Udsnit af portræt
malet af Anton van Dyck, Louvre, Paris. |
Engelsk konge
1625-1649, af slægten Stuart. Gift med Henriette Marie. Blev efterfulgt
af sine sønner Charles II (Karl
II) og James II.
- La
Rochelle, 1627-28
- Ile
de Ré, 1627
- Newburn,
1640
- Engelske
Borgerkrig, 1642-51
- Edgehill,
1642
- Brentford,
1642
- Grantham,
1643
- Stratton,
1643
- Chalgrove
Field, 1643
- Adwalton
Moor, 1643
- Roundway
Down, 1643
- Newbury
I, 1643
- Cheriton,
1644
- Selby,
1644
- Cropredy
Bridge, 1644
- Marston
Moor, 1644
- Lostwithiel,
1644
- Tippermuir,
1644
- Newbury
II, 1644
- Inverlochy,
1645
- Auldearn,
1645
- Naseby,
1645
- Alford,
1645
- Langport,
1645
- Kilsyth,
1645
- Philiphaugh,
1645
- Stow-on-the-Wold,
1646
- Preston
I, 1648
Engelsk konge
1625-49. Ville gennemføre Stuarternes enevoldspolitik mod parlamentet,
der ikke sammenkaldtes 1629-40. Støttede stats-kirkens forfølgelse
af puritanerne, hvorved den religiøse og politiske opposition samledes
under Cromwell.
Pengemangel tvang ham til at indkalde parlamentet ("Det lange Parlament"
1640-53), hvis modstand han ville knække ved et kup; svaret blev
1642 borgerkrig: Kavalererne mod Rundhovederne. Kongen tabte og henrettedes
30. januar 1649.
|
Børn:
Charles II
James II
|
| |
Karl I (Charles)(1600-49), konge i England 1625-49, søn af Jakob I og Anna af Danmark, fik en udmærket opdragelse, dog i noget ensidig teologisk retning, var samvittighedsfuld og sparsommelig, men manglede ganske herskerevner, kunne ikke rette sig efter andres indsigt, var smålig, snæversynet og opfyldt af store tanker om kongedømmets rettigheder. Dette sidste bragte ham i evindelige kampe med parlamentet og derigennem med folket, der energisk krævede indflydelse på styrelsen, særlig den finansielle. Hertil kom yderligere den religiøse modsætning, idet Karl ved sit giftermål med Henriette Marie (s.d.) af Frankrig havde lovet at lindre de engelske katolikkers stilling, hvad der stred mod tidligere løfter af ham til parlamentet. Efter mordet på hans yndling Buckingham (s.d.) og efter at have opløst flere parlamenter besluttede Karl sig til at regere uden parlament. Dette gennemførte han i 11 år (1629-40) dels ved at holde sig uden for trediveårskrigens kampe, dels ved ulovlig fremtvungen indtægter: de omstridte toldafgifter (tonnage and poundage), skibspenge (s.d.) o.a. Et forsøg på at indføre den anglikanske højkirke bragte ham i strid med skotterne og tvang ham til atter at sammenkalde Parlamentet 1640. Dette anklagede straks hans rådgivere Laud og Strafford (s.d.), fik dem fængslede og nødte Karl til at ophæve sine ulovlige domstole og ikke opkræve skatter uden Parlamentets bevilling. Efter et mislykket forsøg på at spille skotterne ud mod Parlamentet prøvede Karl med vold at tvinge dette, men følgen heraf blev borgerkrigen (1642); i denne bukkede Karl under for Cromwell (s.d.), blev fanget, anklaget for højforræderi for en ulovlig domstol nedsat af Underhuset og henrettet 30. januar 1649. (HK5/1922) |
|