Den skotske afvisning af anglikansk bispestyre førte til den første Biskopkrig mod de engelske styrker under Charles I i 1639. Begge sider rejste en hær, men en aftale for at vinde tid blev indgået senere samme år inden et slag kunne udkæmpes. Men i 1640 bekræftede skotterne deres modstand og sendte en hær under veteranen fra den europæiske kampagne, feltmarskal Alexander Leslie (senere Lord Leven), tværs over Tweed-floden ind i Northumberland. Charles' modtræk var at sende William Seymour, hertug af Somerset, nordpå i spidsen for en royal hær. De to styrker mødtes ved Newburn på Tyne-floden den 28. august. Skotterne, som var forstærket af kamphærdede soldater fra Trediveårskrigen, åbnede en kanonade som snart jog den royalistiske hær på flugt. Charles afværgede yderligere problemer ved at gå med til at give de skotske tropper statsstøtte indtil en permanent ordning kunne nås (Ripon-traktaten).