Danmark | Lockheed Martin F-35 Lightning II

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
56th Fighter Wing (LF) 308th FS Emerald Knights Luke AFB, AZ F-35A (6) USAF; TR
Fighter Wing Skrydstrup Eskadrille 727 Flyvestation Skrydstrup F-35A (4) 9/2023-

FG 12/5/16 : Den danske regering og forsvarsministerium har anbefalet valget af Lockheed Martin F-35 som landets fremtidige kampfly. Typevalget er truffet af ekspertudvalg efter også at have evalueret kandidater som Boeing F/A-18E/F Super Hornet og Eurofighter Typhoon. Regeringen anbefaler at anskaffe i alt 27 F-35A CTOL-fly (kontentionel take-off og landing). Typhoon blev bedømt som den næstbedste men dyreste type, efterfulgt af Boeing på tredjepladsen. Hvis gennemført vil anskaffelsen erstatte luftvåbnets F-16AM/BM kampfly. Danmark har været en international partner i F-35 udviklingsprojektet i en årrække.

FG 14/6/16 : Det danske parlament har 9/6/2016 godkendt regeringens anbefaling om anskaffelsen af 27 Lockheed Martin F-35A Lockheed II kampfly. Flyene vil tilgå Skrydstrup Air Base mellem 2021 og 2026 til afløsning af luftvåbnets Lockheed F-16 fly, som udfases frem til 2024. Godkendelsen kommer efter anbefaling fremlagt af den danske regering og forsvarsministerium medio maj 2016. Andre kandidater evalueret af Kampflykontoret omfattede Boeing F/A-18F Super Hornet og Eurofighter Typhoon, men F-35A vandt i alle 4 vurderingskriterier. I løbet af overgangsfasen vil Danmark ikke være i stand til at støtte internationale operationer mellem 2022 og 2024, mens kun et begrænset antal F-35A fly vil være til rådighed for sådanne missioner i årene efter. Men fra 2027 forventes de nye fly at kunne varetage både nationale og internationale opgaver. Danmark planlægger at deltage i en foreslået flerårig anskaffelse sammen med en række andre lande. Det endelige antal fly vil kunne forøges, hvis de økonomiske rammer er til stede, mens kontrakt for de sidste 6 fly først vil blive indgået efter en statusrapport. På dette tidspunkt kan de politiske partier beslutte at anskaffe færre fly, hvis de første eksemplarer ikke er blevet leveret til tiden eller til den forventede pris. Tidligere har Australien, Holland, Italien, Japan, Norge, Storbritannien, Sydkorea, Tyrkiet og USA bestilt F-35 fly.

AFM 8/16 : Alle større partier i det danske parlament har godkendt planerne om at anskaffe 27 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly til afløsning af luftvåbnets aldrende F-16 kampfly 9/6/2016. I alt 139 af Folketingets 179 medlemmer stemte for anskaffelsen. Beslutningen følger efter, at F-35A var blevet typevalgt 12/5/2016. De første 4 fly vil blive leveret i 2021, efterfulgt af 6 stk. i 2022, 7 stk. i 2023, 4 stk. i 2024, 3 stk. i 2025 og de sidste 3 stk. i 2026. Typen vil operere fra Flyvestation Skrydstrup, hvor F-16 flyene opereres af Eskadrille 727 og 730. Sidstnævnte fly udfases i 2024. Den endelige pris for de nye fly fastsættes først efter de endelige kontraktforhandlinger. Inden bestilling af de sidste 6 fly, vil Danmark evaluere programmets status. Hvis de tidligere leveringer ikke er sket til tiden eller på budget, vil et mindre antal fly måske blive bestilt.

AFM 9/20 : Det første Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly [L-001 (c/n AP-1]] til det danske luftvåben blev observeret på produktionslinjen ved Fort Worth, Texas 16/7/2020. Danmark vil modtage i alt 27 F-35A fly.

AFM 3/21 : Det første Lockheed Martin F-35 Lightning II kampfly [L-001] til det danske luftvåben blev rullet ud fra producentens anlæg ved Fort Worth, Texas jan. 2021. Flyet blev efterfølgende overført til Aircraft Final Finish faciliteterne, hvor det vil få påført stealth-belægning og nationale mærker. Luftvåbnet planlægger formelt at modtage de 27 F-35 kampfly fra 2021 til 2026. Det første eksemplar skulle lande i Danmark i 2023. L-001 forventes at blive leveret til Luke AFB, Arizona april 2021, men vil først gennemgå test inden den første flyvning i første kvartal 2021. Vil efterfølgende blive brugt til træning af danske piloter, som skulle foretage deres første flyvninger ved Luke AFB jan. 2021 på amerikanske F-35 fly.

KeyAero 12/3/21 : Det første Lockheed Martin F-35A Lightning II femte-generation multirolle kampfly [L-001 (c/n AP-01] til det danske luftvåben foretog sin første flyvning ved Lockheed Martins's produktionsfaciliteter ved Fort Worth, Texas 8/3/2021. Den danske regering havde godkendt anskaffelsen af 27 eksemplarer af den CTOL-konfigurerede (conventional take-off and landing) F-35A model juni 2016. Typen skal afløse luftvåbnets aldrende Lockheed Martin F-16AM/BM (MLU) Fighting Falcon multirolle kampfly. Lockheed Martin oplyser, at det første F-35A fly efter planen vil blive overdraget til det danske luftvåben under en ceremoni ved Fort Worth 7/4/2021. Flyet vil blive overført til Luke AFB, Arizona senere i 2021, hvor det vil blive brugt til træning af piloter og teknikere. De første F-35A modeller vil ankomme til Danmark fra 2023. Vil blive stationeret ved Flyvestation Skrydstrup i Jylland. Danmark bliver den femte europæiske nation, som modtager F-35 fly efter Holland, Italien, Norge og Storbritannien. Mens de 4 andre lande allerede har F-35 fly i operationel tjeneste på eget territorium, vil Danmark først begynde at flyve med disse stealth kampfly i eget luftrum i 2023.

AFM 5/21 : Det første Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly til det danske luftvåben har foretaget sin jomfruflyvning ved producenten i Fort Worth, Texas. Flyet [L-001 (AP-01)] foretog sin første flyvning 8/3/2021. Efter planen vil flyet efter yderligere 3 testflyvninger med piloter fra Lockheed Martin og US Air Force formelt blive overdraget til Flyvevåbnet ved Fort Worth 7/4/2021. Vil efterfølgende blive overført til Luke AFB, Arizona, hvor træningen af danske piloter vil finde sted. Den første danske pilot vil flyene den første dansk-ejede F-35A model maj 2021. Op til 6 af de 27 danske F-35A fly, som bliver anskaffet, vil forblive ved Luke som del af en pulje brugt til at træne alle F-35 piloter fra partnernationer. De første F-35 fly til det danske luftvåben vil efter planen ankomme til Danmark i 2023.

AFM 6/21 : Lockheed Martin har formelt rullet det første F-35A Lightning II kampfly til det danske luftvåben ud. Flyet [L-001 (AP-01)] blev afsløret under en ceremoni ved producentens produktionsfaciliteter ved Fort Worth, Texas 7/4/2021. Blev sammen med det andet fly [L-002 (AP-02)] fløjet til Luke AFB, Arizona 13/4/2021, hvor danske piloter og teknikere vil blive trænet. Vil blive opereret af US Air Force's 56th Fighter Wing/308th Fighter Squadron Emerald Knights. Eskadrillen var blevet reaktiveret ved Luke 5/12/2018, primært for at træne besætninger fra det danske og hollandske luftvåben. L-001 havde foretaget sin første flyvning 8/3/2021.

SCW 2/2/22 : Det danske luftvåben annoncerede officielt 2/2/22, at Eskadrille 727 bliver den nye enhed med Lockheed F-35A Lightning II kampfly. Eskadrillen er blevet valgt, da det er Flyvevåbnets ældste eksisterende jagereskadrille og har to gange tidligere haft ansvaret for introduktion af nye flytyper. Vil i en overgangsperiode operere med både F-16 Fightning Falcon og F-35A Lightning II kampfly, men det vides ikke, hvor lang denne periode bliver. Samtlige F-35A fly vil blive leveret i perioden 2021 til 2026, mens de første eksemplarer forventes at ankomme til Flyvestation Skrydstrup, Danmark i okt. 2023. De første 4 Lightning II fly bliver opereret af 308th Fighter Squadron Emerald Kings ved Luke AFB, Arizona til træning af besætninger. Danmark har bestilt i alt 27 F-35A fly til brug ved en eskadrille. Efter at Eskadrille 727 nu er blevet valgt, vil den anden jagereskadrille (Eskadrille 730), som var været i dvale siden årsskiftet 2019/20, blive deaktiveret. De nye F-35A fly vil operere fra et nybygget område på basen, hvor Eskadrille 730's bygninger var placeret.

AFM 7/23 : Danmark fik leveret sit syvende F-35A Lightning II kampfly [L-007] ved Luke AFB, Arizona 12/4/2023. Flyet, som nu er underlagt US Air Force's 308th Fighter Squadron, skal støtte træningen af danske piloter og teknikere på basen, indtil det ankommer til Flyvestation Skrydstrup senere i 2023. Vil blive opereret af det danske luftvåbens ældste jagereskadrille, Eskadrille 727. Danmark vil modtage i alt 27 F-35A modeller frem til 2026.

SCW 14/9/23 : De første 4 F-35A Lightning II kampfly til det danske luftvåben (Flyvevåbnet) ankom til Flyvestation Skrydstrup 14/9/2023. Flyene [L-007 (20-5647), L-008 (20-5648), L-009(20-5649) og L-010 (20-5650)] blev ledsaget af et KC-10A tankfly [86-0032] fra US Air Force's 60th AMW ved Travis AFB, Californien. Eskadrille 727 er den nye enhed med Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly. Enheden var blevet udvalgt, da det er luftvåbnets ældste eksisterende jagereskadrille og har 2 gange tidligere introduceret nye flytyper. Eskadrillens symbol er Thors hammer Mjølner, mens mottoet er Volat percutit Revertitur (Winged to Strike hard to Return).