Saab JAS 39 Gripen
LANDE | ||||||
|
Potentielle kunder
Belgien Gripen E; ikke valgt 2018 |
Botswana planer 2016 |
Bulgarien 20>16 fly 2020> |
Canada konkurrence 2019/20 (88 ønskes) |
Colombia planer |
Danmark 48 fly fra 2016; ikke valgt |
Filippinerne planlagt 2018 |
Finland konkurrence |
Grækenland 30-40 fly |
Holland konkurrence om 85 fly, ikke valgt |
Indien 126 fly; ikke valgt |
Indonesien ikke valgt |
Kroatien 12 fly fra 2011; ikke valgt |
Mexico ikke valgt (2006) |
Norge 48 fly fra 2016, ikke valgt |
Polen konkurrence, ikke valgt |
Rumænien 40+ fly |
Schweiz 22 planlagt 2011 |
Slovakiet 14>8 fly planlagt 2015/16; ikke valgt |
Østrig tabte konkurrence 2002 til Typhoon |
IDR 3/87 : JAS 39 Gripen fremskridt. Den første prototype af det nye lette JAS 39 Gripen multirolle kampfly, som nu er under udvikling til det svenske luftvåben, vil blive rullet ud af Saab Aircraft 26/4/1987. Den første flyvning forventes nu at finde sted i fjerde kvartal 1987, hvilket udgør en forsinkelse på omkring 6 måneder sammenlignet med den oprindelige plan.
AFM 2/91 : Den fjerde Gripen prototype [JAS-39-4] foretog sin første flyvning 23/12/1990 ved Linköping. Har sluttet sig til den anden prototype [JAS-39-2] da den tredje endnu ikke har fløjet.
AFM 6/91 : Den tredje JAS39 Gripen prototype [JAS39-3] foretog sin første flyvning ved Linköping 25/3/1991. Er det første fly med radar og komplet systeminstallation. Den femte prototype vil følge senere i år, efterfulgt af det første produktionsfly i 1992.
AFM 11/95: Den første Saab JAS 39B Gripen kamptræner [39.800] blev præsenteret ved Linköping 29/9/1995. Forventes at foretage den første flyvning 2. kvt. 1996. Vil gennemføre et testprogram på 200 flyvninger over de næste 2 år. Det første af i alt 14 produktionsfly til det svenske luftvåben [39.801] er under slutproduktion. Vil blive leveret til luftvåbnet fra 1998 og typen forventes at være operationel ved F7, Satenas i 1999.
WAPJ 27/96 : Efter at være rullet ud fra Saab's fabrik ved Linköping 29/971995, foretog den tosædede JAS 39B prototype sin første flyvning 29/4/1996. I alt 14 JAS 39B fly, som har den samme operationelle kapacitet som den ensædede version, er blevet finansieret af det svenske luftvåben som del af det andet parti på 110 Gripen kampfly. Yderligere eksemplarer vil blive inkluderet i det tredje parti, som de rnu bliver forhandlet om. Prototypen vil gennemføre 300 testflyvninger inden levering til det svenske luftvåbens F7 Wing i 1998. I alt 30 Gripen fly vil være i tjeneste ultimo 1996.
AFM 9/06: SAAB forventer at kunne sælge yderligere 200 JAS 39 Gripen jagerfly på det internationale marked. Mulige kunder omfatter Bulgarien (20 fly), Danmark, 48 fly fra 2016), Norge (48 fly fra 2016), Kroatien (12 fly fra 2011), Grækenland (30-40 fly), Rumænien (40+ fly), Slovakiet (14 fly) og Schweiz (afløser for F-5E Tiger II). Men den største potentielle kunde er Indien, som ønsker 126 nye jagerfly.
AFM 10/06 : Gripen International har tilbudt det bulgarske luftvåben 12 ensædede JAS 39C og 4 tosædede JAS 39D Gripen jagerfly. De første fly kan leveres 2 år efter kontraktindgåelse.
AFM 10/08 : Saab tilbød den 25/8/2008 at levere 85 Gripen Next Generation multirolle kampfly til det hollandske luftvåben til afløsning af F-16. Det ventes dog, at den hollandske regering vil vælge Lockheed Martin F-35 Lightning II. Dassault og Eurofighter har tidligere trukket sig fra konkurrencen, mens tilbud om Boeing F/A-18E/F Super Hornet fly er blevet afvist.
AFM 12/11 : Kroatien er blevet tilbudt 8 eller 12 JAS39C/D Gripen kampfly okt. 2011 til afløsning af luftvåbnets aldrende flåde af MiG-21 fly. Aftalen kunne omfatte lån af brugte JAS39A/B Gripen fly frem til levering af de nybyggede fly, da MiG-21 forventes udfaset nov. 2013.
AFM 2/12 : Det schweiziske forsvarsministerium meddelte 30/11/2011, at Saab JAS39 Gripen er blevet valgt som afløser for luftvåbnets F-5E/F Tiger II kampfly. Vil nu påbegynde mere detaljerede forhandlinger for en endelig kontrakt på i alt 22 fly. Dassault Rafale og Eurofighter Typhoon deltog også i konkurrencen, men Gripen er langt billigere.
AFM 7/12 : Schweiz har 25/4/2012 besluttet sig for en kombineret anskaffelse af Gripen kampfly sammen med den svenske regering. Dette vil forsinke leveringen af nye fly med 2 år, men begge lande vil drage fordel af synergier ved udvikling og produktion. Sverige forventes at ville bestillte 60-80 nye JAS39E/F Gripen fly til luftvåbnet.
AFM 11/12 : Schweiz indgik antale for anskaffelse af 22 JAS-39 Super Gripen kampfly til luftvåbnet 25/8/2012. Saab vil levere 11 Gripen-E fly fra medio 2018>medio 2019, efterfulgt af 11 mere 2020>2021. På grund af den forsinkede levering, vil luftvåbnet modtage 8 brugte Gripen-C og 3 Gripen-D kampfly fra Saab 2016>2020. En endelig kontrakt forventes indgået ultimo 2013 eller medio 2014 efter folkeafstemning.
AFM 12/12 : Sverige har tilbudt Kroatiens regering 8 Saab JAS39C/D Gripen kampfly 10/10/2012. Forslaget omfatter en fuld støtte- og træningspakke for piloter og teknikere.
AFM 5/13 : Det svenske forsvars materieltjeneste (Försvarets Materielverk/FMV) tildelte Saab en kontrakt 22/3/2013 for den resterende del af udviklingen af JAS-39 Gripen E kamply til det svenske luftvåben. Aftalen dækker perioden 2015>2023 og følger kontrakt for perioden 2013>2014 indgået 15/2/2013. Luftvåbnet ønsker at opgraderede 60 af sine Gripen C kampfly til Gripen E-standard fra 2018. Det schweiziske luftvåben planlægger at anskaffe 22 nybyggede Gripen E fly.
AFM 11/13 : Det schweiziske parlaments overhus (Ständerat) har stemt til fordel for anskaffelsen af 22 Saab JAS-39 Gripen E kampfly til luftvåbnet 18/9/2013. En uge tidligere havde underhuset (Nationalrat) kommet til samme resultat. En endelig kontrakt kan først indgås efter en national folkeafstemning.
AFM 7/14 : Den schweiziske befolkning har med 53,4% af stemmerne ved en folkeafstemning 18/5/2014 afvist planer om at anskaffe 22 Saab JAS39 Gripen E kampfly til luftvåbnet. Den schweiziske regering havde tidligere besluttet at fortsætte med anskaffelsen, som blev formaliseret med underskrivelsen af Gripen Fund Act til lov 27/9/2013. Under Tiger Teilersatz (TTE/Partial Tiger Replacement) programmet skulle typen have afløst luftvåbnets nuværende F-5E Tiger II kampfly.
AFM 9/14 : Saab har 12/7/2014 forlænget samarbejdsaftale med Storbritanniens Empire Test Pilots' School (ETPS) ved MOD Boscombe Down, Wiltshire frem til 2018. Ifølge den nye afatle vil Saab støtte ETPS's flyoperationer med Gripen D jagerfly i perioden 2015>2018. Den oprindelige aftale blev indgået i 1999 og dækker perioden frem til udgangen af 2014. Tidligere i år omstillede ETPS fra den ældre Gripen B model til nye Gripen D fly. Siden 1999 har mere end 70 testpiloter modtaget træning på Gripen fly og gennemført mere end 800 flyvetimer.
AFM 1/16 : Saab har indledt den endelige samling af den første nye-generation JAS39 Gripen E prototype [39-8]. Producenten oplyste 10/11/2015, at flyets 3 hovedsektioner var blevet forenet. Testprogram vil blive påbegyndt i 2016. Saab bekræftede 18/12/2013, at det svenske luftvåben havde bestilt 60 Gripen E kampfly, som leveres fra 2019. Desuden blev der indgået aftale med det brasilianske luftvåben (Força Aérea Brasileira) 24/10/2014 om levering af 36 gripen E/F kampfly, inkl. 28 ensædede Gripen E og 8 tosædede Gripen F fly. En gruppe på 50 ingeniører fra Embraer i Brasilien er ankommet til Linköping, Sverige for at modtage træning i samling af flyene. Af de 36 fly vil 15 stk., inkl. alle tosædede fly, blive samlet i Brasilien. Saab har desuden tilbudt Gripen kampfly til Belgien, Bulgarien, Finland, Kroatien og Slovakiet, men ser også muligheder i Filippinerne, Indonesien, Malaysia og den sydlige del af Afrika. De eksisterende Gripen C/D kampfly har fået mulighed for at medføre Boeing Small Diameter Bomb samt MBDA Meteor BVR luft-til-luft missiler, mens radarsystemet er blevet forbedret.
AFM 4/16 : Saab har oplyst, at det første næste-generation JAS39 Gripen E kampfly [39-8] vil blive rullet ud fra samlebåndet ved Linköping, Sverige 18/5/2016. Det vides endnu ikke, hvornår den første flyvning vil blive gennemført. Flyet vil få tilslutning under testprogrammet af det andet af i alt 3 udviklingsfly [39-9], som også er under produktion. Det tredje fly [39-083] vil blive brugt til test på jorden. Sverige har bestilt 60 ensædede Gripen E kampfly til luftvåbnet, hvoraf det første efter planen vil blive leveret i 2019. Desuden har Brasilien bestilt 36 stk., hvoraf 15 skal samles lokalt. Yderligere ordrer fra Brasilien forventes at følge.
FG 18/5/16 : Saab vil efter planen foretage den første flyvning med det nye Gripen E testfly inden udgangen af 2016. Flyet [39-8] forventes at blive præsenteret ved Linköpng, Sverige 18/5/2016. Producenten ser et potentielt eksportmarked på mellem 400 og 450 Gripen E kampfly i løbet af programmets levetid. Foreløbig har det svenske og brasilianske luftvåben bestilt hhv. 60 og 36 stk., som leveres fra 2019. Potentielle kunder omfatter Belgien, Bulgarien, Colombia, Finland, Indien og Slovakiet. Udviklingen af Gripen E blev indledt feb. 2013, inkl. bygningen af i alt 3 testfly.
FG 18/5/16 : Saab har afsløret sit next-generation Gripen E kampfly, omkring 3 år før de første af mindst 96 produktionseksemplarer vil blive leveret til luftvåbnet i Sverige og Brasilien. Flyet [39-8], som blev rullet ud ved den svenske producents fabrik i Linköping 18/5/2016, er det første af i alt 3 testfly. Vil blive overført til testcenter i løbet af sommeren 2016, hvorfra den første flyvning efter planen vil blive gennemført inden årets udgang. Desuden vil der blive produceret et testfly til Brasilien, som i første omgang vil blive testet i Sverige i et år, inden det bliver overført til Embraer's nye faciliteter ved Gavião Peixoto i slutningen af dette årti. Sverige har bestilt 60 Gripen E fly, mens Brasilien vil modtage et indledende parti på 36 stk. (28 ensædede NG fly samt 8 tosædede fly). En del af de brasilianske fly vil blive samlet lokalt. Gripen E, som er forsynet med GE Aviation F414 turbofan motor, har større rækkevidde, nyttelast og flyvetid den de ældre Gripen C/D modeller og er desuden forsynet med moderne flyelektronik, EW-systemer samt AESA-radar (active electronically scanned array). Gripen E forventes at opnå foreløbig operationel status ved det svenske luftvåben i 2021, efterfulgt af fuld status 2 år senere.
DN 16/6/16 : Botswana Defence Force (BDF) forhandler med Försvarets Materielverk (FMV) i Sverige om anskaffelsen af mellem 8 og 12 JAS Gripen C/D kampfly til afløsning af de aldrende F-5 fly. Typen er blevet valgt efter evaluering af andre kandidater fra USA (F-16), Rusland (MiG varianter) og Kina. Gripen flyene har de laveste operationsomkostninger.
AFM 8/16 : Det svenske forsvars materielkommando (Forsvarets Materielverk/FMV), som er ansvarlig for våbeneksport, har bekræftet indledende forhandlinger med Botswana om en mulig anskaffelse af Gripen kampfly. FMV oplyste 13/5/2016, at Botswana ønsker at erhverve omkring 8 fly. Omfatter udfasede JAS39C/D varianter fra det svenske luftvåben frem for nye Gripen E fly for at holde omkostningerne nede. Typen ville afløse de resterende Canadair BF-5A/D kampfly ved Botswana Defence Force (BDF) Air Wing, som nu er mere end 40 år gamle. BDF har overvejet forskellige muligheder i adskillige år og undersøgte muligheden for at anskaffe nye fly i 2013. Både Gripen E og T-50/FA-50 var mulige kandidater.
FG 24/11/16: Saab har valgt at udsætte den første flyvning med sit Gripen E kampfly med op til 6 måneder til andet kvartal 2017 for at kunne indarbejde egne softwareforbedringer. Men typen vil som planlagt blive leveret til det svenske og brasilianske luftvåben fra 2019. Det første Gripen E testfly [39-8) var blevet præsenteret for 6 måneder siden og skulle oprindeligt have foretaget sin første flyvning inden årets udgang. Saab's nye DIMA-system (distributed integrated modular avionics) vil gennem en smartphone app gøre det muligt hurtigt at udvikle og integrere nye funktioner i Gripen E uden at berøre typens kritiske software. De første test med flyets GE Aviation F414 motor blev gennemført ved Linköping ultimo okt. 2016. Programmets 3 andre Gripen E testfly, inkl. et eksemplar til Brasilien, er alle under slutproduktion. Saab og Embraer åbnede en Gripen design- og udviklingsnetværksfacilitet ved Gavião Peixoto, Brasilien 22/11/2016, mens omkring 20 af i alt 100 ingeniører fra Embraer for nylig er vendt tilbage til Brasilien efter at have modtaget træning ved Linköping. Anlægget vil blive brugt under udviklingen af Gripen E for det brasilianske luftvåben, inkl. integrationen af nye våbentyper og færdiggørelsen af en tosædet Gripen F-model. Embraer ville desuden blive involveret i leveringen af Gripen E/F fly til Colombia, hvis typen skulle blive valgt som det colombianske luftvåbens kommende kampfly. Foreløbig har Sverige og Brasilien bestilt hhv. 60 og 36 ensædede Gripen E fly.
FG 15/3/17: Prototypen af Saab's nye Gripen E kampfly [39-8] forventes at foretage sin første flyvning i andet kvartal 2017 som planlagt, samtidig med at producenten har forøget sin salgsindsats for den nye generation og tidligere C/D-modeller. Leveringen af de nye fly, som er forsynet med GE Aviation F414 motorer, vil begynde i 2019 til det svenske luftvåben, efterfulgt af den første eksportkunde Brasilien. I alt 3 Gripen E prototyper vil blive produceret. Saab forhandler fortsat med bl.a. Botswana og Slovakiet om salget af Gripen fly, mens firmaet netop har fremsendt et tilbud til den bulgarske regering. Desuden har Saab fremsendt information til den indiske regering, som ønsker at anskaffe 150 enmotorede kampfly, mens den indiske flåde muligvis vil bestille nye kampfly til sine hangarskibe i form af Gripen Maritime. Andre potentielle kunder omfatter Belgien, Canada, Colombia, Finland, Indonesien, Malaysia og Schweiz. Det tjekkiske luftvåbens Gripen C/D kampfly er ved at få installeret den seneste MS20-standard software, som kom i operationel brug i Sverige 2016. Ungarn har desuden indgået kontrakt for opgradering af sine fly med samme software, mens man forhandler med Sydafrika og Thailand en lignende opgradering.
AFM 8/17: Det nye Saab Gripen E kampfly [39-8] foretog sin første flyvning ved Linköping 15/6/2017. Prototypen skulle oprindeligt have været i luften i anden halvdel af 2016, men producenten udsatte flyvningen i 6 måneder for at færdigudvikle flyets software. I alt 3 ensædede Gripen E prototyper vil blive bygget, hvoraf 39-8 primært vil blive brugt til afprøvning af flyskroget og generel flyvekontrol. Fly # 39-9 skal teste de taktiske systemer, mens # 39-10 vil blive bygget til produktionsstandard. Saab vil efter planen levere de første Gripen E produktionsfly til både Brasilien og Sverige i 2019.
AFM 12/17: En SAAB Gripen E prototype [39-8] gennemførte typens første supersoniske testflyvning 18/10/2017. Flyvningen blev gennemført over Østersøen som del af flyvetestprogrammet. Flyet har gennemført mere end 20 flyvetimer siden den første flyvning 15/6/2017.
FG 26/11/18: Det andet Saab Gripen E udviklingsfly [39-9] foretog sin første flyvning ved Linköping, Sverige 26/11/2018. Sker mere end 17 måneder efter det første eksemplar, som havde foretaget sin første flyvning juni 2017. Det nye udviklingsfly vil blive brugt til at afprøve Gripen E modellens taktiske systemer og sensorer. Luftvåbnet i Sverige og Brasilien har bestilt i alt 96 eksemplarer af den nye generation af Gripen, hvoraf de første eksemplarer vil blive leveret til begge lande fra anden halvdel af 2019.
AFM 1/20: Saab gennemførte flyvning med det første serieproducerede Gripen E kampfly til Sverige 30/11/2019 med testpilot fra Försvarets materielverk (FMV/Defence Materiel Administration) i cockpittet. Flyet [39-6002/6002], som er forsynet med Wide Area Display (WAD), vil indgå i det fælles svenske testprogram for at foretage operationelle udviklingsflyvninger. Saab har ligeledes færdigbygget 3 Gripen E prototyper: Fly # 39-8 (første flyvning 15/6/2017) bruges primært til test af skroget og styring; fly # 39-9 (26/11/2018) til test af de taktiske systemer; fly # 39-10 (10/6/2019) bygget til produktionsstandard. Sverige vil modtage det første af i alt 60 Gripen E kampfly inden udgangen af 2019, efterfulgt af resten frem til 2026. Det første Gripen E fly [39-6001] til Brasilien foretog sin jomfruflyvning 25/8/2019. Brasilien har indledningsvis bestilt 28 Gripen E og 8 tosædede Gripen F fly.
AFM 1/22 : Saab har leveret de første 6 serieproducerede Gripen E kampfly, inkl. 4 stk. til det brasilianske luftvåben og 2 stk. til det svenske luftvåben. Blev markeret med et officielt arrangement ved Saab's faciliteter i Linköping, Sverige 24/11/2021. Samtidig fik det brasilianske luftvåbens ensædede variant officielt betegnelsen F-39E. Det vides endnu ikke, hvornår de 4 fly vil blive transporteret til Brasilien, men 2 eksemplarer [inkl. 4101] vil sandsynligvis blive overført inden udgangen af 2021. Disse vil slutte sig til Embraer's testflyvningscenter ved Gavião Peixoto, som allerede råder over et Gripen testfly [4100] som del af udviklingsfasen. De 2 andre fly vil som de første blive leveret til 1° Grupo de Defensa Aérea/Ala 2 ved Base Aérea de Anápolis til afløsning af F-5EM/FM Tiger II kampfly. Det brasilianske luftvåben vil modtage i alt 28 ensædede JAS-39E og 8 tosædede JAS-39F Gripen kampfly, hvoraf de første 13 stk. bliver produceret af Saab, mens resten skal samles i Brasilien. Sverige anskaffer sig i alt 60 ensædede JAS39E kampfly, hvor F7 Wing ved Såtenäs bliver det svenske luftvåbens første enhed med Gripen E modellen.