Norge | Lockheed Martin F-35A Lightning II

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
56th Fighter Wing (LF) 62nd Fighter Squadron Spikes Luke AFB, AZ F-35A (10) træning
132 Luftving 332 Skvadron Ørland Hovedflystasjon [1] F-35A (24) 11/2017
338 Skvadron > 331 Skvadron Ørland F-35A -
331 skvadron Ørland Hovedflystasjon F-35A -

[1] QRA-detachement ved Evenes

JDW 18/02 x: Den norske forsvarsstab anbefaler valget af F-35 JSF som afløser for luftvåbnets F-16 kampfly fra ca. 2012-15. Forsvarsindustrien anbefaler derimod Eurofighter Typhoon Tranche 3.

AFM 1/09 x: Den norske regering har 20/11/2008 typevalgt Lockheed Martin F-35 Lightning II JSF som den foretrukne afløser for luftvåbnets F-16 kampfly. Vandt over rivalen Saab Gripen NG, mens Eurofighter Typhoon tidligere har trukket sig fra konkurrencen. Norge forventes at bestille 48 F-35A CTOL-fly.

AFM 8/11 x: Det norske parlament godkendte anskaffelsen af 4 F-35A Lightning II JSF kampfly fra Lot 8 16/6/2011. Flyene leveres i 2016 til Eglin AFB, Florida. De første operationelle fly forventes at være i tjeneste i 2018. Det norske luftvåben vil efter planen modtage i alt 56 F-35A fly, men den endelige styrkestruktur er fortsat under diskussion.

AFM 8/12 x: Det norske forsvarsministerium godkendte en ordre for de 2 første Lockheed Martin F-35A Lightning JSF kampfly 15/6/2012. De næste 2 fly forventes bestilt i 2016 og vil blive brugt til træning i USA som del af fælles træningscenter. Vil blive efterfulgt af op til yderligere 48 F-35A fly fra 2017, som stationeres ved Ørland i det centrale Norge. Desuden vil der blive opretholdt en fremskudt base ved Evenes i den nordlige del af landet.

AFM 5/13: Det nye Kongsberg Joint Strike Missile (JSM) blev monteret på et F-35 Lightning II kampfly for første gang 27/2/2013. Skete ved Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, Texas. Fase 2-udviklingen af JSM blev godkendt af det norske parlament 2011. Typen er det eneste langtrækkende sømålsmissil, som kan medføres i flyets interne våbenrum. Norge har planer om at anskaffe op til 52 F-35A kampfly til luftvåbnet fra 2017.

FG 21/6/13 x: Det norske parlament har godkendt den planlagte anskaffelse af de første 6 operationelle F-35A Joint Strike Fighter kampfly fra Lockheed Martin. Flyene bliver del af 9. produktionsparti og leveres fra 2019. Norge bekræftede tidligere i år plan om at anskaffe op til 48 operationelle fly efter 4 træningsfly.

FG 16/10/13 : Norge ønsker at anskaffe yderligere 6 Lockheed Martin F-35A Joint Strike Fighter fly som del af budgettet for FY2014. Flyene vil blive leveret i 2018 og supplerer 10 fly bestilt tidligere. I alt 52 F-35A fly er planlagt.

AFM 2/14 : Det norske parlaments udenrigs- og forsvarskomité har godkendt anskaffelsen af yderligere 6 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly til luftvåbnet 11/12/2013. Flyene vil blive leveret i 2018. Ifølge en revideret leveringsplan vil luftvåbnet modtage 6 fly om året fra 2017>2024. Vil dermed modtage i alt 52 fly, men hvert års kontrakt skal godkendes separat.

AFM 4/15 : De første større komponenter til det første Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly [AM-1] til det norske luftvåben er blevet samlet ved fabrikken i Fort Worth, Texas 6/2/2015. Flyet forventes at blive leveret til Norge i efteråret 2015, hvorefter det overføres til pilottræning ved Luke AFB, Arizona. Norge har planer om at anskaffe i alt 52 F-35A kampfly, hvoraf de første 2 blev finansieret 15/6/2012. Disse fly bliver produceret som del af Low Rate Initial Production Lot VII kontrakten indgået 27/9/2013. Syv norske firmaer leverer komponenter til F-35.

AFM 6/15 : Det første Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly [AM-1] til det norske luftvåben, som er under samling ved fabrikken i Fort Worth, Texas, stod for første gang på eget understel 9/4/2015. Vil efterfølgende få monteret de dobbelte halefinner, radar, motor og andre interne systemer. Det næste fly [AM-2] er også på produktionslinjen i Texas og begge fly forventes overdraget til Norge ved årets udgang. Begge vil blive brugt til træningsopgaver ved Luke AFB, Arizona. Et tredje fly er på et tidligt produktionstrin og ville rullet ud fra produktionslinjen næste år. Vil samme med det fjerde fly blive leveret til Norge i 2016. Norge vil efter planen anskaffe i alt 52 F-35A fly, hvoraf de første 4 fly til træningsopgaver blev bestilt i 2011. I 2013 godkendte det norske parlament det første større produktionsparti på 12 fly til levering 2017>2018. Anskaffelsen af de næste 6 fly til levering i 2019 blev godkendt dec. 2014. Dermed er der bestilt i alt 22 F-35A fly.

FG 23/9/15 : Lockheed Martin præsenterede det første F-35A Lightning II multirolle kampfly [AM-1] til det norske luftvåben ved samlefabrikken i Fort Worth, Texas 22/9/2015. Typen, som skal afløse de aldrende F-16 kampfly i løbet af de næste 10 år, vil opnå operationel status i 2025. Norge ønsker at anskaffe i alt 52 F-35A fly, hvoraf 22 stk. allerede er blevet bestilt. Det første fly vil blive overført til Luke AFB, Arizona, hvor det skal bruges til træningsopgaver fra jan. 2016. Det næste fly [AM-2] vil blive leveret senere i år, efterfulgt af 2 mere til Luke AFB senere. Det første af 48 operationelle fly vil ankomme til Norge i 2017 for at opnå foreløbig operationel status i 2019. Norge tilsluttede sig Joint Strike Fighter udviklingsprogrammet i 2008 og har efterfølgende forøget sine anskaffelsesplaner. Lockheed Martin vil forøget produktionen fra de nuværende 45 fly om året til 120 stk. i 2019. I løbet af de næste 4 år vil 17 nye lokaliteter over hele verden modtage F-35 fly og flåden af aktive fly forøges fra omkring 150 fly til 500 stk. i 2019. Danmark og Canada har dog endnu ikke besluttet, om de vil forblive i programmet og anskaffe F-35 kampfly. USA, som ønsker at anskaffe i alt 3.170 F-35 fly, forventes at indgå en 3-årig kontrakt i 2018.

AFM 10/15 : Lockheed Martin har samlet alle større komponenter af det første F-35A Lightning II kampfly [AM-1] til det norske luftvåben. Flyet blev rullet ud fra fabrikken ved Fort Worth, Texas 19/8/2015 og skal nu færdigproduceres forud for testforløb og den første flyvning. Vil blive overført til Luke AFB, Arizona senere i år for at blive del af US Air Forces' pilottræningsprogram for både amerikanske og internationale lande. AM-1 er det første af 4 norske fly under produktion ved Fort Worth, hvoraf det næste (AM-2) allerede er færdigsamlet. De sidste fly (AM-3 og AM-4) er ved at få monteret vinger og den forreste del af skroget. I slutningen af september bliver deres større komponenter samlet.

AFM 11/15 : Norge modtog sit første Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly under en ceremoni ved fabrikken i Fort Worth, Texas 22/9/2015. Flyet [5087 (AM-1)] var blevet rullet ud fra produktionslinjen 19/8/2015 og overflyttes til Luke AFB, Arizona senere i år for at indgå i pilottræningsprogrammet for både USAF og andre landes luftvåbner. I alt 4 fly er under produktion til det norske luftvåben, som planlægger at anskaffe i alt 52 fly af denne type. Foreløbig har det norske parlament godkendt købet af 22 stk. Det næste fly [AM-2] vil blive leveret til Luke i efteråret 2015, efterfulgt af det tredje [AM-3] og fjerde fly [AM-4] i 2016. Det første Lightning II fly vil ankomme til Norge i 2017, efterfulgt af 6 fly om året frem til 2024. Typen skal stationeres ved Ørland Main Air Station i den centrale del af landet, med en fremskudt operationsbase ved Evenes lufthavnen i nord. Flyene forventes at blive operationelle mellem 2019 og 2025.

AFM 12/15 : Lockheed Martin gennemførte den første flyvning med et F-35A Lightning II JSF kampfly til det norske luftvåben ved NAS Fort Worth Joint Reserve Base, Texas 6/10/2015. Flyet [5088 (AM-2)], som var det andet fly produceret for Norge, vil sammen med det første [5087 (AM-1)] gennemgå testforløb, inden de overføres til pilottræningsopgaver ved Luke AFB, Arizona nov. 2015. Det første norske F-35A kampfly blev rullet ud fra produktionslinjen 19/8/2015, inden det blev formelt præsenteret ved Fort Worth 22/9/2015. De første fly forventes at ankomme til Norge i 2017 til afløsning af luftvåbnets aldrende F-16 kampfly. Typen forventes at opnå operationel status i 2019 og fuld kapacitet i 2025. Det norske parlament har foreløbig godkendt anskaffelsen af de første 22 F-35A fly fra 52 stk. planlagt. Det sidste fly vil efter planen blive leveret i 2024. Flyene vil operere fra Ørland Main Air Station i den centrale del af Norge, med en fremskudt operationel base ved Evenes i den nordlige del af landet. Yderligere 2 F-35A fly [AM-3 og AM-4] er under produktion til det norske luftvåben og vil blive leveret i 2016.

AFM 1/16 : De 2 første Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly [5087 (AM-1; 13-5087) og 5088 (AM-2; 13-5088)] fra det norske luftvåben blev leveret til Luke AFB, Arizona 10/11/2015. Det første fly var blevet præsenteret ved fabrikken i Fort Worth, Texas 22/9/2015. Den første flyvning (med 5088) blev gennemført 6/10/2015. Piloter fra Australien, Holland, Israel, Italien, Japan, Sydkorea og Tyrkiet vil også modtage træning ved Luke AFB. I alt 32 F-35 fly er ankommet til basen, som efter planen vil have 6 jagereskadriller og 144 fly i 2024. Norge vil stationere i alt 7 F-35A fly her.

AFM 2/16 : Den første træningsflyvning med en norsk pilot i et F-35A Lightning II kampfly [5088] fra det norske luftvåben blev gennemført ved Luke AFB, Arizona 14/12/2015. Piloten indgår i USAF's 62nd Fighter Squadron Spikes. De 2 første norske F-35A fly [5087 og 5088] var blevet overført fra fabrikken ved Fort Worth, Texas til Luke AFB 10/11/2015. Tidligere har også Australien overført F-35A fly til træningsbasen.

AFM 9/16 : Det fjerde F-35A Lightning II kampfly [5110/AM-03; 14-5110] blev leveret til det norske luftvåben ved Luke AFB, Arizona 27/7/2016. Var det tredje produktionsfly, men det vides ikke, hvornår det fjerde produktionseksemplar [5111/AM-04; 14-5111) var blevet leveret. Sidstnævnte fly havde foretaget sin første flyvning ved Fort Worth, Texas 9/6/2016. De 2 første norske fly [5087/AM-01 (13-5087) og 5088/AM-02 (13-5088)] var ankommet til Luke AFB 10/11/2015. Alle 4 fly opereres af US Air Force's 62nd Fighter Squadron Spikes under 56th Fighter Wing. Det første fly vil blive overført til 338 Skvadron ved Ørland Air Base i 2017.

FG 12/10/16 : Den norske regering har fremlagt forsvarsplan til godkendelse, som kunne omfatte en blokanskaffelse af yderligere 12 Lockheed Martin F-35A kampfly til levering i 2021 og 2022. Dermed ville i alt 40 fly af denne fly være på bestilling, kun 12 mindre end luftvåbnets samlede behov. F-35 Joint Programme Office (JPO) arbejder på at samle anskaffelsen af hundredvis af F-35 fly spredt ud over to eller tre år fra 2018 til 2020 i en enkelt ordre. Men samtidig vil den amerikanske regering først godkendte flerårige anskaffelser efter at et våbenprogram har afsluttet IOT&E-fasen (initial operational test and evaluation). Men dette forventes tidligst at ske i 2018. I modsætning til en flerårig anskaffelse vil et blokkøb ikke låse USA eller de internationale partnere til faste ordrer. Men det vil give Lockheed Martin's forsyningskæde et overblik over fremtidige behov. Norge er den første F-35 kunde, som har anmodet om tilladelse til et blokkøb.

AFM 12/16 : Den norske regering har afsat midler til yderligere 12 Lockheed Martin F-35A kampfly i udkast til forsvarsbudget for 2017. Forslaget blev fremsat af landets forsvarsminister 11/10/2016. Kontrakter for de nye fly vil blive indgået 2018-2020, med levering i 2021 og 2022. Norge har planer om at anskaffe i alt 52 F-35A fly, hvoraf i alt 40 stk. vil være på bestilling efter den nye ordre.

AFM 8/17 : Det sjette Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly [AM-6; 5146] til det norske luftvåben foretog sin første flyvning ved Fort Worth, Texas 5/5/2017.

AFM 1/17 : De 3 første F-35A Lightning II kampfly til det norske luftvåben ankom til Ørland Flyvestation 3/11/2017 efter flyvning fra Lockheed Martin's fabrik ved Fort Worth, Texas. De 3 eksemplarer [5148 (AM-08, 15-5148), 5149 (AM-09, 15-5149) og 5150 (AM-10, 15-5150)] blev officielt leveret under ceremoni på basen 10/11/2017. Norge har foreløbig modtaget 10 F-35A fly, hvoraf de 3 fly nu er ankommet til landet. De 7 andre fly er stationeret ved Luke AFB, Arizona, hvor de bruges til træningsopgaver. Har planer om at anskaffe i alt 52 fly, hvoraf 4 forbliver i USA permanent. Fra 2018 frem til og med 2024 vil der blive leveret 6 fly om året.

NTB/NRK 30/10/17 : De tre første F-35 kampfly vil efter planen ankomme til Norge torsdag, hvis vejret tillader det. Flyene bliver fløjet til Norge af amerikanske piloter. De tre fly vil lande ved Ørland omkring kl. to torsdag 2. november [2017], oplyser chefen for kampflyprogrammet, generalmajor Morten Klever. Det afhænger imidlertid af vejret og ifølge Klever forventes der regn og blæst. Overtagelsesceremonien for flyene afholdes omkring en uge senere, 10. november. Ine Marie Eriksen Søreide, den daværende forsvarsminister, var meget imponeret over arbejdet udført på flybase, da hun var på besøg i slutningen af august. "Sikken et arbejde I har gjort – og gør. At vi kan stå her i dag, bare to efter et at spaden blev sat i jorden, er ikke mindre end et lille mirakel. Det at I arbejder så intenst og godt, som I gør, det bygger vores forsvarsevne", sagde hun. I begyndelsen af august kunne Luftforsvaret flytte ind i den 10.000 kvadratmeter store eskadrillebygning. Derefter blev forsyningsbygningen for forsvarets logistikorganisation færdiggjort. Også vedligeholdelsesbygning for F-35 og en forlænget rullebase står klar inden de første fly lander. Desuden omfatter projekterne bl.a. bygning af forlægninger til mandskab og officerer og opgraderinger af infrastrukturen. "Det bliver en kæmpestor dag, når vi er klar til at tage imod vores første fly, som skal udgøre den fremtidige kampkraft i Luftforsvaret og Forsvaret", siger Søreide. Byggearbejdet ved Ørland vil pågå frem til og med 2020. Frem til i dag er der blevet investeret godt og vel 3,4 mia. kroner. I årene fremover skal der investeres yderligere 6,4 mia. i udviklingen af kampflybase. "Som professionel ejendomsaktør har arbejdet med at udvikle Ørland flyvestation og kampflybase haft en stor betydning for Forsvarsbygg som organisation. Vi har udviklet os med opgaven, og det vi lærer, tager vi med os ind i det videre arbejde for at ombygge forsvarsevne, siger Thorbjørn Thoresen, direktør Forsvarsbygg. Til NRK uddyber Søreide, at det nye trusselsbillede i høj grad har præget tænkningen omkring langtidsplanerne, bl.a. med tanke på, hvor meget bedre man skal beskytte baser i dag end for 10-15 år siden. "Det oprindelige projekt, som blev påbegyndt i 2012, måtte revideres fordi sikkerhedssituationen kræver en bedre beskyttelse", siger hun.

AFM 14/11/17 : Det norske luftvåben har gennemførte de første lokale flyvninger med Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly, efter at en trio af disse femte-generation fly var landet ved Ørland luftbasen tidligere i denne måned. De første eksemplarer fra en endelig flåde på i alt 52 CTOL-versioner (convetional take-off and landing) blev formelt overdraget under ceremoni på basen 10/11/2017, efter at Defence Material Agency havde godkendt flyene. De tre F-35A fly [5148-5150] var landet ved Ørland 3/11/2017 efter en leveringsflyvning fra Lockheed Martin's produktionsfaciliteter ved Fort Worth, Texas gennemført af amerikanske piloter. Typen skal afløse luftvåbnets eksisterende F-16 kampfly. Norge har foreløbig modtaget i alt ti F-35 fly, inkl. fire stk. der permanent vil forblive ved US Air Force's Luke AFB, Arizona til støtte for den norske og multinationale pilottræning. I alt syv modeller er pt. i tjeneste ved Luke AFB. Det næste skridt bliver at gøre flyene kampklare og typen forventes at opnå foreløbig operationel status (IOC/initial operating capability) i løbet af 2019. Fuld operationel status forventes i 2025. Ifølge det norske forsvarsministerium vil Norge modtage seks F-35 fly årligt fra 2018 til og med 2024. Lockheed Martin annoncered leveringen af en fuld-mission simulator for F-35 modellen til Norge 6/11/2017. Desuden bliver der udviklet en ombygning af flyene med en bremsefaldskærm for at understøtte de norske operationer på korte og overisede landingsbaner, som skal testes ved Eielson AFB i Alaksa senere i 2017. Desuden bliver de norske fly bevæbnet med Joint Strike Missile, som er under udvikling ved Kongsberg Defence Systems. Det fire meter lange missil med en vægt på 416 kg vil blive medført i F-35 flyenes interne våbenrum og vil være i stand til at angribe mål på land og til søs over en afstand på 277 km. Mere end et dusin norske firmaer deltager i leveringen af F-35 fly, lige fra produktion af komponenter til levering af serviceydelser på tværs af programmet.

AFM 7/18 : Yderligere 3 F-35A Lightning II kampfly til det norske luftvåben er ankommet til Norge. Flyene [5205 (AM-11/15-5205), 5206 (AM-12/15-5206) og 5207 (AM-13/15-5207)] forlod Lockheed Martin ved Fort Worth, Texas 22/5/2018 og ankom til Ørland Main Air Station senere samme dag. De første 3 eksemplarer [5148, 5149 og 5150] var ankommet til Ørland 3/11/2017. 7 andre F-35A fly [5087, 5088 5110, 5111, 5145, 5146 og 5147] opereres af US Air Force's 62nd Fighter Squadron ved Luke AFB, Arizona for at træne norske piloter. Norges næste fly [5208 (AM-14/15-5208)] foretog sin første flyvning ved Fort Worth 29/5/2018 og det norske luftvåben er ved at gennemføre operationelle test af typen under lokale forhold. Typen forventes at opnå foreløbig operationel status ultimo 2019, efterfulgt af fuld operationel status 2025. I alt 52 F-35A fly er planlagt med levering af 6 fly om året frem til 2024.

AFM 8/18 : Den seneste testfase af Kongsberg Joint Strike Missile (JSM) er blevet afsluttet ved Edwards AFB, Californien. Afprøvningen blev gennemført af et fælles team af ingeniører og piloter fra US Air Force samt personel fra den norske regering og industri. JSM, som er designet til at blive båret i det interne våbenrum på F-35A kampfly, kan bruges mod både land- og sømål. Under den seneste test blev missiler medført af F-16 kampfly fra US Air Force's 416th Flight Test Squadron (FLTS), Den næste fase vil omfatte integration af våbnet på F-35A fly. Udviklingen af JSM begyndte ved Edwards i 2015, inkl. test på jorden og testaffyringer, i første omgang uden brug af motorerne og uden sprænghoved. Samtlige testaffyringer fandt sted ved Utah Test and Training Range.

AFM 11/18 : Yderligere 3 F-35A kampfly [5208 (AM-14, 15-5208), 5209 (AM-15) og 5210 (AM-16)] er blevet leveret til det norske luftvåben. Flyene ankom til Ørland Air Station 21/9/2018, hvilket bragte antallet af F-35A fly på denne base op til 9 stk. Er de sidste eksemplarer, som leveres i 2018. De 3 første norske F-35A fly var ankommet til Ørland 3/11/2017 [5148, 5149 og 5150], mens 7 andre fly [5987, 5088, 5110, 5111, 5145, 5146 og 5147] bruges til træning af norske piloter som del af US Air Force's 62nd Fighter Squadron ved Luke AFB, Arizona. Yderligere 3 F-35A fly [5205 (AM-11, 15-5205), 5206 (AM-12, 15-5206) og 5207 (AM-13, 15-5207)] ankom til Norge 22/5/2018. Norge har planer om at anskaffe i alt 52 F-35A fly, som vil blive leveret med en rate på 6 eksemplarer om året frem til 2024.

AFM 11/19 : Yderligere 3 F-35A kampfly [AM-20, AM-21 og AM-22] til det norske luftvåben ankom til Ørland luftbasen 12/9/2019 efter færgeflyvning fra Fort Worth, Texas. Dermed har Norge modtaget i alt 22 fly af denne type, inkl. 15 eksemplarer i Norge og 7 stk. i USA.

AFM 1/20 : Det norske luftvåbens F-35A kampfly opnåede foreløbig operationel status (IOC/initial operational capability) 6/11/2019. Er den tredje europæiske nation, som har nået denne milepæl for sine Lightning II fly. Efter at have modtaget 15 eksemplarer, opnåede Luftforsvaret IOC ved at validere, at flyene kan operere uden for deres primære operationsbase ved Ørland under en periode udsendt til Rygge, hvor 50 af i alt 52 planlagte flyvninger blev gennemført. I løbet af de sidste 2 år har luftvåbnet gennemført OT&E-missioner (operational testing and evaluation) under specielle norske forhold, inkl. vinterforhold, i den nordlige del af landet samt samarbejde med hæren, flåden og specialstyrker. I 2020 vil Norges F-35 fly blive udsendt til Island for at varetage luftpatruljeringsopgaver på vegne af NATO. Endeligt i 2022 vil Luftforsvaret havde opbygget nok F-35 fly, piloter og teknikere i landet til at F-35 kan overtage afvisningsberedskabet ved Evenes i den nordlige del af Norge.

AFM 7/20 : Yderligere 3 F-35A kampfly [5384 (AM-23), 5385 (AM-24) og 5386 (AM-25)] til det norske luftvåben har forladt Lockheed Martin's fabrik ved Fort Worth og ankom til Ørland flystasjon i Norge 26/5/2020. Den forrige levering omfattede 3 fly [AM-20, AM-21 og AM-22], som ankom til Ørland 12/9/2019. De 3 nye fly slutter sig til flåden på 22 eksemplarer, hvoraf 7 stk. er stationeret ved Luke AFB, Arizona og 15 fly ved 332 Skvadron, Ørland. Lightning II flyene forventes at opnå fuld operationel status ved det norske luftvåben (Luftforsvaret) i 2025 og en anskaffelse af i alt 52 fly er planlagt.

AFM 11/20 : Yderligere 3 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly [5387/AM-26, 5388/AM-27 og 5389/AM-28] til det norske luftvåben ankom til Norge 27/9/2020. Dermed er i alt 28 fly af denne type nu i tjeneste. Flyene landede ved Ørland Air Base efter leveringsflyvning fra Fort Worth, Texas. Ud af de 28 F-35A fly i tjeneste ved luftvåbnet bliver 21 stk. opereret af 332 Squadron, mens de 7 andre er placeret ved Luke AFB, Arizona til træningsformål. Norge har planer om at anskaffe i alt 52 F-35A modeller. Lightning II flyene vil overtage Norges afvisningsberedskab fra 2022, hvorfra landets Lockheed Martin F-16AM/BM (MLU) Fighting Falcon kampfly bliver udfaset. De nye fly forventes at opnå fuld operationel status i 2025, efter at typen opnåede foreløbig operationel status ved det norske luftvåben 6/11/2019. Havde gennemført den første udsendelse tidligere i 2020 til støtte for NATO's Icelandic Air Policing Mission, og vil efter planen gennemføre en lignende udsendelse i 2021.

KeyAero 13/8/21 : Yderligere 3 Lockheed Martin F-35A Lighting II femte-generation multirolle kampfly til det norske luftvåben ankom til Norge 11/8/2021. Dermed er i alt 31 fly af denne type blevet leveret.

AFM 10/21 : Yderligere 3 F-35A Lightning II kampfly til det norske luftvåben er ankommet til Norge, hvormed luftvåbnets flåde er blevet forøget til 31 eksemplarer. Dette parti [5501 (AM-29), 5502 (AM-30) og 5503 (AM-31)] forlod Fort Worth, Texas 11/8/2021 og ankom til Ørland Hovedflystasjon (Main Air Station) senere samme dag. Ud af de 31 fly er 21 stk. stationeret i Norge, mens yderligere 10 fly bruges til træning i USA. Norge er fortsat ved at indfase F-35A til operationel tjeneste og træningen af personel relateret til typen fortsætter som normalt ved Luke AFB, Arizona. F-35A forventes at opnå fuld operationel status (FOC/initial operational capability) i 2025, efter at luftvåbnets Lightning II styrke havde nået foreløbig operationel status (IOC/initial operational capability) 6/11/2019. Flyene skal overtage NATO's kampflyberedskab fra Evenes Flystasjon jan. 2022. Typen gennemførte sin første udsendelse til støtte for NATO's Icelandic Air Policing mission primo 2020. I efteråret 2021 vil norske F-35A fly og tilhørende personel gennemgå WIC-processen (Weapon Instructor Course) i Holland. Fra 2022 vil Lightning II fly overtage Norges eget afvisningsberedskab (QRA/quick reaction alert) fra Evenes, når det norske luftvåben vil begynde udfasningen af sin flåde af F-16AM/BM (MLU) Fighting Falcon kampfly. Norge har planer om at anskaffe i alt 52 F-35A fly til støtte for forskellige militæroperationer i luften, på land og til søs med både norske og allierede styrker. Yderligere 3 fly forventes at ankomme til Norge inden udgangen af 2021.

KeyAero 17/12/21 : Yderligere 3 Lockheed Martin F-35A Lightning II multirolle kampfly er ankommet til Norge. Dermed er det norske luftvåbens flåde af denne type 5-generation kampfly med stealth-egenskaber vokset til 34 stk. Flyene [5504 (c/n AM-32), 5505 (c/n AM-33) og 5506 (c/n AM-34)] forlod Lockheed Martin's F-35 produktionsfaciliteter ved Fort Worth, Texas og landede ved Ørland Hovedflystasjon (Main Air Station) i Trøndelag, Norge 9/12/2021. 24 af de i alt 34 leverede F-35A fly er placeret i Norge, mens de sidste 10 stk. opholder sig i USA. Typen er fortsat under indfasning ved luftvåbnet, mens træningen af piloter og teknikere fortsætter som normalt ved Luke AFB, Arizona. Typen opereres i Norge af 332 Skvadron, som ligeledes deltager i træningen af piloter og støttepersonel. F-35A opnåede foreløbig operationel status (IOC/initial operational capability) i Norge 6/11/2019 og gennemførte modellens første udsendelse til støtte for NATO's Icelandic Air Policing-mission primo 2020. Flyene vil formelt overtage det norske afvisningsberedskab (QRA/Quick Reaction Alert) ved Evenes 1/1/2022, som i øjeblikket varetages af det norske luftvåbens Lockheed Martin F-16AM/F-16BM (MLU) Fighting Falcon kampfly fra Bodø. Norge vil efter planen udfase sine tilbageværende F-16AM/BM kampfly inden udgangen af 2021. Frem til at typen efter planen opnår fuld operationel status (FOC/full operationel capability) i 2025, vil flyene deltage i fælles træningsøvelser og integration med både norske og allierede styrker. Norge har planer om at anskaffe i alt 52 Lightning II kampfly af F-35A versionen til konventionel start og landing (CTOL/conventional take-off and landing). Vil i tjeneste ved det norske luftvåben blive brugt til støtte for både norske og allierede styrker under en række af forskellige operationer i luften, på land og til havs. Med ankomsten af de seneste fly er leveringen af 6 F-35 fly om året blevet opretholdt.

SCW 6/1/22 : Det norske luftvåbens F-35A Lightning II kampfly overtog officielt afvisningsberedskabet fra F-16AM/BM Fighting Falcon modellen 6/1/2022. Samtidig er opgaven blevet flyttet til Evenes luftbasen. Samtidig er den norske flåde af F-16 kampfly blevet udfaset efter 42 års tjeneste. Fighting Falcon flyene har i de seneste årtier varetaget afvisningsberedskabet fra Bodø luftbasen i den nordlige del af landet. Evenes luftbasen, som ligger lidt længere nordpå, er ved at blive udvidet for at huse både F-35A fly og den kommende flåde af Boeing P-8A Poseidon MPA-fly (Maritime Patrolling Aircraft).

AFM 2/22 : Yderligere 3 F-35A Lightning II kampfly er levet leveret til Norge, hvorefter det norske luftvåben råder over en flåde på 34 stk. Flyene blev overført fra Fort Worth, Texas til Ørland Hovedflystasjon (Main Air Station) 9/12/2021 for at slutte sig til 322 Skvadron (Squadron). Det norske luftvåbens F-35A fly er fordelt med 24 eksemplarer i Norge, mens de sidste 10 opholder sig i USA til træning af personel ved Luke AFB, Arizona. De norske F-35A fly opnåede indledende operationel status (IOC | Initial operational capability) 6/11/2019. Typen gennemførte sin første udsendelse til støtte for NATO's Icelandic Air Policing-mission primo 2020. Fra 1/1/2020 vi F-35A formelt overtage Norges nationale afvisningsberedskab (QRA | Quick Reaction Alert) fra Evenes luftbasen. Afløser i denne mission det første luftvåbens F-16AM/BM kampfly, som løste opgaven fra Bodø. De resterende F-16AM/BM fly vil efter planen blive udfaset inden udgangen af 2021. Frem til typens fulde operationelle status (FOC | Full operational capability), som forventes at blive opnået i 2025, vil flyene blive brugt til fælles træning og integration med både norske og allierede styrker. Norge ønsker at anskaffe i alt 52 F-35A fly.

AFM 6/22 : Som en afløser for det norske luftvåbens (RNoAF) flåde af F-16AM/BM Fighting Falcon kampfly, besluttede Norge at anskaffe 52 nye Lockheed Martin F-35A Lightning II fly 29/11/2008. Men først 15/6/2012 annoncerede det norske forsvarsministerium finansieringen af de første 2 F-35A fly, som blev leveret til Luke AFB, Arizona 10/11/2015. Den norske træning af piloter og jordpersonel finder sted på denne amerikanske luftbase, hvor der nu er stationeret 10 F-35A fly. I alt 6 F-35A fly vil blive leveret hvert år frem til 2024. Typen forventes at opnå fuld operationel status i 2025, når samtlige fly er blevet leveret. Efter at de første 3 F-35A modeller landede på norsk jord 3/11/2017, begyndte det norske luftvåben at teste flyene under de barske vejrforhold i Norge. Flyene er de mest nordligt stationerede F-35A fly i verden og vil i kraft heraf blive mødt med af et ekstremt miljø under deres tjeneste. Det norske luftvåben erklærede 6/11/2019, at flyene havde opnået foreløbig operationel status. Derefter gennemførte luftvåbnets intensive operationelle test og evalueringer (OT&E | operational testing and evaluation) om vinteren, hvor flyene opererede i samarbejde med den norske hær, flåden og specialstyrker. Under testen blev F-35A fly og udrustning bl.a. udstationeret fra Ørland Air Station til Rygge Air Station. Både 332 Skvadron og Testing, Training and Tactics (TTT) Squadron er stationeret ved Ørland med tilsammen 22 fly. Den første operationelle enhed, 332 Skvadron var blevet dannet 1/8/2018 og opnåede foreløbig operationel status i 2019. Yderligere en eskadrille, 331 Skvadron, vil på et senere tidspunkt blive dannet ved Ørland. TTT Squadron tester og implementerer ny taktik, våben og systemer for F-35A flyene og har desuden ansvaret for F-35 simulatorer. Enheden råder ikke over egne F-35 fly, men enhedens piloter er fortsat i aktiv tjeneste ud over deres opgaver ved TTT Squadron. Ørland i det sydlige Norge, som er luftvåbnets primære operationsbase for F-35 fly, har gennemgået en massiv renovering og modernisering inden flyenes ankomst.

AFM 10/22 : Yderligere 3 Lockheed Martin F-35A Lightning II kampfly [5664, 5665 og 5666] er blevet leveret til det norske luftvåben. Flyene ankom til Ørland Main Air Station 24/8/2022 efter leveringsflyvning fra fabrikken i Fort Worth, Texas. Dermed har det norske luftvåben modtaget i alt 37 fly af denne type, mens yderligere 3 stk. vil blive overført i 2022. I alt 52 eksemplarer er planlagt.