Grækenland | Luftbaser
|
|
|
|
SCW 24/8/24 : 1st og 2nd TEEP (Tagma Epithetikon Elikopteron/Attack Helicopter Battalion) under EAS (Elliniki Aeroporia Stratou/Hellenic Army Aviation) og alle andre enheder stationeret ved Stefanovikio luftbasen er blevet flyttet. Basen i Thessalien blev oversvømmet under stormen Daniel 8.-9 sept. 2023. En række AB205, UH-1H og Apache helikoptere blev delvist dækket af vand. Desuden menes et stort antal OH-58D Kiowa helikoptere at have været under vedligeholdelse på basen, hvor de blev fanget i hangarer. Stefanovikio husede 19 tilbageværende AH-64A+ Apache fra 1st TEEP samt ni tilbageværende AH-64DHA Apache kamphelikoptere fra 2nd TEEP, der udgør grundstammen af kampkraften ved hærens flyvetropper. Flyvedygtige helikoptere fra bataljonerne er efterfølgende blevet oversluttet til Alexandria og Larissa. Det er blevet bekræftet, at mindst syv helikoptere er gået tabt under oversvømmelserne, men det reelle antal af svært beskadigede eller afskrevne helikoptere formodes at være langt højere. Stafenovikio har mistet sin status som luftbase permanent. Det vides endnu ikke, hvad der skal ske med de forflyttede bataljoner, men i den nærmeste fremtid vil de fortsætte deres operationer fra det græske luftvåbens faciliteter ved Larissa og hærens faciliteter ved Alexandria. Foreløbig er der blevet observeret OH-58 helikoptere ved Alexandria og Apache helikoptere ved Larissa.