Kilsyth

Skotland

Engelske Borgerkrig, 1645

Trods den bølge af nederlag som Charles Is kavalerer led i England, fortsatte deres modparter i Skotland med at overmande al modstand. Den succesfulde Marquis af Montrose (James Graham), marcherede, efter at have slået covenanterne tilbage ved Alford, mod sydvest ind i grevskabet Stirling. Her fik hans slagne modstander general William Baillie tilslutning af en anden covenanter-styrke under Marquis af Argyll (Archibald Campbell, 8. jarl af Argyll). Den 15. august udkæmpede de to fjendtligsindede styrker et afgørende slag ved Kilsyth. Montroses hær overmandede covenanterne og knuste praktisk talt hele fjendens infanteristyrke på flere tusinde mand. Den fremragende royalistiske general var nu enerådende i Skotland. Men den næsten totale succes for rundhovederne over kavalererne i England i løbet af sommeren 1645 frigjorde den regulære skotske hær (under general David Leslie) til at vende tilbage til hjemlandet. Montrose stod snart overfor sin største militære udfordring.