige 9 partnernationer under Joint Strike Fighter udviklingsprogrammet, men har tøvet med at anskaffe flyet. Den canadiske regering forventes at indlede en forslagsrunde for 88 avancerede kampfly som del af sit Future Fighter program medio 2019.
   Som del af Finlands H-X konkurrence til afløsning af luftvåbnets 62 F/A-18C/D fly har F-35 en teknologisk fordel i forhold til de potentielle konkurrenter Dassault Rafale, Typhoon, Saab Gripen og Super Hornet. Men F-35 er måske for avanceret for Schweiz, hvor behovet er territorialt luftforsvar og ikke offensive operationer, hvor stealth vil være den primære egenskab. Landet har tidligere valgt det mindre avancerede Gripen kampfly i konkurrence for nye kampfly. F-35 vil muligvis på samme måde være for avanceret for Rumænien, hvor luftvåbnet primært består af 2 dusin MiG-21 fly fra 1950'erne. Grækenland vil muligvis få brug for finansiel hjælp fra USA for at kunne anskaffe F-35 fly pga. landets store økonomiske gæld. Lockheed Martin hævder, at lavere priser for F-35 flyet vil åbne op for nye markeder. Enhedsprisen er faldet med 60% siden Lot 1 i 2007 og vil være under $80 mio. for Lot 14 i 2020. Desuden vil operationsomkostningerne blive reduceret til under $25.000 per time frem til 2025.
   Mens Lockheed Martin går efter nye salgsmuligheder, kunne det blive en udfordring for producenten at beholde gamle ordrer. Projekteringen med 500 F-35 fly i Europa frem til 2030 antager, at samtlige lande anskaffer det fulde antal af programsatte fly samt at USA vil stationere 48 af sine stealth fly i Europa. Hvis de politiske vinde skulle blæse i den forkerte retning, kunne det faktiske antal blive en del lavere. Hvis Rusland fx skulle levere Almaz-Antey S-400 luftværnsmissiler til Tyrkiet inden juli 2019 som lovet, ville USA sandsynligvis stoppe leveringen af F-35A fly. Dette ville bringe den tyrkiske regerings planer om anskaffelse af 100 F-35 fly i fare. Der er desuden opstået tvivl om Italien og Storbritannien vil opfylde deres oprindelige forpligtelser. Italien har allerede reduceret sin F-35 ordre fra 131 til 90 fly, men kun en del af koalitionsregeringen støtter købet af F-35 fly, som produceres lokalt ved Cameri. Storbritannien har givet tilsagn om at anskaffe 138 F-35 fly. Royal Navy har behov for 48 eksemplarer af F-35B STOVL-versionen (shor take-off and vertical landing) til sine 2 hangarskibe af Queen Elizabeth II-klassen. Men landets ambitioner om at udvikle et sjette-generation kampfly, gennem BAE System's Tempest koncept, kunne reducere behovet for F-35 fly.

FG 10/6/2019 : Det amerikanske forsvarsministerium har indgået sin hidtil største anskaffelsesaftale med Lockheed Martin for levering af hundredvis af F-35 Lightning II stealth kampfly. Aftalen dækker anskaffelsen af 478 F-35 fly fra low-rate initial production lots 12, 12 og 14. The Joint Program Office og Lockheed Martin forhandler fortsat om kontraktens sidste detaljer, som vil omfatte fly til USA samt udviklingspartnere fra Joint Strike Fighter-programmet og Foreign Military Sales-kunder. F-35A fly fra lot 12 vil være omkring 8,8% billigere end fly fra lot 11. Ifølge forsvarsministeriets planer vil lot 12 omfatte 157 fly, 11% mere end det foregående parti, som bliver produceret frem til slutningen af 2019. Aftalen om 478 fly fra lots 12, 13 og 14 svarer næsten til det samlede antal F-35 bestilt i alle tidligere partier: 501 fly. Lockheed Martin forøger produktionen for at kunne imødekommende den voksende efterspørgsel for stealth kampflyet. Producenten forventer et globalt salg af 4.600 enheder i løbet af typens livscyklus.

AFM 9/19: Ændringer til F-35 kampflyets våbenrum vil gøre typen i stand til at medføre et stort anti-radar missil og potentielt 6 AIM-120 luft-til-luft missiler. Anti-radar missilet forventes at være af typen Advanced Anti-Radiation Guided Missile-Extended Range (AARGM-ER). Lockheed Martin skal ifølge kontrakt fuldføre arbejdet på våbenrummet i juli 2022.

AFM 2/20 : Flyproducenten Lockheed Martin har overgået sin årlige forpligtelse til F-35 leveringer, idet 134 Lightning II kampfly blev overdraget i 2019, en stigning på 47 % sammenlignet med 2018 og en produktionsforøgelse på næsten 200 % fra 2016. Det fælles leveringsmål fra regeringen og industrien for 2019 var 131 fly. I 2020 har selskabet planer om at levere 141 F-35 fly og vil fortsætte med at forøge produktionsvolumen for at nå produktionstoppen i 2023. Fly nr. 134 var en F-35B STOVL-version (short take-off and vertical landing) til US Marine Corps. I 2019 omfattede leveringerne 81 F-35 fly til USA, 30 til internationale partnernationer samt 23 til FSM-kunder (Foreign Military Sales).

KeyAero 3/1/21 : Lockheed Martin leverede i alt 123 F-35 Lightning II femte-generation multirolle stealth kampfly til kunder i 2020, hvoraf det sidste eksemplar blev overdraget medio dec. 2020. Omfatter 74 eksemplarer til det amerikanske militær, 31 stk. til internationale partnernationer samt 18 stk. til FMS-kunder (Foreign Military Sales). Det sidste fly leveret i 2020 omfattede en F-35A CTOL-model (conventional take-off and landing) til det italienske luftvåben. Flyet var blevet produceret ved Lockheed Martin's FACO-faciliteter (Final Assembly and Checkout) ved Cameri i det nordlige Italien. Lockheed Martin havde oprindeligt planlagt at levere 141 F-35 fly til kunder over hele verden i 2020, men pga. COVID-19 pandemien blev dette antal reduceret til mellem 117 og 123 i maj 2020 for at undgå forsinkelser i fremtiden. Pandemien vil ifølge producenten havde kortsigtet indflydelse på den fortsatte produktion af F-35. I starten af 2021 var mere end 600 F-35 fly operationelle ved 26 luftbaser og krigsskibe over hele kloden, mens mere end 1.200 piloter og 10.000 teknikere har modtaget træning på platformen. Den globale flåde har gennemført mere end 350.000 flyvetimer. I alt 9 nationer – Australien, Holland, Israel, Italien, Japan, Norge, Storbritannien, Sydkorea og USA – opererer Lightning II fly fra deres suveræne territorier. I 2021 vil leveringerne til disse nationer fortsætte, mens producenten forventer at levere det første F-35A kampfly til Danmark, hvilket gør den skandinaviske nation til den tiende operatør af Lightning II.

AFM 3/21 : I alt 120 Lockheed Martin F-35 Lightning II kampfly blev leveret i 2020, hvoraf det sidste eksemplar var af typen F-35A. Omfatter 74 stk. til det amerikanske militær, 31 stk. til partnernationer af F-35 Joint Strike Fighter (JSF) programmet samt 15 stk. til andre lande uden for programmet. Fly nr. 120 blev bygget ved FACO-faciliteten (final assembly and checkout) i Cameri, Italien og leveret til det italienske luftvåben. Lockheed Martin og det amerikanske militærs F-35 Joint Program Office leverede F-35 fly nr. 500 3/3/2020. De 500 eksemplarer omfatter 353 stk. til det amerikanske militær, 92 til JSF-partnernationer og 55 til andre nationer. Fly nr. 500 (en F-35A model) blev leveret til Burlington Air National Guard Base, Vermont. Tyrkiet mistede formelt sine få leverede F-35 fly i 2020, efter at landet var blevet suspenderet fra programmet i 2019.

AFM 8/21 : Ebbing Air National Guard Base ved Fort Smith, Arkansas er blevet valgt af det amerikanske Department of the Air Force som den foretrukne lokalitet for etablering af et F-35 Lightning II træningscenter for FMS-deltagere (Foreign Military Sales). Basen vil ligeledes blive den nye lokalitet for 425th Fighter Squadron, en træningseskadrille med F-16 Fighting Falcon kampfly fra luftvåbnet i Singapore, som for nuværende er stationeret ved Luke AFB, Arizona. Beslutningen, som blev annonceret af luftvåbnet 3/6/2021, kommer efter, at adskillige amerikanske allierede og partnernationer har vist interesse for at foretage F-35 træning ved en træningsfacilitet i USA. Manglende plads på jorden og i luftrummet ved Luke AFB førte til eftersøgningen af en alternativ lokalitet. Det nye træningscenter ved Ebbing vil have kapacitet til op til 36 kampfly. Efter denne beslutning vil Department of the Air Force gennemføre en analyse af den miljømæssige belastning for at bekræfte, at Ebbing ANGB kan støtte de nye missioner med F-35 og F-16 kampfly. Selfridge ANGB i Michigan er blevet udpeget som en alternativ lokalitet for det usandsynlige tilfælde, at den miljømæssige belastningsanalyse fastslår, at den foretrukne placering er uegnet. Luftvåbnet forventer at træffe den endelige beslutning i foråret 2023.

SCW 4/11/21 : Den spanske regering har officielt fremsendt en anmodning (RFI/Request for Information) for 50 Lockheed Martin F-35 Lightning II kampfly til USA. Anmodningen omfatter 25 F-35A modeller med konventionel start og landing (CTOL) til det spanske luftvåben og 25 F-35B STOVL-modeller (short take-off and vertical-landing) til den spanske flåde. De første fly forventes leveret i 2027. Mens F-35B flyene skal afløse EAV-8B Matador kampfly ved Eslla 009, Rota, forventes F-35A versionen at afløse F-18 Hornet fly. Flåden råder over 11 operationelle Harrier fly, som efter planen vil blive udfaset fra 2028. Det er ikke blevet oplyst, hvilken enhed med EF-18M/BM kampfly, der vil blive erstatte med F-35A Lightning II. Ala 12 ved Torrejón AB og Ala 15 ved Zaragoza AB råder begge over EF-18M/BM Hornet fly, hvoraf 64 stk. fortsat er operationelle. F/A-18A+ Hornet fly ved 462 Escuadrón, Gando AB på Gran Canaria, forventes at blive afløst af nye Eurofighter kampfly. Enheden råder over 19 aktive Hornet fly. Den spanske regerings forsvarsplaner omfatter planer om anskaffelse af en blanding af Eurofighter LTE (Long Term Evolution; den seneste version) og nye femte-generation kampfly. De mest sandsynlige kandidater for den anden type var F/A-18E/F Super Hornet og Lockheed F-35 Lightning II. Valget af F-35 blev anset for interessant i lyset af den kommende udskiftning af flådens EAV-8B Matador fly.

SCW 18/6/22 : Som forventet vil det tyske luftvåbens (Luftwaffe) Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly blive stationeret ved Büchel luftbasen i Eifel-regionen. Luftbasen blev lukket primo juni 2022 for et omfattende renoverings- og genopbygningsprogram, som forventes at blive afsluttet feb. 2026. Büchel er hjembase for Taktisches Luftwaffengeschwader 33 (TLG33) med Panavia Tornado IDS jagerbombere. Desuden menes basen at have et depot med amerikanske atomvåben som del af NATOs nukleare deleaftale. Den atomare angrebsrolle vil blive overført fra Tornado IDS til F-35A frem til 2020, hvor sidstnævnte type kan medføre en B61-12 atombombe i det interne våbenrum. Beslutningen om at anskaffe F-35A fly blev officielt annonceret af det tyske forsvarsministerium 14/3/2022. De tyske piloter vil gennemgå flyvetræning på F-35A ved Ebbing ANGB/Fort Smith, Arkansas. Luftwaffe bliver det andet luftbasen, som etablerer sig ved Foreign Military Sales Pilot Training Center ved Ebbing. Singapore vil flytte sine F-16 kampfly fra Luke AFB, Arizona til Ebbing i 2023 og vil træne sine F-35B piloter ved dette træningscenter i Arkansas.

AFM 8/22 : Det tyske luftvåben vil modtage op til 35 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly til afløsning af de 63 Panavia Tornado IDS jagerbombere, inkl. typens nukleare afskrækkelsesmission. De nye fly vil tilgå Taktisches Luftwaffengeschwader (TkLwG) 33 ved Büchel samt TkLwG 51 ved Schleswig frem til 2030. Tyskland havde i to år tilsyneladende valgt en blanding af typerne F/A-18E/F Super Hornet og E/A-8G Growler, men bestilte til sidst F-35A modellen. Lightning II flyene vil blive leveret i Block 4 TR (Technology Refresh) 3 standardkonfiguration, som er forsynet med ny kerneprocessor, opgraderet radar, nyt cockpit display og en lang række softwareforbedringer. Büchel bliver den første luftbase, som modtager F-35A og Lockheed Martin forhandler nu med den tyske regering om modernisering af basens faciliteter. Tyskland havde annonceret valget af F-35A 14/3/2022 og fremsendte en anmodning (LOR/letter of request) til den amerikanske regering 17/3/2022. Sideløbende bliver der forhandlet om produktionsprofil, leveringsplan samt trænings- og våbenpakke, hvorefter producenten vil fremsende et endeligt tilbud til den tyske regering i efteråret 2022. Derefter skal aftalen godkendes af det tyske parlament. Mere end 800 F-35 fly er nu blevet leveret, mens der skal produceres 148-153 eksemplarer i 2022, hvilket svarer til 12-13 fly om måneden. Typen samles ved Fort Worth i Texas, Cameri i Italien og Nagoya i Japan. Lockheed Martin forventer at have leveret 500+ F-35A varianter til Europa frem til 2030.

KeyAero 19/8/22+AFM 10/22 : US Naval Air Systems Command (NAVAIR) har tildelt Lockheed Martin en kontrakt for anskaffelsen af 129 F-35 Lightning II Lot 15 kampfly 12/8/2022. Aftalen er en ændring til en tidligere fremrykket anskaffelseskontrakt. Omfatter i alt 49 F-35A fly til US Air Force, 3 F-35B og 10 F-35C fly til US Marine Corps, 15 F-35C modeller til US Navy, 32 F-35A og 4 F-35B modeller til andre deltagernationer og 16 F-35A til FMS-kunder (Foreign Military Sales). Kontrakten forventes gennemført okt. 2024. Flyene finansieres med USAF- og USN-midler fra FY2020 og FY2021 samt midler fra udenlandske kunder. En separat kontrakt blev indgået mellem NAVAIR og Lockheed Martin samme dag for fortsat ingeniørarbejde og andre relaterede aktiviteter til støtte for design og udvikling af en F-35 variant skræddersyet til en ikke navngiven FMS-kunde. Arbejdet forventes afsluttet juli 2026.

SCW 10/1/23 : Det finske forsvarsministerium afslørede serienumrene for de kommende F-35A Lightning II kampfly 9/1/2023. Typen vil få præfikset JF for Joint Fighter samt numrene JF-501 til JF-564. To udvalgte fly vil få specielle halemarkeringer: JF-511 for HävLLv 11 (Fighter Squadron 11) med Visentti (Bison) og JF-531 for HävLLv 31 (Fighter Squadron 31) med Ilves (Lynx). Disse eskadriller er stationeret ved hhv. Rovaniemi luftbasen i den nordlige del af landet, underlagt Lapin Lennosto (Lapland Air Defence Area) og Kuopio/Rissala luftbasen i den østlige del af landet, underlagt Karjalan Lennosto (Karelia Air Defence Area). Finnish Defence Forces Logisctics Command (Puolustusvoimien logistiikkalaitos/Försvarsmaktens logistikverk) fremlagde HX Fighter Replacement Programme (HX-FRP) tilbage i jan. 2018, som havde til formål at finde en afløser for det finske luftvåbens Hornet (H) kampfly med en ny type (X). Under den sidste evaluering af HX-FRP mødte Lightning II samtlige krav til leveringssikkerhed, industrielt samarbejde samt omkostninger. Den finske regering autoriserede således Finnish Defence Forces Logisctics Command til at indgå en anskaffelsesaftale med USA for Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly. Anskaffelsen omfatter 64 F-35A Block 4 multirolle kampfly, en omfattende og alsidig våbenpakke tilpasset de finske forhold foruden de nødvendige trænings- og vedligeholdelsesløsninger, andre hjælpesystemer samt vedligeholdelsesydelser frem til udgangen af 2030. De første Lightning II fly vil blive leveret til Finland i 2026, mens Hornet modellerne bliver afløst mellem 2028 og 2030.

AFM 2/23 : F-35 Joint Program Office og Lockheed Martin indgik i slutningen af 2022 en aftale til en værdi af $ 30 mia. for produktion og levering af op til 398 F-35 Lightning II kampfly til USA og FMS-kunder (Foreign Military Sales) under LRIP (Low-Rate Initial Production) Lots 15-17. Ifølge den nyligt indgåede aftale, som blev annonceret 30/12/2022, skal Lockheed Martin producere 145 F-35 fly under LRIP Lot 15 og 127 fly under LRIP Lot 16. Aftalen omfatter desuden en option for produktion og levering af yderligere 126 F-35 under LRIP Lot 17 og omfatter de første eksemplarer af dette femte-generation multirolle kampfly med stealth-egenskaber til Belgien, Finland og Polen. Det belgiske forsvarsministerium oplyste 14/11/2022, at produktionen af det første F-35A kampfly til Belgien var begyndt ved Lockheed Martin's faciliteter i Fort Worth, Texas. Flyene produceret under LRIP Lots 15-17 vil være de første med den moderniserede Technical Refresh-3 (TR-3) hardware, som er nødvendige for at drive typens Block 4 kapaciteter. TR-3 opdateringen omfatter bl.a. en ny integreret kerneprocessor med større computerkraft sammenlignet med de eksisterende F-35 modeller. Den globale flåde af Lightning II kampfly voksede med 141 fly i 2022 om fatter nu i alt 894 eksemplarer. Lockheed Martin havde oprindeligt planer om at levere 148 fly i 2022, men efter pålæggelse af en midlertidig pause for flyveoperationer med F-35 (som fortsat er i kraft) var det ikke muligt at afslutte testflyvninger med de sidste 7 fly. Leveringen af typen til kunder blev stoppet efter et havari under landing med et F-35B variant ved Joint Reserve Base Fort Worth – som huser Lockheed Martin's F-35 produktionsfaciliteter – 15/12/2022.

SCW 8/12/23 : Lockheed Martin vil officielt overdrage det første F-35A Lightning II kampfly [FL001] til det belgiske luftvåben (Belgische Luchtmacht) 10/12/2023. De første belgiske Lightning II modeller vil blive leveret til Luke AFB, Arizona, hvor de vil tilgå 312th Fighter Squadron under 56th Fighter Wing. Denne eskadrille var blevet deaktiveret i 1991, men gendannet 1/6/2023 som en F-35A træningsenhed, der primært skal træne belgiske F-35 besætninger. Det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt en potentiel FMS-aftale (Foreign Military sales) for 34 F-35 Lightning II kampfly til Belgien til en anslået værdi af USD 6,5 mia. Senere samme år, 25/10/2018, valgte Belgien officielt F-35A modellen.

4Avia 27/1/24 : Den amerikanske regering har godkendt salget af 40 F-35 kampfly til det græske luftvåben. Det amerikanske udenrigsministerium underrettede Kongressen om sin godkendelse af salget 26/1/2024, som har en værdi af $8,6 mia. Flyene skal sandsynligvis afløse ældre typer som F-4 Phantom II.

SCW 30/1/24 : Defense Security Cooperation Agency (DSCA) i USA underrettede Kongressen 26/1/2024 om et muligt salg til Grækenland af 40 F-35A Lightning II kampfly og tilhørende udstyr for en anslået værdi af USD 8,6 mia. Denne FMS-aftale (Foreign Military Sales), som er blevet godkendt af det amerikanske udenrigsministerium, omfatter salget af næsten dobbelt så mange F-5 fly som tidligere annonceret. Den græske regering havde vist interesse for anskaffelse af 24 F-35A fly jan. 2020, hvorefter det græske forsvarsministerium fremsendte en officiel LOR-anmodning (Letter of Request) til den amerikanske regering nov. 2020. Omfatter begæring om deltagelse af det græske luftvåben i F-35A programmet. Det vides endnu ikke, hvornår de nye fly vil blive leveret.

AFM 9/24 : Leveringen af nye F-35 kampfly blev genoptaget 19/7/2024 efter næsten et års forsinkelse, da en F-35A model [22-5729/AL] forlod Naval Air Station Joint Reserve Base Fort Worth, Texas. Lightning II flyet blev leveret til Alabama Air National Guard's 187th Fighter Wing/100th Fighter Squadron Red Tails ved Montgomery ANGB (også kendt som Dannelly Field). Endnu et fly [22-5724] blev leveret til 422nd Test and Evaluation Squadron ved Nellis AFB, Nevada samme dag. F-35 Joint Program Office (JPO) har autoriseret fortsatte leveringer i flere faser. Omkring 100 nye kampfly har været oplagret ved faciliteterne i Fort Worth fordi deres TR3-systemer og -software (Technical Refresh) ikke er blevet gennemtestet. Men efter at have demonstreret tilstrækkelig stabilitet under testflyvninger, fastslog F-35 JPO, at operationelle enheder kunne flyve sikkert med en "afkortet" version af TR-3 softwaren, som ifølge de oprindelige planer skulle have været leveret juli 2023. Den første fase vil omfatte kampfly med en foreløbig træningskapacitet i juli og august. Ved udgangen af august vil der blive leveret kampfly med en robust kamptræningskapacitet, mens man fortsætter frem mod levering af den fulde TR-3 kampkapacitet i 2025. Under af fasede tilgang vil Lockheed Martin levere nye F-35 fly til USAF efterhånden som de kommer ud fra produktionslinjen og til klargøre og levere de fly, som har været oplagret. Forud for levering til kampflyene blive opgraderet til den seneste godkendte software. Leveringer til USAF vil blive efterfulgt af fly til internationale operatører. TR-3, som er en vigtig komponent af F-35 Block 4 opgraderingen, omfatter en række kraftige nye processorer, et panoramisk cockpit-display samt tilhørende software. Block 4 vil gøre det muligt for Lightning II at medføre flere præcisionsvåben og vil forsynet typen med avancerede sensorer, jamming og cybersikkerhed foruden mere præcis målgenkendelseskapacitet.

AFM 9/24 : Grækenland har underskrevet en LOA-aftale (Letter of Offer and Acceptance) gennem den amerikanske regerings FMS-program (Foreign Military Sales) 25/7/2024 for anskaffelsen af 20 F-35A Lightning II femte-generation multirolle kampfly med stealth-egenskaber til det græske luftvåben (HAL). Mens LOA-aftalen omfatter anskaffelsen af et indledende parti på 20 F-35A modeller til en anslået værdi af $3,76 mia., omfatter den ligeledes en option for købet af yderligere 20 fly i fremtiden. Grækenland forventer at modtage sine første F-35A fly i 2028, mens leveringen af de første 20 eksemplarer efter planen skal være afsluttet ved udgangen af 2033. HAL's første F-35A fly vil blive stationeret ved Andravida Air Base i Elis, som pt. huser 117 Combat Wing (CW) og Grækenlands tilbageværende flåde af F-4E (AUP) Phantom II jagerbombere. Med denne aftale bliver Grækenland den tyvende nation, som tilslutter sig Lockheed Martin's globale F-35 projekt og den fjortende NATO-medlemsstat, som har valgt dette femte-generation kampfly. Grækenlands ønske om en anskaffelse af Lightning II fly har ikke være uden problemer set i lyset af landets vangvarige spændinger med nabolandet Tyrkiet, som blev udelukket fra F-35 programmet juli 2019, efter at den tyrkiske regering havde valgt at anskaffe S-400 (SA-21 Growler) luftforsvarssystemer fra Rusland. Derfor har beslutningstagere i Washington været tøvende med at give FMS-godkendelse til det græske salg af F-35A fly pga. bekymringer for voksende spændinger med Tyrkiet. Dette dødvande blev brudt 26/172024, da det amerikanske udenrigsministerium godkendte den mulige FMS-aftale for op til 40 F-35A fly – sammen med 42 Pratt & Whitney F135-PW-100 jetmotorer med efterbrænder og tilhørende udstyr/støtte – til Grækenland til en anslået pris på $8,6 mia. På samme tid godkendte USA den længe ønskede tyrkiske anskaffelse af 40 nye F-16C/D Block 70/72 Fighting Falcon kampfly foruden 79 F-16V ombygningssæt, for at gøre det tyrkiske luftvåben i stand til at opgradere sin eksisterende flåde af F-16 fly. Ifølge DSCA (Defense Security Cooperation Agency) i USA vil den græske anskaffelse af Lightning II fly gøre luftvåbnet i stand til at erstatte andre forældede flytyper, som fx F-4E (AUP) fra koldkrigstiden samt franskproducerede Mirage 2000-5EG/BG. Med denne seneste aftale vil mere end 600 F-35 fly være i operationel tjeneste fordelt mellem mere end ti forskellige europæiske lande – inkl. to fulde F-35A eskadriller fra USAF ved RAF Lakenheath, Suffolk i England – fra midten af 2030'erne.

SCW 29/10/24 : Produktionen af det første F-35A Lightning II kampfly [JF-501] til Finland er gået i gang. Denne proces er traditionen tro blevet markeret med en signeringsceremoni af skottet fra den forreste del af skroget af det første fly, som fandt sted ved Lockheed Martin's faciliteter i Fort Worth, Texas 28/10/2024. Repræsentanter fra det finske luftvåben, Defence Forces Logistics Command, forsvarsministeriet, den finske forsvarsindustri samt den amerikanske regering og industri deltog i begivenheden. Tilbage i jan. 2018 havde den finske Defence Forces Logistics Command skitseret HX-FRP-programmets (HX Fighter Replacement Programme; Hornet replacement with candidate X aircraft) forløb. Under programmets sidste evaluering havde Lightning II modellen mødt samtlige krav mht. leveringssikkerhed, industrielt samarbejde samt omkostninger. Efterfølgende havde den finske regering givet Defence Forces Logistics Department tilladelse til at indgå en anskaffelsesaftale med USA for købet af Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly. Finlands F-35A multirolle kampfly bliver produceret som del af LoT (Lines of Technology) 17-22. Flyene vil blive leveret i system-opdateringsversion 3, kendt som TR-3 (Technology Refresh) konfiguration. De første finske F-35A fly vil blive færdigbygget i efteråret 2025. JF-501 flyet vil blive overdraget til luftvåbnet under en udrulningsceremoni i USA ultimo i slutningen af efteråret 2025, hvorefter luftvåbnet vil stationere de første otte fly ved Ebbing Air National Guard Base (ANGB), Fort Smith Regional Airport, Arkansas i USA for den indledende F-35 træning af finsk personel. Det finske luftvåben vil modtage Finlands første F-35A kampfly ved Rovaniemi, Lapland Air Wing ved udgangen af 2026. I alt 64 Lightning II fly vil blive leveret til Finland [JF-501 til JF-564 (JF = Joint Fighter)]. Typen vil blive opereret af HävLLv 11 (Fighter Squadron 11) Visentti (Bison) ved Rovaniemi luftbasen i den nordlige del af landet underlagt Lapin Lennosto (Lapland Air Defence Area) samt HävLLv 31 Ilves (Lynx) ved Kuopio/Rissala luftbasen i den østlige del af landet underlagt Karjalan Lennosto (Karelia Air Defence Area).